Nye studier bidrager med vigtig viden om vaccination af patienter med hæmatologisk kræft

Patienter med akut myeloid leukæmi (AML) har uventet god immunologisk respons på vaccination mod covid-19 og flåtbåren hjernebetændelse (TBE), mens de er dårligt beskyttede mod difteri.

Det viser en specialeafhandling, der har undersøgt vaccinerespons hos patienter med forskellige former for hæmatologisk kræft.

Det er Sigrun Einarsdottir, speciallæge i hæmatologi på Sahlgrenska Universitetssygehus i Göteborg, der står bag afhandlingen. I fire studier har hun undersøgt effekten af forskellige vaccinationer. To studier (1 og 4) har undersøgt immunitet og eventuelt vaccinationsbehov mod stivkrampe, difteri og polio, et studie (2) har set på respons ved TBE-vaccination, mens det sidste studie (3) har set på mRNA-vaccination mod SARS-CoV-2. Studie 1 inkluderede patienter med AML og lymfom, som var i behandling med kemo-stråleterapi, mens de andre studier inkluderede stamcelletransplanterede patienter.

Hæmatologisk kræft fører ofte til langvarig svækkelse af immunforsvaret. Stamcelletransplantation øger risikoen for infektioner, da tidligere erhvervet immunitet forsvinder. Visse typer infektioner kan forebygges eller lindres ved vaccination.   

Antistoffer mod stivkrampe, difteri og polio

Voksne med AML og akut lymfatisk leukæmi (ALL) revaccineres ikke automatisk mod stivkrampe og difteri efter afsluttet behandling. Det gør børn derimod. Formålet med studie 1 var at undersøge, om revaccination også havde en signifikant effekt i den voksne patientgruppe. Antistoffer mod stivkrampe, difteri og polio blev målt hos 104 AML- og ALL-patienter, der havde afsluttet behandling mod lymfom og leukæmi for i gennemsnit 18 måneder siden. Data blev sammenlignet med data fra en rask kontrolgruppe. 

"24 procent af patienterne manglede beskyttelse mod stivkrampe mod 12 procent før stråleterapi. Hvad angik difteri, manglede 21 procent beskyttelse efter behandling, og antistofniveauet var lavere end ved behandlingens start. Beskyttelsen mod polio var dog tilstrækkelig. Blandt patienter med lymfekræft så vi til vores overraskelse, at svarene ikke afveg signifikant fra AML-patienternes svar. Patienter med lymfesygdomme har i andre studier vist sig at have et dårligere vaccinerespons," siger Sigrun Einarsdottir.   

Antistofniveauet mod difteri var lavere end forventet – selv i den raske kontrolgruppe, hvor 17 procent ikke havde målbare antistoffer.

"Udbrud af difteri er usædvanlige, men vi har fået fastslået, at vores patienter udgør en særlig risikogruppe. Det kan være godt at vide, hvis de for eksempel skal på en udlandsrejse," siger Sigrun Einarsdottir.

Ingen tidligere studier over tid

I studie 4 blev antistofniveauer mod stivkrampe og difteri undersøgt blandt langtidsoverlevere efter allogen stamcelletransplantation. Patienterne havde gennemgået en transplantation 14 år tidligere. Stamcelletransplanterede patienter får som regel tre vaccinedoser, hvoraf den første gives omkring seks måneder efter transplantationen.

"Vaccinationen påbegyndes, før patienterne er helt raske, og mange bliver vaccineret, mens de stadig er i immunsuppressiv behandling. Der har ikke tidligere været studier, der har undersøgt vaccinationernes effekt over tid. I Sverige er der heller ikke noget effektivt digitalt system, der let kan registrere, om patienterne er blevet revaccineret senere," siger Sigrun Einarsdottir.

Beskyttelsen mod difteri viste sig at være svag; 40 procent viste sig at mangle antistofbeskyttelse. Ingen af patienterne var imidlertid helt ubeskyttede.

TBE kan føre til livstruende sygdom – ikke mindst blandt immunkompromitterede patienter. Studie 2 viste, at 80 procent af patienterne opnåede et antistofrespons, hvis deres vaccinationsprogram var blevet påbegyndt ni måneder efter transplantationen.

"De opnåede niveauer, der var markant bedre, end vi havde turdet håbe på. Det er vigtigt at give fire doser i basisimmuniseringen, uanset patientens alder. Vi kan ikke sige noget om immuniteten med sikkerhed, da vi ikke ved, hvilket niveau af antistoffer, der giver tilstrækkelig beskyttelse – men det her er første skridt. Vi ved, at antistofferne spiller en stor rolle i forsvaret mod sygdom," siger Sigrun Einarsdottir.      

God respons på mRNA-vaccine

Immunresponset på mRNA-vaccinen mod covid-19 blev også undersøgt både før og efter den tredje vaccinedosis. De patienterne, der blev undersøgt, havde gennemgået en stamcelletransplantation for mindre end tre år siden, og 70 procent var i immunsuppressiv behandling for graft-versus-host disease (GvHD). Data viser, at 84 procent af patienterne fortsat dannede ​​antistoffer. Patienternes T-celleresponset var imidlertid ikke ligeså godt. Blot halvdelen af ​​patienterne havde T-cellerespons på peptider fra SARS-CoV-2. Størstedelen af ​​patienter, som ikke havde målbare antistoffer efter den tredje vaccinedosis, havde heller ingen specifikke T-celler. 

"I et andet studie har vi vist, at antistofniveauet falder hurtigere hos de patienter, der ikke har et T-cellerespons. Det var en stor lettelse, da mRNA-vaccinerne endelig blev frigivet. Vores patienter lå i respiratorer, og unge patienter døde under den første bølge. Vi har kun haft ét dødsfald blandt vores stamcelletransplanterede, siden vaccinerne blev rullet ud, og det var en patient, der aktivt takkede nej til vacciner af frygt for bivirkninger. En sådan sag er altid en katastrofe," siger Sigrun Einarsdottir. 

Hun tilføjer: 

"Patienterne har generelt været meget samarbejdsvillige og interesserede i at få indblik i deres data. I covid-19-gruppen havde jeg indtryk af, at alle ville hjælpe – der var så meget data tilgængelig."

Data fra mRNA-vaccinestudiet blev præsenteret på den europæiske knoglemarvstransplantations-kongres (EBMT) i Prag tidligere i år.

Vaccination bør overvejes

Hovedkonklusionerne fra specialeafhandlingen er, at: Immunitet mod difteri er svag hos mange hæmatologiske patienter, at det ved TBE-vaccination er afgørende at give fire vaccinedoser som basisimmunisering uanset alder, samt at den tredje dosis mRNA-vaccine mod covid-19 genererer et antistofrespons hos de fleste patienter, som har gennemgået en allogen stamcelletransplantation.

"Hele specialearbejdet har været så stimulerende. Jeg er så glad for, at jeg har fået muligheden, og jeg kan ikke forestille mig noget sjovere end at arbejde med både klinik og forskning sideløbende. Man får hele tiden ideer i mødet med patienter. Der er så meget tilbage at undersøge," siger Sigrun Einarsdottir. 

Under arbejdet med afhandlingen var Sigrun Einarsdottir en del af en europæisk ekspertgruppe, der udarbejdede retningslinjer for vaccination af hæmatologiske patienter. Retningslinjerne er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Lancet Infectious Diseases'

Sigrun Einarsdottir forsvarede sin afhandling med titlen ’Vaccinereaktioner efter kemoterapi eller stamcelletransplantation hos patienter med hæmatologiske maligniteter’ d. 14. oktober i år.

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether