EU tilbagekalder betinget markedsføringstilladelse for Adakveo
EU-kommissionen har tilbagekaldt den betingede markedsføringstilladelse for det monoklonale antistof Adakveo (crizanlizumab). Lægemidlet må derfor ikke længere bruges til behandling af vaso-okklusive kriser hos patienter med seglcelleanæmi i EU.
Tilbagekaldelsen af markedsføringstilladelsen er en konsekvens af, at fase III-studiet STAND ikke har bekræftet de kliniske fordele ved crizanlizumab. Herved er benefit-risk-balancen for crizanlizumab ikke længere positiv, skriver Lægemiddelstyrelsen i en nyhed på styrelsens hjemmeside.
Crizanlizumab blev i 2020 godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA som forebyggende behandling af recidiverende vaso-okklusive kriser (VOC) hos patienter med seglcelleanæmi. Stoffet virker ved at blokere transmembranproteinet P-selectin, og derved adhæsionen af for eksempel neutrofile granulocytter til endotelceller. Neutrofile granulocytter spiller en central rolle i dannelsen af blodpropper hos patienter med seglcelleanæmi. Crizanlizumab blev EMA-godkendt på baggrund af data fra fase III-studiet STAND, der viste, at stoffet reducerede antallet af VOC’er med 45 procent.
På tidspunktet for godkendelsen i EU blev data for crizanlizumabs effekt imidlertid ikke betragtet som tilstrækkelig fyldestgørende, og stoffet fik derfor kun en betinget markedsføringstilladelse. Den forpligtede firmaet på at levere flere data fra STAND som kunne bekræfte effekten og sikkerheden af crizanlizumab.
Ingen signifikant forskel
EMA’s komité for lægemidler til mennesker (CHMP) har nu vurderet de opdaterede data fra STAND, og konklusionen lyder, at de ikke bekræfter den kliniske fordel ved crizanlizumab. Vurderingen førte til, at CHMP anbefalede, at EU-kommissionen tilbagetrak markedsføringstilladelsen til crizanlizumab med øjeblikkelig virkning.
Mere præcist viste de opdaterede data, at der ikke kunne dokumenteres en signifikant forskel i alvorlige tilfælde af VOC det første år efter randomisering mellem patienter i crizanlizumab-armen (HR=2,49; 95% CI 1,90-3,26) og patienterne i kontrolarmen (HR=2,30; 95% CI 1,75-3,01), som var studiets primære endepunkt. Der kunne ydermere heller ikke dokumenteres en klinisk fordel ved crizanlizumab i det vigtigste sekundære kombinerede endepunkt: Justeret årlig rate af VOC’er, som førte til lægebesøg og hjemmebehandling.
Der blev ikke observeret nye sikkerhedsproblemer, men der var dog en større andel af grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger såvel som alvorlige bivirkninger i crizanlizumab-armen versus i placeboarmen.
CHMP har også vurderet data fra andre studier samt real-word-data (RWD) på crizanlizumab. Den supplerende evidens havde imidlertid flere begrænsninger, og udgjorde derfor ikke et tilstrækkeligt evidensgrundlag til at kompensere for de negative data fra STAND, skriver CHMP.
Lægemiddelstyrelsen anmoder læger og sundhedspersonale om at indberette enhver mistanke om bivirkninger forbundet med brug af crizanlizumab til styrelsen hurtigst muligt.
