Allo-HSCT påvirker ikke overlevelsen for børn med 11q23/KMT2A-rearrangeret ALL
Sammenlignet med historiske data er prognosen for børn med noninfant 11q23/KMT2A-rearrangeret akut lymfatisk leukæmi (ALL) forbedret, men allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (allo-HSCT) påvirker ikke resultatet.
Det viser en retrospektiv undersøgelse, som konkluderer, at målrettede behandlinger er nødvendige for at reducere tilbagefald og behandlingsrelateret dødelighed for denne patientgruppe.
I studiet, hvis resultater er publiceret i Journal of Clinical Oncology, blev data retrospektivt hentet fra 629 børn med 11q23/KMT2A-rearrangeret ALL fra 17 medlemmer af Ponte-di-Legno Childhood ALL-arbejdsgruppen. Forskerne analyserede, hvilken indvirkning kliniske og biologiske karakteristika, tidlig respons vurderet ved minimal restsygdom (MRD) ved afslutningen af induktionsterapi (EOI) samt allo-HSCT havde på børnenes resultater.
Stor biologisk heterogenitet
Et specifikt 11q23/KMT2A-translokationspartnergen blev identificeret hos 84,3 procent af patienterne, hvor de hyppigste translokationer var t(4;11)(q21;q23) (273 patienter; 51,5 procent), t(11;19)(q23) ;p13,3) (106 patienter; 20,0 procent), t(9;11)(p21_22;q23) (76 patienter; 14,3 procent), t(6;11)(q27;q23) (20 patienter; 3,8 procent) og t(10;11)(p12;q23) (14 patienter; 2,6 procent). 41 patienter (7,7 procent) havde sjældnere identificerede translokationspartnergener. Patientkarakteristika og tidlig respons varierede blandt undergrupper, hvilket ifølge forskerne bag undersøgelsen indikerer, at der er stor biologisk heterogenitet og mangfoldighed i forhold til følsomhed over for behandlingen blandt børn med 11q23/KMT2A-rearrangeret ALL.
EOI-remissionsraten var 93,2 procent, og den 5-årige eventfri overlevelse (EFS) for hele kohorten var 69,1 procent ± 1,9 procent, med et interval fra 41,7 procent ± 17,3 procent for patienter med t(9;11)- positiv T-ALL (ni patienter) og 64,8 procent ± 3,0 procent for patienter med t(4;11)-positiv B-ALL (266 patienter) til 91,2 procent ± 4,9 procent for patienter med t(11;19)- positiv T-ALL (34 patienter). Lav EOI MRD var forbundet med gunstig EFS, og induktionssvigt var især forudsigende for manglende respons på yderligere behandling samt tilbagefald og dårlig EFS.
Derudover blev EFS ikke forbedret med allo-HSCT sammenlignet med kemoterapi kun hos patienter med både t(4;11)-positiv B-ALL (64 patienter mod 51 patienter; P = .10) og 11q23/KMT2A-omlejret T- ALLE (16 patienter mod 10 patienter; P = 0,69).
