AML-tilbagefald skyldes mutation
EHA 2016: Tilbagefald af Akut Myeloid Leukæmi går særligt ud over én patientgruppe. De hårdføre præleukæmiske kloner overlever nemlig kemoterapi - og giver tilbagefald, viser ny forskning.
Behandling af Akut Myeloid Leukæmi (AML) med intensiv kemoterapi fører ofte til en periode uden tegn på sygdom - men ofte vender leukæmien tilbage.
Ny forskning præsenteret på EHAs kongres i København (Abstrakt S146) af Dr. Klaus Metzeler fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, viser, at det særligt er én patientgruppe, der oplever tilbagefald. De ældre AML-patienter har nemlig, af endnu ukendte årsager, højere risiko for at blive ramt af tilbagefald end andre patientgrupper.
Bærer mutationer
I nogle patienters tilfælde stammer AML fra et klon af præleukæmiske stamceller, som bærer de genetiske forandringer (mutationer), men de vil syne raske i et mikroskop. Forskningen viser dog, at selvom AML-klonet er udryddet af kemoterapi, vil et præleukæmisk klon være muligt at spore.
Dr Klaus Metzeler fandt derfor ud af, at hvis forskerne indsamlede blodprøver fra det tidspunkt leukæmien blev diagnostiseret og igen efter kemoterapien, mens patienten var i sygdomsfri, blev genmutationerne fra leukæmien fundet i 36 procent ud af de i alt 107 tilfælde.
“Det siger noget om, hvor hårdfør det her præleukæmiske klon er,” siger Dr Klaus Metzeler og tilføjer, at hyppigheden af de hårdføre mutationer var større blandt de ældre patienter end de unge.
“Det er vigtigt at fremhæve, at patienter med meget hårdføre mutationer havde højere risiko for tilbagefald sammenlignet med de patienter, der ikke havde mutationer på klonet,” understreger han.
I en multivariat statistisk analyse, som også tager højde for andre kendte risikofaktorer, viser det sig, at den større forekomst af persistente præleukæmiske kloner blandt ældre patienter må være en forklaring på den højere risiko for AML-tilbagefald i denne gruppe.
