Behandlingsstop af TKI hos CML-patienter betaler sig
Johan Richter præsenterede fredag resultaterne af EURO-SKI studiet, som kaldes banebrydende.
EHA 2016: Det kan godt betale sig at stoppe behandlingen med tyrosinkinasehæmmere (TKI) til patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML) frem for at lade den fortsætte på livstid.
Det tyder data fra EURO-SKI-studiet på.
EHA’s formand Tony Green kalder det en ”banebrydende analyse”, og EURO-SKI-dataene er valgt ud som ’best abstract’ på EHA. Dataene præsenteres fredag eftermiddag (Abstrakt S145).
Det er påvist, at TKI forbedrer overlevelsen for patienter med CML, men behandlingen bliver, som det er nu, i klinisk praksis betragtet som værende på livstid. Mindre kliniske studier har tidligere vist, at TKI-behandling kan stoppes hos 40-60 procent af de CML-patienter, der har en god behandlingsrespons.
Formålet med EURO-SKI er at fastslå, hvor mange patienter der stadig har respons af behandlingen og bliver i remission efter behandlingsstop af TKI. Studiets mål er endvidere at finde kliniske og biologiske faktorer, som kan forudsige, hvordan behandlingsstoppet bliver succesfuldt. Resultaterne skal føre til, at man kan slå fast, hvor længe behandlingen med TKI skal foregå for patienter med CML.
Stadig respons efter et år
I alt 868 patienter fra 11 europæiske i studiet deltog i studiet. Patienterne havde fået mindst tre års TKI-terapi og havde haft god respons af behandlingen i mindst et år op til, de startede i studiet. Kun patienter, som ikke tidligere var mislykket med TKI-behandling, blev inkluderet.
Patienterne blev fulgt hver fjerde uge i seks måneder i de første to år. I år to og tre blev de fulgt hver tredje måned. Hvis de oplevede manglende respons, blev de startet op på behandlingen igen.
Seks måneder efter, at behandlingen var blevet stoppet, havde 62 procent af patienterne stadig respons af behandlingen. Et år efter behandlingsstop havde 56 procent effekt.
Resultaterne tyder på, at længden af TKI-behandlingen samt en god respons forud for behandlingsstoppet kan være med til at forudsige et succesfuldt behandlingsstop. Derimod var hverken køn, alder eller risikoscore for sygdommen forbundet med sandsynligheden for et succesfuldt behandlingsstop.
En af hovedforfatterne bag studiet, svenske Johan Richter, udtaler på et pressemøde, at omkring seks år vil være optimal behandlingstid forud for behandlingsstop.
Forskerne vil nu gå i gang med at analysere, hvad behandlingsstoppet betyder for patienternes livskvalitet, samt hvor mange penge der kan spares ved at stoppe behandlingen. I Frankrig er der blevet lavet nogle beregninger, der viser, at det franske sundhedsvæsen kan spare 20 mio. Euro om året ved at stoppe behandlingen frem for at lade den køre på livstid.
