ISAKIDS fejler: Isatuximab har ikke overbevisende effekt hos børn med fremskreden akut leukæmi
Børn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) og akut myeloid leukæmi (AML) responderer ikke i tilstrækkelig grad på behandling med anti CD38-antistoffet Sarclisa (isatuximab) plus intensiv kemoterapi til, at behandlingen bør tages videre og undersøges yderligere til denne indikation.
Det viser resultaterne fra fase II-studiet ISAKIDS, som for nylig er publiceret i HemaSphere.
CD38-molekylet er i høj grad udtrykt på overfladen af leukæmicellerne hos børn med ALL og AML, hvilket i teorien gør CD38 til et muligt nyt target for immunterapi. I studier på mus har isatuximab i kombination med kemoterapi (vincristin) vist sig effektivt at reducere tumorvolumen ved ALL, mens isatuximab monoterapi ikke demonstrerede overbevisende effekt i et fase II-studie hos tungt behandlede voksne med refraktær T-celle ALL (T-ALL) eller T-celle lymfom (T-LBL).
Hidtil har evidensen således peget i flere retninger. Men resultaterne fra ISAKIDS viste sig altså at blive endnu et lod i den vægtskål, der sår tvivl om effekten af isatuximab som behandlingsmulighed ved akut leukæmi.
Resultaterne viser, at godt halvdelen af de inkluderede børn med ALL og AML fik respons på behandlingen (54 procent) med isatuximab, og det var ikke nok til at opfylde de præspecificerede kriterier for at forlænge studiet med en del to. Kriterierne lød på ≥60 procent for T-ALL og ≥70 procent for B-ALL og AML.
Halvdelen responderer
ISAKIDS er et fase II-studie, som har undersøgt isatuximab i kombination med standard salvage kemoterapi hos 59 børn med relaps eller refraktær T-ALL, B-ALL og AML. Børnene var mellem 28 dage og < 18 år, da de blev inkluderet i studiet. De blev behandlet med isatuximab 20 mg/kg dag 1 (induktion) og efterfølgende i fem uger (ALL) eller tre uger (AML). Tillæg af kemoterapi skete fra dag 8. De patienter, som viste tegn på respons, kunne konsolideres med isatuximab hver anden uge (to doser) plus kemoterapi (T-ALL og B-ALL) eller valgfri anden induktion (AML). Det primære endepunkt i ISAKIDS var komplet respons (CR)-rate, mens sekundære endepunkter inkluderede minimal residual sygdom (MRD)-status og sikkerhed.
Resultaterne viser, at CR eller CRi blev observeret hos 32 ud af 59 patienter (54 procent). For B-ALL lå andelen på 52 procent, mens den for T-ALL og AML lå på henholdsvis 45 og 61 procent. 18 ud af de 32 patienter (56 procent), der opnåede CR eller CRi på behandlingen blev MRD-negative.
Der blev observeret et tilfælde af CRS grad 5 hos en patient med højt baseline niveau af hvide blodceller. Dødsfaldet medførte en tilpasning af behandlingen. Bortset herfra var bivirkningerne håndterbare, lyder det i forskningsartiklen.
