Lavrisikopatienter kan med fordel behandles med peroral antibiotika hjemme. Det er en stor fordel for patienterne, fordi de kan undgå indlæggelse – og herved undgå risikoen for at blive smittet med en anden infektion. Og sekundært vil det betyde en besparelse af ressourcer, og vi vil kunne bruge vores kræfter på de patienter, som virkelig har brug for os,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Flere patienter skal behandles for febril neutropeni ambulant
Der er behov for en mere ensartet vurdering af hæmatologiske patienters risiko for at udvikle febril neutropeni, så patienter med lav risiko for at få den behandlingskrævende tilstand kan holdes væk fra sygehusene, siger professor Tarec Christoffer El-Galaly.
Tarec Christoffer El-Galaly står i spidsen for en forskningsgruppe, der henover de næste fem år skal arbejde med at udvikle en algoritme, der kan understøtte risikostratificeringen af febril neutropeni. Der er brug for en mere ensartet vurdering af patienternes risiko; primært med det formål at undgå, at patienter med meget lav risiko for febril neutropeni indlægges unødigt på hospitalet.
”Lavrisikopatienter kan med fordel behandles med peroral antibiotika hjemme. Det er en stor fordel for patienterne, fordi de kan undgå indlæggelse – og herved undgå risikoen for at blive smittet med en anden infektion. Og sekundært vil det betyde en besparelse af ressourcer, og vi vil kunne bruge vores kræfter på de patienter, som virkelig har brug for os,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, der er ansat ved hæmatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
”I dag beror vurderingen af den enkelte patients risiko primært på den behandlende læges erfaring febril neutropeni – og ikke særlig meget på systematiske data. Det betyder, at patienterne risikerer at få uensartet behandling, og at en del patienter indlægges som standardprocedure uden egentlig at have behov for indlæggelse.”
Mangler systematiske data
De kliniske erfaringer viser, ifølge Tarec Christoffer El-Galaly, at patienternes alder og komorbiditet er faktorer, der kan prædiktere risiko for febril neutropeni. Patienter, der har gennemgået en særlig intensiv behandling eller har en historik med gentagne alvorlige infektioner, har også vist sig at være i øget risiko.
”Vi ved en del om risikoen for febril neutropeni i dag, men vi mangler en systematisk opgørelse af data. Det gælder især for nogle af de nyere behandlinger. Det er den systematik vi gerne vil indføre med den nye algoritme,” siger Tarec Christoffer El-Galaly.
Han understreger, at algoritmen aldrig vil kunne erstatte den lægefaglige vurdering, men den kan støtte den enkelte læges valg, og sikre en mere ensartet behandlingsstrategi ved febril neutropeni.
Udbredes til hele landet
Algoritmen skal udvikles som et samarbejde mellem ingeniører og klinikere med ekspertise i febril neutropeni fra Hæmatologisk Afdeling og Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, samt Rigshospitalet og Aalborg Universitet. Algoritmen kommer til at basere sig på data fra en stor patientkohorte fra Rigshospitalet, og herudover ønsker forskerne at indhente data på patienter, der har været i et behandlingsforløb i Region Nordjylland. Data skal danne grundlag for et klinisk studie, hvor algoritmens anvendelighed.
”Vi vil først og fremmest trække data på patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, myelomatose og lymfekræft, da disse patienter typisk ikke er så immundefekte under deres behandling. De vil derfor sjældnere have behov for at blive indlagt grundet febril neutropeni end for eksempel patienter med akutte leukæmier. Så blandt disse patientgrupper vil vi formentlig kunne opspore en del patienter, som med fordel kan behandles ambulant,” siger Tarec Christoffer El-Galaly
Forhåbningen er, at algoritmen – hvis den viser sig at være anvendelig – på sigt skal udbredes til hæmatologiske afdelinger landet over.
