Kristian Lunds blog
"10 procent af CLL-patienter, som får en alvorlig infektion uden, at de er sat i CLL-behandling, dør inden for en måned. For patienter, som er i behandling med kemoterapi og immunterapi, er 11 procent døde efter et år,” siger Carsten Utoft Niemann. Foto: Allan Høgholm

Machine learning skal udpege livsfarlige infektioner hos CLL-patienter

Patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) dør oftere af en infektion, hvis de ikke er i behandling for deres kræft.

Det fortalte overlæge ved Klink for Blodsygdomme på Rigshospitalet Carsten Utoft Niemann på et møde, patientforeningen LyLe afholdt den 25. april.

”Vi er gennem de seneste 10-15 år blevet mere opmærksomme på, hvor alvorlige infektioner er for patienter med CLL og en række andre lymfekræftsydomme. 10 procent af CLL-patienter, som får en alvorlig infektion uden, at de er sat i CLL-behandling, dør inden for en måned. For patienter, som er i behandling med kemoterapi og immunterapi, er 11 procent døde efter et år,” siger Carsten Utoft Niemann og tilføjer:

”Vi skal være opmærksomme på infektioner, reagere på dem og forsøge at mindske forekomsten.”

CLL er den hyppigste form for leukæmi i Danmark, og for mange patienter udvikler sygdommen sig langsomt og giver færre symptomer end f.eks. akut lymfatisk leukæmi (ALL). Cirka halvdelen af mennesker med CLL vil aldrig blive behandlingskrævende, men kan nøjes med en såkaldt ’wait and watch’-strategi, hvor de følges for tegn på, at sygdommen behøver behandling. Studier har nemlig vist, at der ikke er gevinst ved at begynde behandling, hvis der er tale om en fredelig variant af CLL, der befinder sig i et tidligt stadium.

Det har længe været kendt, at CLL-patienter har en hyppigere forekomst af infektioner, som f.eks. lungebetændelse og blodforgiftning, og at mange med CLL dør som følge af en infektion og ikke på grund af selve kræftsygdommen. Alvorlige infektioner som følge af CLL er ansvarlig for en tredjedel af alle dødsfald blandt CLL-patienter. Mens forekomsten af alle andre dødsårsager hos mennesker med CLL er blevet mindre gennem årene, er forekomsten af dødsfald som følge af infektion på samme niveau, som det var i 1978.

Sidste år publicerede Carsten Utoft Niemanns forskergruppe et studie, som havde undersøgt, hvilke infektioner CLL-patienter får i forhold til baggrundsbefolkningen. Studiet viste, at CLL-patienter, inden de påbegynder behandling for CLL, får flere listeriainfektioner og pneumokokinfektioner end resten af befolkningen. Det skyldes, at CLL-patienter generelt set har færre raske immunceller. Studiet har ført til, at man nu anbefaler CLL-patienter ikke kun at få en influenzavaccination, men også at blive vaccineret mod pneumokokker.

Mennesker, som er i behandling for deres CLL, får flere tarminfektioner end den øvrige befolkning, viste studiet. Det skyldes, at behandlingen kan påvirke tarmfloraen og tarmbarrieren.

Model identificerer risikopatienter

Man ved endnu ikke, hvad der karakteriserer de CLL-patienter, som bliver ramt af en infektion, men i øjeblikket arbejder Carsten Utoft Niemanns forskergruppe på at teste et webbaseret værktøj, som ved hjælp af en algoritme, der bygger på blandt andet genetiske analyser, kan identificere patienter med høj risiko for infektion eller tidlig behandling.

Det er første gang, at man bruger såkaldt ’machine learning’ til at udpege risikopatienter, og de foreløbige resultater viser, at modellen kan finde patienter, som har en høj risiko for med tiden at udvikle infektioner som følge af deres CLL.

”Vi har fundet frem til en algoritme, som kan identificere patienter, der inden for to år har mere end 70 procent risiko for en infektion eller behandling og inden for fem år har 95 procent risiko. Det vil vi gøre noget ved. Vi skal ikke begynde at behandle alle med CLL med kemoterapi og immunterapi, når vi ved, at halvdelen aldrig får brug for behandling. Men det kan være, at det er en god ide at give en forebyggende behandling eller CLL-behandling til de patienter, som har særlig høj risiko for infektion,” siger Carsten Utoft Niemann.

Forskerne vil nu teste, om en kombination af de to målrettede lægemidler acalabrutinib, som endnu ikke er godkendt i Europa, og Venclyxto (venetoclax) kan nedsætte infektionsrisikoen og dermed dødeligheden, når de bliver givet i en kort periode til nydiagnosticerede CLL-patienter, som ud fra algoritmen har høj risiko for infektion eller CLL-behandling.

”Det er vores håb, at vi kan sætte ind med en forebyggende behandling i perioden før, at patienterne har brug for kemoterapi. Det skal være en kortvarig behandling med få bivirkninger, som skal gøre, at vi kan ’nulstille’ sygdommen, så immunforsvaret, der er hæmmet ved CLL, bliver genetableret, og man dermed bedre kan undgå alvorlige infektioner,” siger Carsten Utoft Niemann.

Til august starter forsøget i fase II. I første omgang skal kombinationsbehandlingen afprøves på 50 patienter i Danmark, Sverige og Holland. Senere er det meningen at forsøget udvides til at omfatte i alt 212 patienter fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien og Holland. Halvdelen af patienterne skal i tre måneder modtage en kombinationsbehandling med lægemidlerne, mens den anden halvdel af patienterne skal fungere som kontrolgruppe.

Vigtigt at passe på immunforsvaret

Studier viser, at det ikke gør en forskel for CLL-patienters risiko for infektion, om deres niveau af immunglobulin (antistof, der indgår i kroppens forsvar mod infektioner) er lavt eller ej.

”Så det ser ikke ud til at manglen på immunglobulin giver flere infektioner, og vi ved ikke om det hjælper at tilføre immunglobuliner. Det er dog ikke testet systematisk, om immunglobulin virker for nogle patienter, så vi skal finde måder at lave forsøgene på og finde nogle, som vil finansiere dem. Det er svært at finde penge til forsøg, som ikke omhandler dyr medicin,” siger Carsten Utoft Niemann.

Med hensyn til, hvad patienterne selv kan gøre for at undgå infektioner, opfordrer Carsten Utoft Niemann til, at de passer på deres immunforsvar ved at spise sundt, holde vægten og være fysisk aktiv – og ikke mindst vaske og spritte hænder ofte. Det er også vigtigt at tage hurtigt kontakt til sin læge ved symptomer på infektion i form af f.eks. feber.

Når først en CLL-patient har fået en infektion og skal i antibiotikabehandling, er det vigtigt at tilpasse antibiotikabehandlingen den enkelte CLL-patient, så behandlingen rammer de bakterier, der er tale om. En udfordring er imidlertid, at man hos 90 procent af dem, der har en klinisk infektion, ikke kan finde bakterierne, fordi de kun optræder meget kortvarigt i kroppen. Derfor er der behov for nye måder at spore bakterierne på, så man får brugt den rette antibiotika, påpeger Carsten Utoft Niemann.

Medicinrådet udgiver behandlingsvejledning for hæmofili A

Medicinrådet har offentliggjort en behandlingsvejledning for hæmofili A. Vejledningen lyder blandt andet, at mindst 90 procent af tidligere behandlede patienter skal tilbydes et af de ligestillede standard FVIII- eller EHL-præparater, som er godkendt til aldersgruppen.

Læs mere ...

Medicinrådet afviser Yescarta mod DLBCL

Medicinrådet har besluttet ikke at anbefale CAR T-cellebehandlingen Yescarta (axicabtagene ciloleucel) som mulig standardbehandling til voksne patienter med relaps eller refraktær diffust storcellet B-celle-lymfom (DLBCL), efter mindst to linjer af systemisk behandling.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift