Valemetostat viser gode takter mod ATL
EZH1-EZH2-hæmmeren valemetostat frembragte respons hos omkring halvdelen af patienterne i et mindre fase II-forsøg omhandlende aggressive former for recidiverende eller refraktær (r/r) T-celle leukæmi/lymfom (ATL).
I studiet, hvis resultater er publiceret i Blood, blev 25 patienter indskrevet i forsøget. 16 havde akut ATL, seks havde lymfomformen, og tre havde en ugunstig kronisk sygdomsform. Otte patienter havde recidiverende sygdom, seks havde tilbagevendende sygdom, og 11 havde refraktær sygdom. Alle patienter var tidligere blevet behandlet for ATL, 24 med mogalizumab, hvoraf seks var refraktære over for behandlingen. Patienterne fik valemetostat 200 mg/dag indtil progressiv sygdom eller uacceptabel toksicitet. Det primære endepunkt var samlet respons (ORR), mens sekundære endepunkter inkluderede bedste respons i sygdomskompartmenter, varighed af respons (DOR), farmakokinetik og sikkerhed.
Flere begrænsninger
17 patienter ophørte med valemetostat under forsøget, 14 på grund af sygdomsprogression, to på grund af bivirkninger og en på grund af lægens beslutning. Ved en median opfølgning på 6,5 måneder blev det primære endepunkt opfyldt med en ORR på 48,0 procent (p<0,0001). Dette inkluderede responser på 62,5 procent for den akutte form, 16,7 procent for lymfomformen og 33,3 procent for de ugunstige kroniske former. ORR for dem, der var blevet behandlet med mogalizumab, var 45,8 procent, og 50 procent for dem, der havde været refraktære over for mogalizumab. Median DOR blev ikke nået.
De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger, som forekom hos mindst 20 procent af patienterne, omfattede trombocytopeni (80 procent), anæmi (52 procent), alopeci (40 procent), dysgeusi (36 procent), neutropeni (28 procent), lymfopeni (24 procent), leukopeni (20 procent), nedsat appetit (20 procent) og pyreksi (20 procent). Grad 3 eller højere behandlingsrelaterede bivirkninger inkluderede trombocytopeni (32 procent), anæmi (32 procent), lymfopeni (16 procent), leukopeni (12 procent), neutropeni (12 procent) og nedsat appetit (otte procent).
Forskerne bemærkede flere begrænsninger ved undersøgelsen. Blandet andet at patienter, der tidligere havde modtaget allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (alloHCT), blev udelukket, og ingen patienter gennemgik alloHCT, efter at undersøgelseslægemidlet var seponeret. Derfor er det ukendt, hvordan valemetostat-behandling vil påvirke resultaterne hos disse patienter. Desuden er opfølgningsperioden for undersøgelsen begrænset, og langtidsopfølgning er berettiget for fuldt ud at forstå effektiviteten og sikkerheden af valemetostat hos patienter med r/r ATL. Endelig var undersøgelsesgruppen lille, så der var begrænsninger for at undersøge effekten af terapi i hver undergruppe.
