Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Medicinrådet godkender behandlingsvejledning for hæmofili B

Medicinrådet har godkendt en behandlingsvejledning vedrørende hæmofili B, som omfatter valg af rekombinant faktor IX-præparat (rFIX).

På et møde i Medicinrådet 28. juni præsenterede formand for fagudvalget vedrørende hæmofili, Eva Funding, fagudvalgets arbejde for rådet. Medicinrådet drøftede udkastet og spurgte ind til begrebet PTP (previously treated patients), periode til skift af lægemiddel og behandling i familier.

På baggrund af drøftelserne med fagudvalgsformanden ønskede rådet enkelte ændringer i udkastet. Efter denne mindre tilretning godkendte rådet behandlingsvejledningen, som nu er sendt til regionerne og offentliggjort på Medicinrådets hjemmeside.

I behandlingsvejledningen anbefales det, at nye patienter, som ikke tidligere har været behandlet med FIX (PUP), skal tilbydes BeneFix (nonacog alfa), der aktuelt er det eneste godkendte præparat til PUP (previously untreated patients).

Der findes i dag fem forskellige rFIX-præparater; to såkaldte standard rFIX samt tre rFIX med forlænget halveringstid. Alle rFIX, på nær Refixia (nonacog beta pegol), er godkendt til PTP. Refixia er kun godkendt fra 12-årsalderen og opefter.

Fagudvalget fandt ikke, at der er påvist en klinisk relevant forskel i den gennemsnitlige ABR (årlig blødningsrate) mellem standard rFIX-præparaterne indbyrdes eller indbyrdes imellem rFIX-præparater med forlænget halveringstid.

Der findes ingen studier med direkte sammenligning mellem lægemidlerne, og selv indirekte sammenligning er vanskelig på grund af de store forskelle i patienternes baselinekarakteristika og design af interventionen.

Med forbehold for den indirekte sammenligning er der tendens i retning af lavere ABR ved behandling med rFIX med forlænget halveringstid, fremfor standard rFIX, konkluderer fagudvalget.

Tyngden af bivirkninger er meget lav for alle præparater, da der ikke er registreret forekomst af inhibitor, tromboemboli eller anafylaksi i nogen af studierne.

Med hensyn til livskvalitet ville fagudvalget, ud fra den kliniske erfaring, forvente en bedre livskvalitet ved færre infusioner med rFIX med forlænget halveringstid, men det understøttes ikke af de rapporterede data.

Fagudvalget vurderer, at alle tre rFIX med forlænget halveringstid medfører højere dalværdi end standard rFIX. Idelvion (albutrepenonacog alfa) og Refixia har klinisk betydende højere dalværdi end Alprolix (eftrenona cog alfa) og har derfor en større fordel hos patienter med høj blødningsrisiko.

På baggrund af fagudvalgets gennemgang anbefaler Medicinrådet følgende:

- Anvend BeneFix eller nonacog gamma (Rixubis) til patienter i tidligere profylakse med et standard rFIX, hvor der ikke er lægefaglig indikation for at skifte til et rFIX med forlænget halveringstid.

- Anvend Idelvion, Alprolix eller Refixia til patienter, som har vanskelig veneadgang eller vanskeligt ved at gennemføre sufficient profylakse med et standard rFIX.

- Anvend Idelvion eller Refixia til patienter med behov for høj dalværdi pga. høj blødningsrisiko og/eller gennembrudsblødninger på den eksisterende profylakse med standard rFIX eller Alprolix.

 

 


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 647

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 649

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 647

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 649

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler Adynovi til hæmofili A-behandling

11. oktober 2018 Hæmofili Signe Juul Kraft
Medicinrådet anbefaler Adynovi (rurioctocog alfa pegol) som mulig standardbehandling til behandling af hæmofili A hos patienter fra 12 år og opefter, som har…

Medicinrådet godkender behandlingsvejledning for hæmofili B

11. oktober 2018 Hæmofili Signe Juul Kraft
Medicinrådet har på et møde i går, 10. oktober, godkendt en behandlingsvejledning for hæmofili B. Behandlingsvejledningen omfatter valg af rekombinant faktor…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift