Blincyto markant bedre end kemo for børn med tilbagefald efter B-ALL

ASH: Blincyto (blinatumomab) forbedrer signifikant overlevelsen hos børn med tilbagefald efter B-akut lymfoblastisk leukæmi (B-ALL) sammenlignet med standard kemoterapi.

Det viser en undersøgelse præsenteret (Abstrakt LBA-1) tirsdag på ASH årsmøde i Orlando, Florida, hvor forskere siger, at resultaterne understøtter blinatumomab som en ny standardbehandling af høj- og mellemrisiko-tilbagefalds B-ALL-patienter, der forbereder sig på at få en knoglemarvstransplantation.

"På baggrund af tidligere erfaringer er det vores forståelse, at knoglemarvstransplantation er den terapi, der giver disse børn og unge voksne den bedste chance for en kur," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Patrick A. Brown fra Johns Hopkins Kimmel Cancer Center.

"Baseret på vores undersøgelse ser det ud til, at blinatumomab er en meget mere effektiv bro til transplantation for denne patientpopulation, hvilket betyder, at en meget større del af patienterne, faktisk er i stand til at modtage en knoglemarvstransplantation. Vi mener, at det er årsagen til den markante forbedring i overlevelse blandt patienter, der fik blinatumomab."

Blinatumomab er i øjeblikket godkendt af FDA til brug mod R/R B-ALL, men dette er det første forsøg, der bekræfter midlets fordele hos pædiatriske patienter, der har minimal restsygdom (MRD) efter et første kemoterapiforløb efter tilbagefald. Patienter i denne gruppe er ofte ude af stand til at fortsætte med en knoglemarvstransplantation og står over for en høj grad af efterfølgende tilbagefald og død.

Det normale behandlingsforløb for disse patienter er tre måneders kemoterapi, der muligvis fører til en knoglemarvstransplantation. I undersøgelsen modtog alle patienter først en måneds standard kemoterapibehandling. Forskere identificerede derefter 208 patienter med høj- eller mellemrisiko-sygdom baseret på tidspunktet for deres tilbagefald eller tilstedeværelsen af ​​MRD, og ​​randomiserede disse patienter i to grupper. En gruppe modtog to måneders blinatumomab-behandling, mens kontrolgruppen modtog standardforløbet med yderligere to måneders kemoterapi.

Forskerne fulgte sygdomsfri overlevelse, som var forsøgets primære endepunkt sammen med den samlede overlevelse, evnen til at gå videre til transplantation, ændringer i MRD og bivirkninger.

Tilmelding til forsøget blev stoppet tidligt efter en foreløbig analyse, der viste, at fordelene ved blinatumomab var betydelige nok til at etablere det som en ny standardbehandling.

Efter en median opfølgning på 1,4 år viste det sig, at patienter, der fik blinatumomab, havde en signifikant højere grad af sygdomsfri overlevelse (59 procent vs 41 procent i kontrolgruppen), samlet overlevelse (79 procent sammenlignet med 59 procent i kontrolgruppen) og evnen til at fortsætte med transplantation (73 procent sammenlignet med 45 procent i kontrolgruppen). Blandt patienter med påviselig MRD efter den første måned med kemoterapi opnåede 79 procent af dem, der fik blinatumomab, udetekterbar MRD sammenlignet med kun 21 procent blandt dem, der kun fik kemoterapi.

Blinatumomab fungerer ved at hjælpe kroppens egne immunceller med at finde og ødelægge kræftceller. Som tidligere undersøgelser viste forsøget, at blinatumomab havde signifikant færre bivirkninger end almindelig kemoterapi, der fungerer ved at dræbe alle celler, der vokser, inklusive ikke-kræftformede.

Patienter i kontrolgruppen led signifikant oftere af feber, infektioner, sepsis og betændelse i fordøjelseskanalens foring, kendt som mucositis; fire patienter i denne gruppe døde af de toksiske virkninger af kemoterapi. Nogle patienter, der fik blinatumomab, oplevede nogle bivirkninger, der vides at være forbundet med blinatumomab, herunder cytokinfrigørelsessyndrom, anfald og andre former for nerveskader, som alle løst fuldt ud. Ingen patienter, der fik blinatumomab, døde.

Undersøgelsesresultaterne etablerer kun blinatumomab som en ny standardbehandling for patienter med de risikoprofiler, der blev undersøgt i undersøgelsen, ikke for patienter med lavere risiko eller dem, der ikke har oplevet tilbagefald.

Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge de potentielle fordele ved at bruge immunterapi tidligere i B-ALL-behandlingscyklus og for at finde ud af, om blinatumomab-terapi kan optimeres yderligere gennem kombinationer med andre terapeutiske tilgange, siger dr. Brown.