Svenske data bekræfter OS-fordel ved venetoclax i ældre AML-patienter
I Sverige har man i årevis haft god effekt af at behandle ældre patienter med akut myeloid leukæmi (AML) med intensiv kemoterapi. Effekten ved intensiv kemoterapi kan dog ikke stå på mål med den effekt, der kan opnås ved kombinationsbehandling med Venclyxto (venetoclax) og azacitidin.
Det viser analyser af nye svenske registerdata, som Gunnar Juliusson, professor ved Skåne Universitetshospital præsenterede under sit oplæg på det nordiske AML-webinar, der blev afholdt i regi af Hæmatologisk Tidsskrift d. 9. november i år.
Tal fra de nationale svenske registre indsamlet i perioden 2015 til 2021 viser, at ældre AML-patienter mellem 70 og 79 år med performancestatus 0-1 lever signifikant længere, hvis de behandles med intensiv kemoterapi frem for et hypomethylerende middel. Sammenlignes disse data med data fra fase III-studiet VIALE-A, der har undersøgt venetoclax plus azacitidin i ældre (+75 år) AML-patienter, er det imidlertid tydeligt, at der endnu mere at vinde på den samlede overlevelse (OS) ved at bruge den nye kombinationsbehandling.
”Sammenligner vi data fra VIALE-A med de svenske registerdata, så ser det ud til, at kombinationen med venetoclax plus azacitidin i VIALE-A har bedre effekt på overlevelsen efter to år end intensiv kemoterapi hos ældre AML-patienter i god form,” sagde Gunnar Juliusson under oplægget.
I VIALE-A blev patienterne randomiseret til venetoclax plus azacitidin eller azacitidin plus placebo. Efter en median opfølgningsperiode på 20,5 måneder var den mediane OS i venetoclax-armen 14,7 måneder, mens den var 9,6 måneder i kontrolarmen (HR=0,66; 95% CI: 0,52-0,86; P<0,001).
Begrænset erfaring med venetoclax
Sidste år godkendte de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA venetoclax i kombination med et hypomethylerende stof (azacitidin/decitabin) til patienter med nydiagnosticeret AML, der ikke er kandidater til intensiv kemoterapi. I Sverige har venetoclax indgået i behandlingsalgoritmen siden november 2021, og erfaringerne med behandlingen er derfor begrænsede.
Venetoclax plus azacitidin er forbundet med flere bivirkninger end azacitidin alene, og der vil derfor være ældre og særligt skrøbelige AML-patienter, som ikke kandiderer til behandlingen. I Sverige har man imidlertid gode erfaringer med at behandle ældre AML-patienter med intensiv kemoterapi, hvilket kan være indikator for, at patientgruppen også vil tolerere den nye kombinationsbehandling.
”For nuværende kan de nationale registertal ikke sige særlig meget brugbart om effekten af den nye kombinationsbehandling i ældre AML-patienter. Vi begynder at registrere data på venetoclax plus azacitidin fra 2023, så jeg må komme tilbage næste år med en update på de populationsbaserede outcome,” sagde Gunnar Juliusson.
Ældre tåler intensiv kemoterapi
De svenske registerdata viser, at 35 procent af de svenske AML-patienter i aldersgruppen 75-79 år blev behandlet med intensiv kemoterapi i perioden fra 2015 til 2021. Det er overvejende de novo AML-patienter, der har fået intensiv kemoterapi, mens patienter med sekundær eller MDS-relateret AML i de fleste tilfælde er blevet behandlet med hypomethylerende midler eller har fået palliation.
”Tal for de tidlige dødsrater viser, at mindre end 20 procent af de ældre AML-patienter over 75 år døde inden for de første fire til otte uger efter behandlingsstart. Tallene var lavere for de patienter, som fik hypomethylerende midler, mens de var markant højere for de patienter, der var selekteret til palliation. Tallene viser, at vi ikke slår patienterne ihjel ved at give dem intensiv behandling, men det er vigtigt, at vi selektere de rigtige patienter,” sagde Gunnar Juliusson.
Han sagde videre:
”Det er yderst sjældent, at vi ser ældre AML-patienter i behandling med hypomethylerende midler, der lever mere end to til tre år efter behandlingsstart. Vi ser til gengæld i visse tilfælde patienter, der bliver langtidsoverlevere – og tilsyneladende er helbredt – på intensiv kemoterapi.”
I resten af Norden har man ikke anvendt intensiv kemoterapi til ældre AML-patienter i samme grad, som man har gjort i Sverige. I Danmark er holdningen, at behandlingen er for risikabel for mange af de ældre patienter.