Patienter med SCD er villige til at acceptere betydelige bivirkninger ved genterapi

Patienter med seglcelleanæmi (SCD) og forældre til børn med SCD har stor interesse for genterapi, og de er villige til at acceptere en relativ høj risiko for bivirkninger med udsigt til at få en behandling, der potentielt kan være kurativ.

Det viser resultater fra et nyt studie, hvis formål har været at forstå og klarlægge patienternes holdning til genterapi. Studiet er for nylig publiceret i tidsskriftet Blood Advances.

For nuværende behandles SCD med symptomlindrende medicin og blodtransfusioner, og i visse tilfælde kan patienter tilbydes en knoglemarvstransplantation. De fleste patienter kvalificerer sig imidlertid ikke til stamcelletransplantation, og de medicinske behandlinger eliminerer sjældent alle SCD-symptomerne. Men der er – som bekendt – en række genterapier til SCD i pipeline. De er endnu ikke på markedet, men flere produkter ligger til vurdering hos den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse FDA.

Genterapierne virker ved at korrigere de hæmatopoietiske stamceller således, at de ikke længere producerer seglcelleformede umodne røde blodlegemer. Forud for behandlingen med genterapien modtager patienterne højdosis kemoterapi for at udrydde den syge knoglemarv. Genterapierne er potentielt kurative, men de er samtidig associeret med betydelige bivirkninger, herunder infertilitet, øget risiko for udvikling af anden kræft og dødelighed. Genterapiernes benefit-risk-ratio er endnu ikke veletableret.

Korreleret til sværhedsgraden

I det nye studie blev 174 voksne patienter med SCD og 1090 forældre til børn med SCD bedt om at forholde sig til, om de var villige til at vælge genterapi som behandling mod deres eller deres barns SCD-sygdom versus andre behandlingsalternativer. Respondenterne blev gjort bekendt med mulige risici, der knytter sig til genterapi. Data viser, at langt de fleste respondenter var villige til at vælge genterapi frem for andre eksisterende behandlinger.

Data viser videre, at accepten af risici ved genterapi var tydeligt korreleret til sværhedsgraden af patienternes sygdom. Når behandling med genterapi udgjorde ≥10 procent risiko for død krævede voksne patienter med milde symptomer således, at terapien skulle være forbundet med en større sandsynlighed for at eliminere SCD-symptomerne (67 procents sandsynlighed i gennemsnit) end forældre til børn med SCD gjorde (otte procents sandsynlighed i gennemsnit), hvis de skulle vælge den frem for andre behandlingsalternativer.

Krævede lavere succesrate

Modsat krævede voksne patienter med moderate SCD-symptomer en  lavere succesrate. For at vælge genterapier med en dødelighedsrisiko på 10 eller 30 procent krævede patienterne i gennemsnit henholdsvis 34 procents og 37 procents sandsynlighed for at deres SCD-symptomer ville forsvinde helt.

”Studiet illustrerer, at voksne og forældre til børn med seglcelleanæmi er villige til at acceptere et relativt højt niveau af risici for at få deres sygdomssymptomer lindret. Jeg tror, at det siger noget om, hvor stor en byrde det er at leve med seglcelleanæmi. (…),” udtaler studiets førsteforfatter Juan Marcos Gonzalez, ekspert i klinisk beslutningsvidenskab og vurdering af helbredspræferencer ved Duke University School of Medicine i en artikel på det amerikanske hæmatologiske selskab ASH’s hjemmeside.

Studiet har den begrænsning, at det blev designet, mens genterapierne fortsat er under udvikling, hvorfor beskrivelserne af de potentielle risici hviler på antagelser basereret på præliminære data. Ydermere var de genterapier, der optrådte i studiet, alle udviklet ved brug af CRISPR-Cas9-teknologi. Nogle af de nyere genterapier er udviklet ved brug af andre genteknologiske teknikker, og vil derfor have en anden risikoprofil.