Gazyvaro forbedrer MRD-tal hos ældre med CLL

EHA 2016: Gazyvaro er mere effektiv til at reducere risikoen for tilbagefald hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

I hvert fald ud fra målinger af MRD (Minimal Residual Disease) - altså de små leukæmi-celler, der i nogle tilfælde øger risikoen for tilbagefald .

Det tyder nye tal fra CLL11-studiet, der understreger tidligere tal fra CLL8-studiet, som begge er lavet i samarbejde med Roche.

MRD er inden for de seneste år blevet mere og mere interessant for forskerne fordi alt tyder på, at de bitte små rester kan give en prognose for både tilbagefald og terapi - og fordi det nu er muligt at måle dem helt ned til milliontedele. Problemet er dog stadig at finde frem til mål for risici og undgå at overbehandle.

Det var blandt andet nogle af formålene med den undersøgelse, som Matthias Ritgen fra Universitätsklinikum Schleswig i Kiel i går lørdag 11. juni præsenterede på EHAs kongres i Bella Centret (Abstrakt S428).

CLL11 studiet er et igangværende studie med 3 patientgrupper med tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), der sammenligner effekt og sikkerhed af chlorambucil enten alene eller i kombination med obinutuzumab (Gazyvaro) eller  rituximab (MabThera).

I alt deltog 781 ældre patienter med en gennemsnitsalder på 73 år, der endnu ikke havde modtaget behandling for CLL.

Patienterne blev tilfældigt delt op i en af de 3 grupper og fik derefter taget blodprøver undervejs og op til 12 måneder efter forsøget - i denne sammenhæng for at måle MRD-tallet. De fik også taget en prøve af deres knoglemarv 3 måneder efter endt behandling.

MRD blev analyseret ved kvantitativ immunglobulin allelspecifik real-time PCR. Forskerne havde enten blodprøver (PB) eller knoglemarvsprøver (BM) med MRD-tal ved undersøgelsens afslutning for 73 procent af patienterne.

Resultaterne viste, at de to kombinationsbehandlinger medførte højere MRD negativitets satser i forhold til den gruppe, der alene fik chlorambucil (PB: G-Clb 35,8 procent vs R-Clb 3,3 procent vs Clb 0 procent; BM: G- Clb 18,2 procent vs R-Clb 2,6 procent vs Clb 0 procent). Og som tallene viser stak Gazyvaro tydeligt af og sikrede en markant højere MRD-negativitet - hvilket jo er positivt for patienten.

Da chlorambucil til gengæld absolut ingen effekt havde på MRD-negativiteten besluttede forskerne kun at sammenligne de to kombinationsbehandlinger i alle yderligere analyser.

Blodprøverne viste, at MRD-tallene korrelerede med de forskellige risikogruppers progressionsfri overlevelse (PFS).

• MRD-negative (<0.01 procent) havde en PFS på 49,3 måneder;
• MRDint (mellemgruppe på <1 procent and ≥0.01 procent) havde en PFS på 23,9 måneder og
• MRD-positive (≥1 procent) havde en PFS på kun 13,9 måneder.

Selv om median ikke var nået i alle grupper var den samlede overlevelse (OS) viste blodprøver efter tre år en en samlet overlevelse for:

• MRD-negative 94,3 procent;
• MRDint 87.3 procent;
• MRD-positive 69,5 procent

I alt skiftede 12 procent (53) af deltagerne med en af de 2 kombinationsbehandlinger fra en af de alvorlige risikogrupper (MRD-positiv og MRDint) til den MRD-negative gruppe efter 3 cyklusser og før endt behandling.

I multivariat analyser viste MRD sig i blodprøver ved behandlingens afslutning at være en uafhængig prognostisk faktor for PFS og OS.

Dataene er ifølge Maatthias Ritgen i overensstemmelse med CLL8 studiet og bekræfter, at Gazyvaro i kombination med chlorambucil sikrer en langt højere MRD-negativitet og at MRD fungerer som et prognose-værktøj hos ældre patienter med co-morbiditet.

I denne kohorte havde patienter, der blev MRD-negative efter 3 cyklusser lignende resultater som de patienter, der først blev MRD-negative ved behandlingens afslutning.

Selv om MRD-målinger i knoglemarven synes at være mere følsom er MRD-måling i blodprøver, i det mindste i dette forsøg, tilstrækkelig til at identificere MRD- baserede risikogrupper.