Nye data: Tegn på CLL kan ses årtier før sygdommen konstateres

Den prækliniske fase af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan være til stede årtier før, at diagnosen bliver stillet. Det viser en hollandsk sekventeringsanalyse af blodprøver, som er taget op til 22 år før CLL-diagnose.

Studiets resultater, som er beskrevet i Blood, er på linje med fundene i et parallelt studie fra den danske CLL-gruppe, som ligesom det hollandske viser, at præmaligne CLL-kloner kan påvises mere end 20 år før diagnosen af CLL. Samtidig har den danske CLL-gruppe vist, at brugen af antibiotika og antivirale midler (som udtryk for en øget risiko for infektioner) er øget mere end 20 år før diagnosen af CLL.

Det fortæller overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling Carsten Utoft Niemann, som er en af hovedkræfterne bag de danske studier.

”Disse studier viser samlet, at også de mere aggressive former for CLL-kloner med IGHV-umuteret status og/eller mutationer eller deletioner af TP53-genet kan have en meget lang præklinisk periode. Samtidig er der en øget infektionsrisiko i denne prækliniske periode af CLL. Der er således behov for at undersøge, hvordan interaktionen mellem genetiske og infektiøse events påvirker udviklingen af den prækliniske fase af CLL, for på sigt at kunne udvikle kliniske forsøg der forsøger at ændre denne naturhistorie for CLL,” siger Carsten Utoft Niemann.

I det danske og det hollandske studie undersøgte forskerne blodprøver, som var taget fra personer op til 22 år, før de modtog en CLL-diagnose. Der blev indsamlet blodprøver fra i alt 124 personer, som senere udviklede CLL, i det hollandske studie og 247 personer i det danske studie.

Tidlige tegn på CLL og øget infektionsrisiko

I det hollandske studie så forskerne, at der var en signifikant forskel i hyppigheden af ​​den dominerende klontype hos CLL-patienter i forhold til hos de 118 kontrolpersoner, med en gennemsnitlig forekomst på 54,9 procent sammenlignet med 0,38 procent hos kontrollerne. Blandt 28 patienter viste 10 tegn på lymfocytose (forhøjede mængder af lymfocytter), som er et af de typiske tegn på CLL, op til otte år før CLL-diagnose.

I det danske studie bestod den endelige kohorte af prøver fra 17 patienter. I alt 13 af de 17 patienter (76 procent) havde en påviselig klon i deres prædiagnostiske prøve. Lymfocytose var til stede på tidspunktet for prædiagnostisk prøve for fire ud af de 14 patienter, som der var data for.

Et andet dansk studie, hvis resultater blev publiceret i Leukemia i juli 2020, tyder på, at CLL-diagnose er forudgået af årtier med øget modtagelighed for infektioner. I studiet koblede CLL-gruppen landsdækkende danske registre og vurderede forekomsten af ​​antimikrobielle stoffer blandt CLL-patienter og matchede kontroller fra den almindelige befolkning i op til 22 år før CLL-diagnose, samt blandt børn og børnebørn af CLL-patienter og deres matchede kontroller.

Analyserne viste, at den overordnede brug af antimikrobielle midler for CLL-patienter begyndte at øges gradvist seks år før leukæmidiagnosen. Før dette tidspunkt havde CLL-patienter brugt betydeligt mere makrolider, antimykotika og antivirale midler end kontroller i op til 22 år før diagnosen. Det samme mønster af øget brug blev fundet blandt CLL-patienters børn og børnebørn.