Iclusig slår Glivec af banen som behandling af Ph+ ALL
Tredjegenerations tyrosinkinasehæmmeren (TKI) Iclusig (ponatinib) viser en signifikant bedre effekt hos patienter med nydiagnosticeret Philadelphia kromosompositiv akut lymfatisk leukæmi (Ph+ ALL) sammenlignet med førstegenerations TKI’en Glivec (imatinib).
Det viser fase III-studiet PhALLCON, som er det første studie, der sammenligner Iclusig med Glivec i kombination med intensitetsreduceret kemoterapi hos Ph+ ALL-patienter.
I PhALLCON-studiet, som blev præsenteret under en virtuel plenary session afholdt af American Society of Clinical Oncology (ASCO), blev patienterne randomiseret 2:1 til enten en startdosis på 30 mg ponatinib én gang dagligt eller en daglig dosis imatinib på 600 mg plus intensitetsreduceret kemoterapi. Efter cyklus 20 fik patienterne enkeltstof ponatinib eller imatinib indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.
Af de 245 inkluderede patienter var 78 fortsat i behandling ved data cutoff i august 2022; 42 procent i ponatinib-armen og 12 procent i imatinib-armen. De mest almindelige årsager til seponering omfattede hæmatopoietisk stamcelletransplantation (31 procent for ponatinib og 37 procent for imatinib), bivirkninger (12 procent i begge arme) og manglende effekt (henholdsvis syv procent og 26 procent). Ved en medianopfølgning på 20 måneder i ponatinib-armen (164 patienter) og 18 måneder i imatinib-armen (81 patienter) var de komplette responsrater for minimal restsygdoms (MRD)-negativitet henholdsvis 34,4 procent og 16,7 procent. En tendens mod forbedret eventfri overlevelse (EFS) blev observeret i ponatinib-armen, men data var ikke modne på tidspunktet for analysen.
De to behandlinger viste sammenlignelig sikkerhed. Hyppigheden af behandlingsudløste bivirkninger af enhver grad og af grad 3 eller højere var ens i de to arme. Arterielle okklusive hændelser var sjældne og også sammenlignelige i de to grupper.
Visse forbehold ved studiet
Selvom data fra PhALLCON er opmuntrende, bemærkede den inviterede kommentator på ASCO-sessionen, Anjali S. Advani fra Cleveland Clinic, nogle "fælder og forbehold" ved studiet. Hun fremhævede den generelt yngre alder og lave forekomst af kardiovaskulære risikofaktorer i studiepopulationen. Det rejser tvivl om, hvorvidt det er muligt at ekstrapolere data til patienter i klinisk praksis, som ofte er ældre og har mere komorbiditet.
Anjali S. Advani bemærkede også, at sammenligningen mellem panotinib og imatinib er rimelig, men at de fleste klinikere i dag gør brug af Sprycel (dasatinib), så derfor ville det have været rart at have denne sammenligning. Hun tilføjer desuden, at når man evaluerer og sammenligner behandlinger, er det - foruden at se på alder og komorbiditet - vigtigt at se på genomiske ændringer, BCR-ABL-mutationsstatus samt mønstre for sygdomstilbagefald, herunder lokationen for recidivet og genomik. Længere opfølgningsdata for EFS og samlet overlevelse er også nødvendige, pointerede hun.
"Jeg tror, at for især yngre patienter med relativt få eller ingen kardiovaskulære komorbiditeter, repræsenterer [ponatinib plus reduceret intensitet kemoterapi] en virkelig spændende mulighed. Det, der er svært, er, at landskabet ændrer sig hurtigt på dette felt. Jeg tror, at den udfordring vi står over for, er, at vi skal finde ud af, om vi skal bruge antistofbaserede terapier plus TKI'er eller se på en tilgang som den i studiet her. Yderligere studier vil være nødvendige for at besvare det spørgsmål,” udtalte Anjali S. Advani under sessionen.
Anjali S. Advani kommentarer til PhALLCON-studiet er opsummeret i en artikel på det medicinske nyhedssite MDedge.
