Kolesterolsænkende medicin forbedrer overlevelsen blandt patienter med CLL og SLL
Brug af bredt anvendte kolesterolsænkende lægemidler (statiner) forbedrer den samlede overlevelse (OS) og den progressionsfri overlevelse (PFS) signifikant hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og lille lymfocytisk lymfom (SLL), som er i behandling med BTK-hæmmere.
Det viser en poolet analyse af data fra fire randomiserede kliniske studier udført i perioden mellem 2012 og 2019. Analysen har sammenholdt overlevelses-outcome og forekomst af bivirkninger hos patienter med CLL eller SLL, som var i behandling med statiner forud for opstart af kræftbehandling med outcome hos patienter, der ikke fik baseline-statiner.
Resultaterne taler et tydeligt sprog. Patienter, som var i behandling med statiner på tidspunktet for opstart af kræftbehandlingen, havde en 61 procent lavere risiko for at dø af deres kræftsygdom sammenlignet med de patienter, der ikke tog statiner.
Statiner er nogle af de hyppigst anvendte lægemidler. De anvendes til at sænke kolesterolniveauet og derved reducere risiko for hjertekarsygdom. I Danmark får mellem en halv og en hel millioner mennesker ordineret statiner. Tidligere studier har vist, at brug af statiner reducerer risikoen for død inden for flere kræftformer (herunder CLL), men den nye analyse er den første, der har evalueret effekten af statiner hos patienter, som er blevet behandlet med nyere målrettede kræftlægemider såsom ibrutinib.
Konsistente resultater
Analysen inkluderede 1.467 patienter med CLL eller SLL, som havde deltaget i enten RESONATE, RESONATE-2, HELIOS og iLLUMINATE-studiet. Studierne har evalueret effekt og sikkerhed ved BTK-hæmmeren Imbruvica (ibrutinib) alene eller i kombination med andre lægemidler versus behandlinger eller behandlingsregimer, der ikke inkluderede ibrutinib.
92 procent af patienterne i analysen havde CLL. På tværs af de fire studier fik 424 ud af de 1.467 patienter (29 procent) behandling med et statin på tidspunktet for opstart af kræftbehandlingen. Studiets primære endepunkter var kræftspecifik overlevelse (CSS), OS og PFS, mens det sekundære endepunkt var alvorlige eller fatale bivirkninger.
Resultaterne viser, at brug af baseline-statiner var signifikant associeret med forbedret OS (justeret HR (aHR) =0,55 [0,42-0,72], P<0,001), PFS (aHR=0,73 [0,61-0,88], P=0,001) samt CSS (aHR=0,39 [0,22-0,70], P=0,001). Resultaterne var konsistente på tværs af ibrutinib versus non-ibrutinib behandlingsarme samt CLL versus SLL-diagnose. Der kunne ikke observeres en sammenhæng mellem brug af statiner og grad ≥3 bivirkninger. Brug af statiner blev identificeret som en uafhængig positiv prognostisk faktor hos patienter med CLL og SLL uanset behandling.
Forskerne bag studiet understreger, at resultaterne ikke kan anvendes som argument for at starte patienter med CLL og SLL op på statiner. Der skal yderligere forskning til (prospektive studier) for at fastslå, om statiner er direkte relateret til forbedret kræftoverlevelse, lyder det i en pressemeddelelse udsendt af The American Society of Haematology (ASH).
