”Det er ekstremt flotte resultater. Det er en enorm behandlingseffekt, og der er slet ingen tvivl om, at blinatumomab har en plads i behandlingen af både børn og voksne med ALL,” siger Daniel Tuyet Kristensen.
Blinatumomab forbedrer overlevelsen markant hos yngre voksne med MRD-negativ B-ALL
EHA: Tillæg af Blincyto (blinatumomab) som konsolidering giver markant forbedret samlet overlevelse (OS) samt sygdomsfri overlevelse (RFS) sammenlignet med kemoterapi alene hos yngre voksne med BCR::ABL1-negativ akut lymfoblastisk leukæmi (B-ALL), der er MRD-negative efter induktionsbehandling.
Det viser en subgruppeanalyse af E1910-studiet, som blev præsenteret på det europæiske hæmatologiske selskab årsmøde EHA 2025 (abstract #S110).
”Det er ekstremt flotte resultater. Det er en enorm behandlingseffekt, og der er slet ingen tvivl om, at blinatumomab har en plads i behandlingen af både børn og voksne med ALL,” siger læge, ph.d. Daniel Tuyet Kristensen fra Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Han var til stede under præsentationen af studiet.
Formålet med analysen var at undersøge effekten af at lægge blinatumomab til kemoterapi hos patienter under 55 år. I analysen indgik 277 patienter med en medianalder på 42 år, heraf var 48 procent kvinder. Efter induktionsbehandling havde 239 patienter (86 procent) opnået komplet remission med eller uden normalisering af blodtallene (CR, n=215; CRi, n=24). Ud af disse gik 169 patienter videre til konsolideringsfasen (132 MRD-negative, 37 MRD-positive). De MRD-negative patienter blev randomiseret 1:1 til enten konsolideringskemoterapi alene eller med tillæg af op til fire serier blinatumomab.
Høj molekylær risiko
Ved en median opfølgningstid på 53 måneder var den treårige overlevelsesrate 92 procent i blinatumomab-armen mod 67 procent i kemoterapiarmen (HR=0,20; 95 % CI 0,08-0,54; p=0,002). Den treårige RFS-rate var 86 procent versus 66 procent (HR=0,37; 95 % CI 0,17-0,81; p=0,01).
Hos patienter i alderen 30-39 år var forbedringerne endnu mere markante med en treårig overlevelsesrate på 100 procent mod 73 procent (p=0,009) og en RFS-rate på 90 procent mod 69 procent (p=0,03) med blinatumomab versus kemoterapi alene. Blandt patienter med BCR::ABL1-lignende genotype opnåede blinatumomab-armen en treårig OS og RFS på 100 procent mod kun 45 procent i kemoterapi-armen (p=0,02).
Daniel Tuyet Kristensen hæfter sig ved de molekylære risikoprofiler i behandlingsarmene.
”I analysen undersøger man fordelingen af molekylær risikoprofil hos patienter <55 år mellem kemoterapiarmen og blinatumomab-armen. Her ser man, at blinatumomab-armen stadig havde fordel i både OS og RFS på trods af en højere forekomst af molekylær højrisikosygdom.”
I blinatumomab-armen havde 29 procent af patienter høj molekylær risiko sammenlignet med kun 15 procent i kemoterapi-armen. Den treårige OS-rate for disse patienter var 100 procent for blinatumomab mod 73 procent for kemoterapi (p=0,009).
Ubesvarede spørgsmål
Spørgsmålet er ikke om, men hvordan blinatumomab skal bruges, siger Daniel Tuyet Kristensen.
”I protokollen har man ikke erstattet kemoterapi med blinatumomab, men lagt ovenpå. Men formentlig kan man reducere mængden af kemoterapi og erstatte den med blinatumomab. Det er et af de ubesvarede spørgsmål, som vi står tilbage med,” siger han.
”Et andet spørgsmål går på antallet af blinatumomab-serier. I studiet får patienterne op til fire serier. Blinatumomab gives som kontinuerlig infusion over 28 dage her i studiet, hvor patienter typisk er indlagt eller håndteres ambulant i dagklinikker. På den måde er det en behandling som fylder relativt meget for patienterne med mange besøg, og spørgsmålet er, om det måske er tilstrækkeligt med en eller to serier.”
Et tredje ubesvaret spørgsmål går på, hvilken betydning det har for senere behandlingslinjer, hvis blinatumomab rykkes op i første linje.
”Blinatumomab er en CD19-rettet bispecifik T-celle engager, og når man har givet blinatumomab og udnyttet T-cellerne mod CD19, kan man så efterfølgende lave et effektivt CAR-T-produkt, hvis man får brug for det? Og hvad er CAR-T’s rolle i det hele taget, hvis patienten fejler på blinatumomab? Der er mange spørgsmål, vi mangler svar på, før vi ved, hvilken plads blinatumomab præcis skal have i behandlingen,” siger Daniel Tuyet Kristensen.
Mere attraktiv behandling
I blinatumomab-armen gennemførte 61 procent af patienterne alle fire planlagte serier, mens 9 procent gennemførte én serie, 27 procent to serier og 3 procent tre serier. Under konsolideringen ophørte otte patienter i blinatumomab-gruppen og elleve patienter i kemoterapigruppen med behandling af årsager, der ikke skyldtes død eller relaps. Under vedligeholdelsesfasen ophørte seks patienter i blinatumomab-armen og ti i kemoterapi-armen af tilsvarende årsager. 45 procent af patienterne fuldførte vedligeholdelsesbehandlingen i henhold til protokollen.
I hver behandlingsarm modtog 11 patienter hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HCT) under studiet, mens fem patienter i blinatumomab-armen og otte i kemoterapi-armen modtog HCT uden for studiet.
Forekomsten af alvorlige bivirkninger var sammenlignelig mellem grupperne med sepsis af grad 4 hos otte procent af patienterne i blinatumomab-armen mod seks procent i kemoterapi-armen. To patienter i blinatumomab-armen oplevede fatal intrakraniel blødning.
”Overordnet er sikkerhedsprofilen som forventet og kendt fra tidligere studier, og der er ikke nye signaler i dette studie. Og sammenholdt med bare at give mere og mere kemo, så synes jeg, at blinatumomab fremstår som en mere attraktiv strategi i tillæg til kemoterapi, både hvad angår bivirkninger af en meget intensiv kemoterapi behandling, men også en meget betydende behandlingseffekt,” siger Daniel Tuyet Kristensen.
