Paradigmeskift: FDA-eksperter anbefaler første CAR-T behandling

I en opsigtsvækkende afgørelse har et uafhængigt ekspertpanel énstemmigt anbefalet FDA at godkende et kræftmiddel, der genetisk ændrer patientens egne celler (CAR-T behandling). FDA forventes at følge afgørelsen.

Det rådgivende FDA-panel har derved åbnet døren til lægemidler, der virker ved manipulation af menneskelige gener. Panelet har anbefalet FDA at godkende den første behandling nogensinde, der genetisk ændrer patientens egne celler, så de er i stand til at bekæmpe cancer.

Opbakningen er énstemmig, og ifølge nyhedsbureauet Reuters endda ’entusiastisk’, og i praksis plejer FDA at følge den type anbefalinger, selv om de ikke er forpligtet til det. Derfor kan man se frem til en godkendelse af lægemidlet tisagenlecleucel til behandling af patienter fra tre til 25 år med recidiv af B-celle akut lymfoblastisk leukæmi, ALL.

Forskere fra University of Pennsylvania har anvendt en ny teknologi, chimeric antigen receptor T-cell theraphy, CAR-T, hvor man udvinder og isolerer patientens egne T-celler og modificerer dem genetisk i laboratoriet til at genkende og angribe kræftceller. Det vil sige, at der skal skabes en speciel behandling for hver enkelt patient.

Man bruger en svækket form for HIV som vektor for at få nyt genetisk materiale ind i T-cellerne og genprogrammere dem. Denne process giver T-cellerne ekstra styrke til at angribe B-cellerne ved målrettet at gå efter et protein, CD-19, der sidder på B-cellernes overflade. Derefter bliver T-cellerne sendt tilbage i patientens vener, hvor de formerer sig og kan begynde at bekæmpe cancercellerne. Hele processen tager 22 dage og skal kun foretages én gang.

Seriemordere

Carl H. June, professor i immunterapi, University of Pennsylvania, der er leder af det forskerteam, der har udviklet teknikken, kalder de turbochargede celler ’seriemordere’. En enkelt kan ødelægge op til 10.000 cancerceller.

Novartis, der har licensen, præsenterede et klinisk studie omfattende 63 patienter, der blev behandlet fra april 2015 til august 2016.  83 procent af patienterne med recidiv, eller hvor kemoterapi ikke virkede, opnåede fuldstændig eller delvis remission tre måneder efter infusionen. 11 patienter døde.

Alle sejl var sat til på mødet hos FDA, hvor også patienter deltog. Blandt andre kom 12-årige Emily, det første barn, der har fået behandlingen, med sine forældre for at advokere for, at den behandling, der reddede hendes liv, skulle komme andre til gode. Hun blev behandlet som seks-årig og trods voldsomme bivirkninger som ekstrem høj feber, et blodtryk der styrtdykkede og vand i lungerne, der næsten slog hende ihjel, kom hun sig. Canceren forsvandt og er ikke kommet igen.

Ved intet om langtidsbivirkninger

Det rådgivende panel anerkendte behandlingen af ’det levende lægemiddel’, men var bekymrede for, om det kunne føre til nye, ondartede lidelser i det lange løb, men fandt, at risikoen er lav. Desuden kan onkologerne håndtere de akutte reaktioner, mens det er for tidligt at afgøre, om behandlingen medfører langtidsbivirkninger. Patienter, der får denne behandling, vil blive registreret og fulgt i 15 år.

Novartis afviser at sætte en nøjagtig pris på genterapi-behandlingen, men beløb mellem 300.000 og 500.000 dollars er nævnt.

Blandt forskere og mange medicinalfirmaer har der været en stærk konkurrence om at komme først med genterapi. Novartis vandt tilsyneladende med tisagenlecleucel, og når det bliver godkendt, hvad alle regner med, går firmaet videre med planer om at udvikle lignende behandlinger for myelomatose og en aggressiv hjernetumor.

FDA har ikke pligt til at følge det rådgivende udvalg, men gør det i praksis altid. Afgørelsen forventes at falde i september.