Snart får landets leukæmipatienter kemo derhjemme

Om et halvt års tid skydes et landsdækkende projekt i gang, som betyder, at størstedelen af landets patienter med akut leukæmi kan modtage deres kemoterapi hjemme i sofaen.

Et landsdækkende hjemmekemo-projekt er ved at tage form. Alle landets hæmatologiske afdelinger har sagt ja til at deltage i projektet, og flere steder er man begyndt at indkøbe de kemopumper, som patienterne skal have med hjem i en rygsæk. Initiativtager på projektet, ledende overlæge på Rigshospitalets Hæmatologisk klinik, Lars Kjeldsen regner med, at projektet er klar til at blive skudt i gang i marts-april næste år.

Han har store forventninger til at udbrede hjemmekemo, der begyndte som et pilotprojekt på Rigshospitalet, til hele landet.

”Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre, at man i et land som Danmark kan sende patienter hjem med deres kemoterapi, 150 km væk fra sygehuset. Jeg tror, at alle patienter, uanset om man bor i Skagen, på Lolland eller på Østerbro, vil synes, det er fedt at komme hjem i stedet for at være indlagt. Jeg er overbevist om, at det ender med, at hele landets leukæmipopulation får gavn af det,” siger Lars Kjeldsen.

Formålet med projektet er at få udbredt hjemmekemo på en ensartet og sikker måde på alle de leukæmibehandlende afdelinger i Danmark. Projektet er målrettet patienter med akut myeloid leukæmi (AML). På landsplan bliver cirka 120 AML-patienter årligt behandlet med intensiv kemoterapi. Det er dog ikke alle, der kan deltage i projektet, f.eks. gamle mennesker, som kun får en enkelt kemokur. Længden på observationsfasen er endnu ikke fastlagt, men Lars Kjeldsen forestiller sig, at den bliver to år. På den måde kan man få et par hundrede patienter igennem projektet, fortæller han.

Kemo med hjem i rygsæk

Patienter med akut leukæmi kan kun helbredes med intensiv kemoterapi, der gives direkte ind i blodårerne via kateter. Behandlingen gentages med jævne mellemrum i en periode på cirka fire til seks måneder.

Hjemmekemo-behandlingen foregår ved, at patienten får koblet en kemopumpe til et permanent venekateter, der ligger i et af de store kar under huden. Afhængig af behandlingstype indstilles pumpen til at dosere en bestemt dosis, f.eks. hver 12. time. Pumpen er placeret i en bæltetaske eller en rygsæk, og patienten oplæres i at koble pumpen af og skylle kateteret samt selv at tage blodprøver. På den måde kan patienterne være derhjemme og nøjes med at komme på hospitalet når pumpen skal skiftes.

”Patienterne er meget begejstrede. De kan hænge rygsækken på et stativ og sidde og se fjernsyn. Hjemmebehandlingen har kæmpe betydning for deres sociale liv, samvær med familien samt kost og motion,” siger Lars Kjeldsen.

Hjemmekemo er allerede implementeret på Rigshospitalets leukæmiafsnit, hvor projektet startede, og man er også begyndt at køre kure for transplanterede patienter, dog ikke med kemoterapi, men med væske. Projektet har også grebet ind på andre afdelinger, f.eks. er man i gang med at omlægge behandlingen af patienter med hjerteklapbetændelse, til ambulant regi og egenbehandling.

Lar Kjeldsen mener også, der er potentiale for at hjemsende patienter med kemoterapi både andre steder i hæmatologien og i onkologien. Han understreger dog, at hjemmekemo kun giver mening ved de mere komplekse behandlinger, som foregår over længere tid, og ikke for behandlinger, hvor kemoen bliver givet som en enkelt dosis over kort tid.

Kræver engagement

Planen er, at det landsdækkende hjemmekemo-projekt skal indsamle empirisk kvalitetsdata f.eks. for, hvor mange indlæggelsesdage, der kan spares, samt hvad hjemmekemo betyder for patienternes forekomst af infektioner og deres livskvalitet. Lars Kjeldsen er sammen med sygeplejerske på projektet Katrine Fridthjof i øjeblikket i gang med at udfærdige en projektbeskrivelse og er i dialog med Datatilsynet, så dataene kan blive indsamlet via de eksisterende elektroniske platforme.

Ifølge Lars Kjeldsen har hjemmekemo-projektet været et initiativ, det har været nemt at få medvind til. Eksempelvis har Region Hovedstaden givet to mio. kr. til, at Rigshospitalet kan give hjemmekemo til patienter med akut leukæmi og lymfekræft. Der skal dog endnu findes nogle ressourcer til at finansiere det landsdækkende projekt, fortæller Lars Kjeldsen.

På landets hæmatologiske afdelinger er den primære forudsætning for at deltage i projektet, at de får indkøbt pumper. Herudover skal de have en aftale med deres apotek om at få blandet kemoterapien på en lidt anden måde end normalt. En af de vigtigste faktorer for, at projektet bliver en succes, er dog motivation, understreger Lars Kjeldsen:

”Det kræver engagement alle steder. Der er nogen, der skal påtage sig indpisker-rollen lokalt, og vi skal have sygeplejersker med, som skal tage ansvar. Det har været sindssygt godt og vigtigt for os, at vi har haft en sygeplejerske, som har været dedikeret til det,” siger Lars Kjeldsen.

Økonomiske udfordringer

Omlægningen af kemoterapi-behandlingen for leukæmipatienter på Rigshospitalet har betydet, at patienterne er indlagt i langt kortere tid end tidligere. For 10 år siden lå de på hospitalet i op til 100 dage, nu er enkelte patienter helt nede på to dages indlæggelse. Mange patienter må dog indlægges undervejs i behandlingsforløbet på grund af infektioner, som ikke kan forhindres.

Rigshospitalet har ikke lavet beregninger af, om hjemmekemo kan betale sig økonomisk set, men det er planen, at totalomkostningerne vil blive opgjort, og der vil blive set på, om der er en besparelse at hente på eksempelvis sengedage og sygepleje.

Lars Kjeldsen regner med, at der vil være en økonomisk gevinst at hente ved hjemmekemo, men der er nogle udfordringer ved den aktuelle økonomimodel, påpeger han:

”Hvis man lukker en seng, skal man også afgive nogle ressourcer. Du får ikke lov at beholde ressourcerne, selvom du gør noget smart, med mindre du kan godtgøre, at du kan bruge det til noget andet, f.eks. at du får flere og flere ældre, der har behov for hæmatologiske senge. Men de kan så have en helt anden takst. Det giver f.eks. ikke så mange penge, hvis patienterne bliver indlagt med en lungebetændelse eller en ikke så alvorlig blodsygdom.”

En anden udfordring kan være, at det giver en anden belastning på sengeafsnittene, hvis man fjerner de ’lette’ patienter fra afdelingerne.

”Det giver en anden patientsammensætning på sengeafsnittene. Mange af de her patienter er relativt velbefindende og selvhjulpne og nemme at passe i et sengeafsnit. Hvis du fjerner dem, bliver patienterne i sengene tungere. Den udvikling, vi har set de seneste 10-15 år, er, at klientellet i sengene bliver tungere og tungere, men normeringerne følger ikke med. Det udfordrer sengeafsnitspersonalet, ikke mindst med de besparelser, vi har været udsat for,” siger Lars Kjeldsen.