![](/templates/yootheme/cache/8b/Lars-Kjeldsen-7-8b087eae.jpeg)
Ledende overlæge beklager fusionsforløb: Virkeligheden har overhalet os
Efter to hæmatologiske patientforeninger har kritiseret fusionen af Herlev-Gentofte og Rigshospitalets afdelinger for blodsygdomme beklager ledende overlæge på den nye afdeling forløbet og udfordringer, der er opstået undervejs.
“Det er altid svært at fusionere over en længere periode, og vi er stødt på en del udfordringer igennem hele forløbet - både uforudsete og forventede. Det er beklageligt, og derfor er det vigtigt for os at være transparente omkring de udfordringer, vi står overfor,” siger Lars Kjeldsen, der er ledende overlæge på den nyfusionerede Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Udmeldingen kommer efter, at de to patientforeninger Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS (LyLe) har kritiseret forløbet og forholdene efter sammenlægningen af de to afdelinger. Foreningerne peger på, at flere af de planlagte funktioner ikke er blevet til noget, personalemangel og rod i tider og kontakten til personalet.
Region Hovedstaden besluttede i forbindelse med budgetaftalen i 2021 at samle regionens to afdelinger for blodsygdomme, som før lå på Herlev-Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Flytningen af det myeloide ambulatorium i januar 2022 markerede den endelige flytning fra Herlev-Gentofte til Rigshospitalet, som begyndte i april 2021 og er blevet foretaget ad flere etaper. Den nye afdeling på Rigshospitalet bliver landets største afdeling for behandling af blodsygdomme.
Et grundvilkår i en fusion
Ledende overlæge Lars Kjeldsen forklarer, at den fysiske sammenlægning af de to afdelinger har været præget af forsinkelser blandt andet på ombygningen i de nye lokaler på Rigshospitalet, hvilket har gjort det svært for afdelingen at rekruttere og fastholde personalet.
“Det er et grundvilkår i en fusion, at alt ikke altid går efter den oprindelige tidsplan. Vi har oplevet, at flere af vores personale ikke har valgt at flytte med over i den nye afdeling på Rigshospitalet, men det er forventeligt og ses ved stort set alle fusioner,” siger han.
Præcis hvor mange sygeplejersker og andet personale den nye afdeling for blodsygdomme mangler i dag, kan Lars Kjeldsen ikke oplyse. Han peger samtidig på, at det er et strukturelt problem at rekruttere sygeplejersker, som er en udfordring landet over, og derfor ikke kun er en udfordring på den nye afdeling.
“Der findes ingen perfekte fusionerne, og der vil altid være indkøringsudfordringer. Der har været en del ændringer for både os og patienterne, men det er ikke til fare for patienterne. Samtidig skal man være varsom med at sige, at alle udfordringerne nødvendigvis er fusionen skyld,” siger Lars Kjeldsen.
“Virkeligheden har overhalet os”
Personalemanglen har ifølge Lars Kjeldsen ført til, at de planlagte funktioner med 70 sengepladser og en døgnåben modtagelse ikke kan blive en realitet lige med det samme - og måske heller ikke bliver det på sigt. I dag har afdelingen 34 sengepladser på sengeafsnittet, hvor yderligere en håndfuld patienter ifølge Lars Kjeldsen ligger på andre afdelinger på grund af personalemangel.
“Der er nogle patienter, som har måtte indlægges på andre afdelinger, fordi vi ikke har haft kapaciteten til dem, men jeg vil gerne forsikre om, at alle hæmatologiske patienter er i gode hænder og varetages af den rette ekspertise - også selvom de oplever anderledes arbejds- og tilgange på den nye afdeling,” siger han.
Når spørgsmålet lyder på, hvornår han forventer, at afdelingen vil kunne indfri planen om 70 sengepladser og en døgnåben modtagelse, peger Lars Kjeldsen på, at det måske ikke bliver relevant alligevel.
“Vi er blevet overhalet af virkeligheden, hvor mange flere af vores patienter er selvkørende, og i højere grad kan behandles ambulant. Det gør, at vi måske ikke kommer til at have brug for 70 sengepladser, men i stedet udvide kapaciteten i vores ambulatorier. På den måde er vi blevet klogere på, hvad vi egentlig har brug for, som kan være svært at vide på forhånd,” siger han og understreger, at afdelingen sjældent har behov for mere end 50-55 senge på grund af flere ambulante behandlinger.
“På nuværende tidspunkt er det ikke realistisk at have en døgnåben modtagelse, fordi der ikke er personale til at bemande den, og derfor kan jeg heller ikke sige, om det bliver til noget på sigt. Men vi omlagde allerede før fusionen flere patientforløb, så patienterne i højere grad kan blive behandlet derhjemme og følges i ambulatoriet, hvilket er til stor glæde for patienterne,” siger Lars Kjeldsen.
“Vi gør alt, hvad vi kan”
På trods af forsinkelser og personalemangel samt kritikken fra patientforeningerne har det ifølge Lars Kjeldsen ikke været en fejl at fusionere afdelinger. Han understreger, at ledelsen og personalet “gør alt hvad de kan for at løfte den nye afdeling”.
“Det har bestemt ikke været en fejl at fusionere eller været et udtryk for en spareøvelse. Jeg anerkender patienternes følelser og oplevelser, og jeg har forståelse for, at nogle patienter som tidligere har været meget trygge, nu har en anden oplevelse, men jeg er fortrøstningsfuld for fremtiden,” siger han og fortsætter:
“Med sammenlægningen kommer vi til at samle kræfterne og løfte forskningsområdet netop til gavn for vores patienter. Vi er der ikke endnu, men jeg er sikker på, at vi nok skal nå derhen.”
For at løfte arbejdsbyrden på afdelingen har de blandt andet ansat farmakonomer og to diætister, som kan aflaste sygeplejerskerne og samtidig løfte det faglige område som ernæring og medicinske behandling.