Aarhus-forskere udvikler lovende genterapi til behandling af AML

En forskergruppe fra Aarhus Universitet har udviklet en meget lovende CRISPR/Cas9-behandling, der har vist sig at bremse udviklingen af akut myeloid leukæmi (AML) i cellelinjer og dyremodeller. Forskerne håber, at teknologien kan blive en platformsteknologi for kræft drevet af fusionsgener.

Omkring halvdelen af alle patienter med AML er enten ikke kandidater til eller får tilbagefald efter behandling med intensiv kemoterapi. Disse patienter har et stort behov for nye, effektive terapier. De aarhusianske forskere CRISPR/Cas9-behandling kan måske vise sig at blive et af de gennembrud patienterne har ventet på.

Onkogene fusionsdrivere er almindelige i flere hæmatologiske kræftformer, herunder AML. De er således oplagte mål for fremtidige CRISPR-Cas9-baserede behandlingsstrategier. De aarhusianske forskeres genterapi er en såkaldt dobbelt intron-målrettet CRISPR-Cas9-strategi, som retter sig mod translokationen t(8;21). Denne translokation er tilstede hos fem til ti procent af patienter med de novo AML. Den resulterer i fusionsgenet RUNX1-RUNX1T1, der forårsager ukontrollabel cellevækst. Den nye CRISPR/Cas9-teknologi virker ved at splitte RUNX1-RUNX1T1-fusionsgenet.

Teknologien er først testet på cellelinjer og efterfølgende i musemodeller. Data fra dyrestudiet viser, at ubehandlede kræftceller udviklede sig til store tumorer, mens de kræftceller, der var blevet behandlet med genterapien, inden de blev sat ind i musene, udviklede sig til mindre tumorer eller slet ingen.   

”Vores genterapi ser ud til at være ekstremt effektiv i laboratoriet. Vi ved ikke, om vi kan gøre terapien effektiv nok til at målrette alle kræftcellerne. Men der er en hypotese inden for kræftforskningen, at hvis man kan målrette størstedelen af ​​kræftcellerne med en behandling, vil immunsystemet tage sig af resten,« udtaler Maja Ludvigsen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og én af ​​forfatterne til studiet i en artikel på Aarhus Universitets hjemmeside.

I laboratoriet har forskerne åbnet cellemembranerne i cancercellerne ved hjælp af elektricitet for herefter at indsætte genterapien i cellerne. Den metode kan ikke anvendes på mennesker, hvorfor forskerne aktuelt undersøger alternative leveringsmetoder, for eksempel via fedtpartikler.

Et bredt potentiale

Det næste skridt er at teste, om terapien også har effekt i mus, der har den specifikke fusionsdrevne undertype af AML, AML t(8;21).

"Selvom der stadig er meget arbejde, der skal gøres, giver resultaterne håb om en effektiv behandling for patienter, der indtil nu har haft begrænsede muligheder. Jeg håber, at vi i fremtiden vil være i stand til at indføre en mere skånsom og mere effektiv behandling uden alvorlige bivirkninger,« udtaler Maja Ludvigsen i artiklen.

AML er langt fra den eneste kræftform, der har undertyper, som er drevet af fusionsgener. Sarkomer og lungekræft er andre eksempler. Fælles for de fusionsdrevne kræftformer er, at der ofte mangler effektive behandlinger. Forskerne håber, at deres genterapi også vil vise sig effektiv imod andre af fusionsdrevne kræftformer, og at teknologien således kan blive en platformsteknologi med et bredt behandlingsmæssigt potentiale.

Forskerne håber, at de inden for de næste fem år kan igangsætte kliniske ’first in human’-studier med den nye genterapi. Der er dog endnu en masse ting, der skal falde på plads, førend håbet kan blive en realitet. For eksempel har forskerne endnu ikke testet og kortlagt potentielle bivirkninger ved genterapien.

Studiet i AML er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Leukemia. Det er forskerhold fra Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der i samarbejde har udviklet genterapien.