Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Dansk overlæge: Fuld forståelse for FDA's afvisning af genterapi

Genterapien valoctogene roxaparvovec - i daglig tale kaldet Valrox - kunne være blevet den første godkendte genterapi mod hæmofili, men sådan gik det ikke.

For de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har valgt at sende firmaet Biomarins godkendelsesansøgning retur med et complete response letter indeholdende et krav om flere langtidsdata på Valrox. FDA har rejst kravet, fordi myndigheden er bekymret for, om effekten af Valrox klinger af efter 12-18 måneder, hvilket 3-årsdata publiceret i maj viser tendens til. En aftagende effekt kan betyde, at hæmofili a-patienter i behandling med Valrox vil være nødt til at blive genbehandlet for fortsat at undgå blødninger.

Fuld forståelse for FDA-beslutning i Danmark

Nyheden om afvisningen af Valrox ikke som en stor overraskelse i det danske blødersamfund. Peter Kampmann, overlæge og teamleder på Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme, har fuld forståelse for, at FDA stiller krav om længere observationstid, førend de kan anbefale genterapien til hæmofili a.

"Firmaet har valgt at ansøge på baggrund af data med en meget kort observationstid. Den sidste patient blev inkluderet i studiet i november 2019, og har altså kun lige præcis nået at blive observeret i seks måneder, inden afrapportering af data. Hæmofili-patienter modtager i reglen behandling i mange år, og de behandlinger, vi har tilgængelig som standard i dag er sikre og effektive. Derfor kommer det ikke som en stor overraskelse for mig, at FDA efterlyser langtidsdata, førend de kan godkende Biomarins genterapi. Den tidlige ansøgning er i min optik udtryk for, at Biomarin er utålmodige for at blive først i markedet med en genterapi til denne indikation," siger Peter Kampmann og tilføjer:

»Blødersamfundet er meget forsigtigt anlagt, da vi har en historik med medicin, der ikke har haft den ønskede effekt, og medicin, der har været smittebærende. Så uanset, om FDA så havde valgt at godkende Valrox, så tror jeg, at de nationale råd rundt omkring i Europa ville have stillet krav om længere observationstid, førend de kunne anbefale genterapien som en del af en førstelinjebehandling."

Afvisning er ikke et tilbageslag for genterapi

2020 bliver det år, hvor genterapier begynder at komme i et større antal, og FDA gjorde det således klart ved årets start, at myndigheden var forberedt på at vurdere tre genterapier i 2020, heriblandt Biomarins Valrox.  

Peter Kampmann ser ikke FDA’s afvisning af Valrox som et tilbageslag for genterapier som behandlingsprincip til hæmofili, men som et signal fra myndighedens side om, at firmaerne skal 'tage den med ro' og vente med at indsende ansøgninger til, at langtidsdata er solide.

"Med afvisningen af Valrox siger FDA indirekte til firmaerne, at de er en postgang for hurtigt ude. Genterapierne er meget dyre behandlinger, og derfor er det kun rimeligt at stille høje krav til dokumentationen for langtidseffekt, inden de sendes på markedet," siger Peter Kampmann.

Ifølge en nyhedsopdatering på Biomarins hjemmeside har FDA stillet krav til firmaet om at færdiggøre dataindsamlingen fra det igangværende fase III-studie af Valrox, og herefter forlænge studiet med to år for at opnå solide langtidsdata. Fase III-studiet har inkluderet 15 patienter med svær hæmofili a, og det primære endepunkt er årlig blødningsrate. 

Antallet af kandidater til genterapi er uvist

Genterapi som behandlingsprincip har været en varm kartoffel de senere år, og data fra henholdsvis fase I og fase II-studier har optaget plads på de videnskabelige hæmatologiske kongresser. På den seneste europæiske hæmatologikongres (EHA) var det især fase I-data på patientoplevet livskvalitet, der fyldte.

"Data viste et klart billede af, at hæmofili-patienterne er glade for behandlingen med genterapi. De oplever, at det øger stabiliteten af leddene og giver mentalt velvære. Derudover fortæller flere, at de ikke længere har en opfattelse af at være hæmofili-patienter, men derimod at være blevet til kroniske slidgigtspatienter. Så behandlingsprincippet har stor interesse for patienterne, og de følger udviklingen meget nøje," siger Peter Kampmann.

Han vil dog endnu ikke spå om, hvor mange af de svært syge hæmofili-patienter, som potentielt er kandidater til genterapi. 

"Her er data endnu for sparsomme. Og desuden kender jeg heller ikke de kriterier, som Medicinrådet vil opstille. Men det jeg kan sige, er, at jeg har stor tiltro til genterapi som behandlingsprincip inden for hæmofili, og jeg tror på, at denne nye behandlingsform – iblandt flere andre nye behandlingsformer – vil øge patienternes livskvalitet og frihedsgrad, samt give mindre blødning," siger Peter Kampmann.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift