Kunstige blodlegemer er praktisk alternativ til blodtransfusion
Amerikanske forskere har udviklet de første kunstige røde blodlegemer, kaldet ErythroMer, som efterligner de vitale funktioner i naturlige røde blodlegemer.
Hvis de kunstige blodlegemer bliver bekræftet sikre i brug til mennesker, kan det nanoteknologi-baserede produkt tilbyde et innovativt alternativ til blodtransfusioner, der vil være særligt værdifulde i situationer, hvor det er vanskeligt at få fat i donorblod.
De kunstige celler er konstrueret til at blive frysetørret, opbevaret ved omgivelsestemperatur og rekonstitueret med vand. Et centralt mål med udviklingen af de kunstige røde blodlegemer er at fremme genoplivning af civile ofre og soldater, der er blevet såret i spartanske miljøer uden adgang til rettidig evakuering,
”ErythroMer vil være en bloderstatning, som læger kan bære med sig i deres taske og bogstaveligt talt tage ud, tilsætte vand og injicere den sårede. Der er i øjeblikket ingen enkle, praktiske midler til at bringe transfusion til de fleste traumeofre uden for sygehusene, og forsinkelser i genoplivning påvirker betydeligt udfaldet. Det er vores mål at skubbe rettidig, effektiv pleje ud i ’marken’," siger ledende forfatter på undersøgelsen, Allan Doctor, fra Washington University i St. Louis.
Resultaterne præsenteres på en oral session mandag 5. december kl. 16.30 (abstract 1027).
Forsøgene med ErythroMer er udført i mus og viser, at de kunstige blodceller indfanger ilt i lungerne og frigiver den til væv i et mønster, der ikke adskiller sig fra det, der ses i en kontrolgruppe af mus injiceret med deres eget blod. Hos rotter genopliver ErythroMer effektivt dyr i chok efter akut tab af 40 procent af deres blodvolumen.
De doughnut-formede kunstige celler er udviklet ved hjælp af nanoteknologi og er omkring en halvtredsindstyvende del af humane røde blodlegemers størrelse. En særlig foring koder et styresystem, der forbinder ErythroMers iltbinding til ændringer i blodets pH, hvilket øger ilterhvervelsen i lungerne og derefter iltudleveringen i væv med det største behov.
Test viser, at ErythroMer matcher den vitale iltvedhæftningsegenskab, som humane røde blodlegemer har, inden for 10 procent. Det niveau mener forskerne bør være tilstrækkeligt til at stabilisere en blødende patient, indtil der kan gives en blodtransfusion.
Næste år vil forskerne teste ErythroMer i kaniner og herefter er planen, at teste det i endnu større dyr og til sidst mennesker. Forskerne undersøger også metoder til opskaleringsproduktion.
Hvis forsøgene fortsætter med at gå godt, forventer Allan Doctor, at ErythroMer er klar til brug i mennesker om otte-ti år.
