Udvalgte AML-patienter med mutationer i KMT2A har en særlig dårlig prognose
Mutationer i KMT2A-genet er en uafhængig prognostisk faktor for tilbagefald blandt børn med akut myeloid leukæmi (AML). Yderligere cytogenetiske forandringer (ACA) og kompleks karyotype forværrer patienternes prognose, viser et nyt retrospektivt studie.
Hos cirka 20 procent af de børn, der diagnosticeres med AML, er KMT2A-genet muteret, og mutationerne er associeret med øget risiko for tilbagefald. Tidligere studier har indikeret, at prognosen hos børn med KMT2A-muteret AML var afhængig af fusionspartnere. Det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Acta Oncologica, fastslår, at dette er tilfældet.
Således viste studiet, at tilstedeværelsen af ACA havde en negativ effekt på outcome hos KMT2A-muterede patienter med en femårsoverlevelse (OS) på 34 procent versus 53 procent hos patienter uden ACA (P=0,027). Det samme gjorde sig gældende hos KMT2A-muterede patienter med kompleks karyotype, hvor den OS efter fem år var 26 procent versus 51 procent hos patienter uden kompleks karyotype (P=0,004).
Resultaterne understreger, at der er et behov for mere aggressive og nye terapeutiske strategier til patienter med KMT2A-muteret AML med bestemte fusionspartnere, lyder konklusionen i abstractet.
Mere om studiet
Studiet har inkluderet 610 børn med intermediær-risiko AML, heraf havde 150 mutationer i KMT2A-genet på diagnosetidspunktet. Børnene blev inkluderet i perioden fra 2008 og frem til 2021, og inddelt i fire grupper baseret på fusionspartner.
Resultaterne viser, at mutationer i KMT2A-genet var signifikant associeret med hyperleukocytose (P=0,029), sygdom i centralnervesystemet (P=0,003), monocytær differentiering (P=0,001), ACA (P=0,04) og kompleks karyotype (P=0,001). KMT2A-mutationer sås hyppigst (hos 40,8 procent af de KMT2A-muterede patienter) samtidig med følgende genetiske afvigelser: t(9;11), (p22;q23) og (9p22/KMT2A::MLLT3-fusion).
Mutationer i KMT2A-genet var en uafhængig prognostisk faktor for tilbagefald blandt børn med AML med en kumulativ incidens for tilbagefald på 46 procent versus 30 procent i den KMT2A-negative gruppe (P=0,006).
