Der mangler viden om forebyggelse af infektioner hos patienter med hæmatologisk sygdom
Der er en slående mangel på forskning i, hvordan man bedst forebygger infektioner hos patienter med B-cellemaligniteter såsom kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og non-Hodgkin lymfom og hos patienter med myelomatose.
Det viser en ny metaanalyse af forskningsfeltet.
Gennemgangen af den eksisterende forskningslitteratur på området viste, at der blot fandtes 22 randomiserede kontrollerede studier af profylaktiske strategier hos patienter med B-cellemaligniteter, heraf var flere gennemført før år 2000. Og ifølge den nye metaanalyse inkluderede de 22 studier tilsammen kun få tusinde patienter. Otte af de inkluderede studier omhandlede profylaktisk immunoglobulin (370 patienter; alle undtagen et studie offentliggjort før 2000), fem omhandlede profylaktiske antibiotika (1.587 patienter), syv omhandlede vaccination (3.996 patienter), og ét sammenlignede immunoglobulin med antibiotika (60 patienter).
Valide studiedata vedrørende forebyggelse af infektioner hos patienter med B-cellemaligniteter er så sparsomme, at studiets medforfatter Zoe McQuilten fra Monash University i Melbourne, Australien bemærker i en artikel på det medicinske nyhedssite MDegde, at man på nuværende tidspunkt simpelthen ikke ved, hvilken forebyggelsesstrategi der er den mest effektiv. Det er især bekymrende, fordi stadig flere patienter vil overleve deres kræftsygdomme og hermed være i risiko for infektion eller have betydelige cytopenier. Og de vil opleve forringet livskvalitet som følge heraf, påpeger hun.
Manglen på valide data er overraskende i betragtning af, hvor hyppigt de undersøgte profylaktiske indgreb udføres i klinisk praksis, vurderer Zoe McQuilten. Variationen i de internationale retningslinjer på området, stigende global efterspørgsel og omkostninger til immunoglobulin samt bekymringer vedrørende antimikrobiel resistens afføder et behov for mere evidens. Det er nødvendigt for at kunne informere ordentligt om infektionsforebyggelsesstrategier for denne patientpopulation, udtaler Zoe McQuilten.
Data bør tolkes varsomt
De inkluderede studier viser, at der ikke var evidens for, at profylaktisk antibiotika reducerer risikoen for infektion. Til gengæld viser studierne, at antibiotikabehandlingen var associeret med bivirkninger. Profylaktisk immunglobulin var ligeledes associeret med bivirkninger. Metaanalysen viste dog, at behandlingen reducerede risikoen for klinisk dokumenteret infektion med 28 procent (to studier; relativ risiko, 0,72; 95 % CI 0,54-0,96). Tre studier rapporterede bivirkninger og fandt en samlet højere risiko (RR, 2,23; 95 procent CI, 1,67-2,99). Vaccination mod skoldkopper-zoster-virus reducerede risikoen for én eller flere infektioner med 63 procent (fem studier, RR, 0,37; 95 % CI, 0,30-0,45, 3.515 patienter). Ingen intervention reducerede dødeligheden af alle årsager.
Forskerne bag studiet understreger, at deres resultater bør tolkes varsomt grundet det lave antal patienter inkluderet i studierne, en høj risiko for bias i studierne og mangel på nyere data, som relaterer sig til den nuværende standardbehandling.
Et igangværende studie undersøger intravenøst immunglobulin versus placebo hos patienter med CLL og forventes at have data klar i september 2023. Indtil da anbefaler forskerne bag studiet at maksimere brugen af vaccination samt at informere både patienter og klinikere om behovet for tidlig behandling af infektioner. For patienter, der har tilbagevendende eller alvorlige infektioner på trods af disse foranstaltninger, er både immunglobulin-erstatning og forebyggende antibiotika kliniske muligheder, bemærker forskerne.
Studiet er publiceret i Blood Advances.
