ELN-guidelines fra 2017 kan ikke forudsige outcome for AML-patienter behandlet med VEN-AZA

ASH: Det europæiske leukæminetværks (ELN) prognostiske risikostratificeringsgrupper oplyst i guidelines fra 2017 kan ikke bruges til at forudsige outcome hos behandlingsnaive patienter med akut myeloid leukæmi (AML), som har fået behandling med Venclyxto (venetoclax) og azacitidin.

Det viser resultater fra en eksplorativ post-hoc analyse, der blev præsenteret søndag d. 11. december på den amerikanske hæmatologiske kongres ASH 2022 (abstract #602).

Post-hoc analysen undersøgte data fra patienter med nydiagnosticeret AML, der ikke var kandidater til intensiv kemoterapi, og som havde fået behandling med venetoclax og azacitidin. Data var hentet fra et open-label ikke-randomiseret fase Ib-studie (NCT02203773) samt fra det randomiserede fase III registreringsstudie VIALE-A. I fase Ib-studiet blev patienterne behandlet med 400 mg venetoclax plus en standarddosis azacitidin (75 mg/m² SC eller IV på dag et til syv hver 28 dag), mens patienter i VIALE-A blev randomiseret til enten 400 mg venetoclax plus azacitidin eller azacitidin plus placebo. Patienter med favorable cytogenetiske determinanter vurderet ved brug af NCCN guidelines version to, blev ekskluderet fra studiet. 63 ud af 67 af de patienter, der fik venetoclax plus azacitidin i fase Ib-studiet, kunne inkluderes i post-hoc analysen, mens det gjalt 329 af 431 patienter fra VIALE-A.

I post-hoc analysen blev patienterne retrospektivt stratificeret efter ELN risikostratificeringskriterier indskrevet i guidelines fra 2017. Disse kriterier er udviklet på baggrund af data fra patienter, der har modtaget behandling med intensiv kemoterapi, og de baserer sig på cytogenetiske og molekylære determinanter, der almindeligvis er associeret med AML.

Af abstractet fremgår det, at ELN 2017 risikogrupper ikke kan anvendes til at bestemme prognosen for patienter, der har fået behandling med venetoclax plus azacitidin. ’Der er brug for et modificeret risikostratificeringssystem for patienter, der får behandling med nyere terapier – såsom venetoclax plus azacitidin –, som gør brug af determinanter, der er prognostiske for patienter behandlet med disse nyere regimer, hvis virkningsmekanismer er forskellige fra intensiv kemoterapi´,  lyder det.

Outcome-data vil blive opdateret

Data fra post-hoc analysen viser, at 16,5 procent af de patienter, som fik venetoclax plus azacitidin havde en favorabel AML-risikoprofil vurderet ud fra ELN, mens det gjalt 17,7 procent af de patienter, der fik azacitidin alene. 23,3 procent versus 16,8 procent af patienterne tilhørte den intermediære risikogruppe, mens 60,2 procent versus 65,5 procent af patienterne var i den dårlige risikogruppe.

69,6 procent af patienterne behandlet med venetoclax plus azacitidin i den favorable risikogruppe opnåede CR+Cri, mens det gjalt for 20 procent af de patienter, der havde fået azacitidin alene. I den intermediære risikogruppe var tallene 75,4 procent versus 42,1 procent. I den dårlige risikogruppe var tallene 61,3 procent versus 25,7 procent.

Den mediane samlede overlevelse (OS) med venetoclax plus azacitidin var signifikant forbedret for patienterne i alle tre risikogrupper sammenlignet med azacitidin alene (21,9 måneder versus 12,96 måneder i den favorable risikogruppe; 23,26 måneder versus 13,14 måneder i den intermediære risikogruppe; 11,53 måneder versus 7,43 måneder i den dårlige risikogruppe). Den mediane OS var sammenlignelig for patienter i den favorable og den intermediær risikogruppe, der fik venetoclax plus azacitidin, mens den var lavere i den dårlige risikogruppe. Patienter i dårlig risikogruppe med en RUNX1-mutation havde en bedre prognose end den samlede gruppe patienter med dårlig risiko-AML. Det modsatte gjorde sig gældende for patienter med TP53-mutationer.

ELN udkom for ganske nylig med en opdateret guideline. De kliniske outcome for patienterne i dette studiet vil blive opdateret i henhold til ELN 2022-kriterierne, oplyses det i abstractet.