Emicizumab-forsøg en succes
Blødermidlet emicizumab reducerer antal blødninger hos patienter, der tidligere har været svære at behandle.
Det viser resultaterne af fase III-studiet HAVEN 1, som har undersøgt midlets effekt på 109 patienter med hæmofili A og inhibitorer mod faktor VIII. Studiet mødte således både sit primære og alle sine sekundære endepunkter.
De mest almindelige bivirkninger med emicizumab var reaktioner på injektionsstedet, hvilket svarer til tidligere undersøgelser.
"Udviklingen af inhibitorer, der gør faktor VIII-midler mindre effektive for ikke direkte at sige ineffektiv, er en af de største udfordringer i behandlingen af hæmofili A i dag og udsætter patienter for en høj risiko for livstruende blødninger og gentagne blødninger, der kan forårsage langsigtede skader," siger dr. Sandra Horning, der er Chief Medical Officer og chef for Global Product Development hos Roche.
"Vi er glade for, at vort forsøg viste, at emicizumab profylakse væsentligt reducerede antallet af blødninger hos svært behandlelige patienter. Vi ser frem til at samarbejde med sundhedsmyndighederne om at få denne behandling mod hæmofili A i gang så hurtigt som muligt."

