Webinar om tackling af hæmatologiske patienter med øget risiko for trombose

Hæmatologiske kræftpatienter har en markant øget risiko for at udvikle venøs tromboemboli (VTE) og cancer associeret trombose (CAT) og behandlingen er udfordrende. Det gælder særligt for hæmatologiske patienter på grund af den øgede risiko for blødningskomplikationer og deres sygdom, der allerede implicerer knoglemarven.

Medicinske Tidsskrifter sætter onsdag den 30. marts ved et webinar fokus på krydsfeltet mellem cancer og VTE. Behandling af patientgruppen - herunder valg af blodfortyndende behandling og vurdering af potentielle interaktioner med kræftbehandlingen - er i stigende grad kompleks. 

Det gælder særligt på det hæmatologiske område. De hæmatologiske patienter skiller sig ud fra onkologien, da deres cancersygdom i sig selv øger blødningsrisikoen. Det forklarer Eva Funding, der er overlæge på Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet.

“De hæmatologiske patienter skiller sig ud fra onkologien, da deres cancersygdom gør behandlingen af tromboser mere kompleks på grund af deres blødningsrisiko. Samtidig er de kardiovaskulære udfordringer særligt komplekse, fordi den hæmatologiske sygdom i sig selv påvirker knoglemarven, hvilket betyder, at nogle hæmatologiske sygdomme i sig selv udgør en risiko for eksempelvis tromboser,” siger hun. 

Eva Funding er en af fire indlægsholdere på Medicinske Tidsskrifters webinar den 30. marts, hvor fire specialister på området mødes for at tale om krydsfeltet mellem onkologien, kardiologien og hæmatologien. Eva Funding vil på webinaret sammen med kolleger præsentere nogle af de kliniske dilemmaer, der kan opstå i krydsfeltet. Du kan deltage og tilmelde dig her, hvis du ønsker ny viden og blive klogere.

Kompromitteret knoglemarvsfunktion

For hæmatologiske patienter er der en række udfordringer, hvis løsninger giver nye udfordringer. En af de største udfordringer er behandling med kombinationskemoterapi, hvor nogle lægemidler i sig selv øger  risikoen for kardiovaskulære hændelser som VTE, men som også påvirker de hæmatologiske patienterne i særlig høj grad, da behandlingen nedsætter knoglemarvsfunktionen, som i forvejen er kompromitteret af sygdommen. 

“Rigtig mange hæmatologiske patienter vil i lange perioder have en dårlig knoglemarvsfunktion grundet deres sygdom, og her vil behandlingen med kemoterapi yderligere hæmme knoglemarven, som kan resultere i anæmi og trombocytopeni for hæmatologiske patienter,” siger hun og peger på, at disse patienter ofte har behov for hyppige blodtransfusioner, og dermed får mange patienter lagt et centralt venekateter. 

Og der opstår en ny udfordring: Et centralt venekateter (CVK) er også i sig selv forbundet med en højere risiko for trombose. Ifølge Eva Funding har 50-80 procent af alle hæmatologiske patienter med CVK en eller flere tromboser nær kateteret, derudover er der også risikoen for infektioner. For disse patienter skal hæmatologerne nøje overveje risikoen for hver enkelt patient, før der ordineres en trombosebehandling, forklarer hun.

“Vi ser den samme påvirkning blandt stamcelletransplanterede patienter, der har fået indsat et centralt venekateter, hvis slimhinder er påvirket af kemoterapien, og som ofte er meget inflammeret. Når denne patientgruppe er i bedring, opstår der hyppigt tromboser, men hvor der stadig kan være en betydelig blødningsrisiko, som skal tages i betragtning, før der ordineres blodfortyndende,” siger hun. 

Profylaktisk behandling som andenprioritet

Selvom tromboser - både VTE og DVT - er særligt hyppige blandt hæmatologiske patienter, har de ikke første prioritet blandt hæmatologerne, lyder det fra Eva Funding. På de fleste interne medicinske afdelinger er forebyggende behandling mod tromboser standardbehandling ved indlæggelse af immobiliserede eller ældre patienter. Men i realiteten er det meget få hæmatologiske patienter, der får det, fortæller Eva Funding.

“Størstedelen af de indlagte hæmatologiske patienter har dyb anæmi og trombocytopeni og er væsentlig svækket af kemoterapi. Som hæmatologer er vores fokus først og fremmest at behandle deres primære kræftsygdom og ikke at forebygge tromboser, den kommer sekundært. Det primære mål er at helbrede eller sikre en lang overlevelse, og dernæst kommer tromboseprofylakse behandlingen,” siger hun og fortsætter:

“Når det er sagt, så får nogle hæmatologiske patienter forebyggende behandling, hvis de eksempelvis kommer ind med infektioner, men det er sjældent, at blødningsrisikoen tillader det.”

Eva Funding forklarer samtidig, at den forebyggende behandling med eksempelvis blodfortyndende kan være vigtig og det rette valg for nogle patienter, men for mange hæmatologiske patienter vil den øgede risiko for blødning eller komplikationer ofte være altoverskyggende. 

Mere viden om risikostratificering

De mange udfordringer kræver, at særligt hæmatologerne er gode til at risikostratificere og vælge den rigtige behandling til den enkelte patient. Et område, der har fået en øget opmærksomhed de sidste år, men hvor der stadig mangler viden, mener Eva Funding.

“Det vil være en stor fordel for os hæmatologer, hvis vi havde mere viden om, hvilke undergrupper af patienter der er i højest risiko for tromboser, og på den måde blive skarpere på, hvem der har mest gavn af behandlingen,” siger Eva Funding og peger på, at der samtidig er få studier til at guide valget af antikoagulationsbehandling og dosering hos denne særlige population. 

Bliv endnu klogere på emnet til webinaret d.30 marts. 

Ud over Eva Funding vil de øvrige talere på Medicinske Tidsskrifters webinar være:

Erik Lerkevang Grove, klinisk lektor og overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital (mødeleder på webinaret)

Kirsten Melgaard Nielsen, overlæge, ph.d., Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Christina H. B. Ruhlmann, MD, Ph.d., klinisk lektor i onkologi, Odense Universitets Hospital