Blodkræft-mutationer reducerer risikoen for alzheimers

ASH: Mutationer, der øger risikoen for blodkræft og hjertesygdom, er forbundet med en lavere risiko for Alzheimers sygdom. Dette er overraskende resultater, ifølge forskergruppen bag. 

Resultater fra et nyt amerikansk studie vækker opsigt, da det viser, at mutationer, der får bloddannende stamceller til at akkumulere ukontrolleret, og som tidobler risikoen for at udvikle en blodkræft, kan være forbundet med en reduceret risiko for Alzheimers sygdom. 

Det viser data fra et amerikansk studie (abstract 5) præsenteret på dette års ASH-kongres.

Et overraskende fund for den amerikanske forskergruppe bag studiet, der havde forventet det helt modsatte resultat.

"Overraskende nok fandt vi det modsatte af, hvad vi havde forventet. Vores hypotese var, at disse mutationer ville være forbundet med en øget risiko for Alzheimers sygdom, men vi fandt en samlet 35 procent reduceret risiko for Alzheimers blandt personer med en bestemt genmutation, selvom dette er en sammenhæng og ikke omhandler kausalitet,” sagde Hind Bouzid fra Stanford University i USA, der er førsteforfatter på studiet, ved lørdagens præsentation på ASH.

Mutationerne, der tilsammen er kendt som klonal hæmatopoiesis af indeterminate potential (CHIP), er mere og mere almindeligt med aldring snarere end arvet, hvor CHIP forekommer hos mindst 10 til 20 procent blandt personer over 70 år. Tidligere undersøgelser har vist, at mennesker med CHIP har omkring en procent om året risiko for at udvikle leukæmi eller en anden blodkræft og har næsten dobbelt så stor risiko for hjertesygdomme. CHIP i sig selv har ingen tegn eller symptomer og opdages generelt kun, når en person gennemgår genetisk testning for en anden tilstand.

Studiet bestod af data fra 5.730 mennesker, der havde bidraget med blodprøver til en af to igangværende undersøgelser, hvoraf 60 procent var kvinder, og gennemsnitsalderen var fra 60 til 80 år. Forskergruppen matchede data for, om hvorvidt folk bar en CHIP-mutation og en APOE-mutation og fandt en sammenhæng mellem CHIP-mutationer og en lavere sandsynlighed for udvikling af Alzheimers sygdom.

Betydningsfulde fund for Alzheimers-forskning

Intet specifikt gen har været tidligere været identificeret som årsagen til sent opstået Alzheimers sygdom, der bærer en variant af et gen kendt som APOE, der påvirker en persons risiko for at udvikle sygdommen.

APOE-genet har forskellige former, hvor de mest relevante for Alzheimers er e2, hvilket reducerer risikoen for Alzheimers, e3, som har en neutral effekt på risikoen og e4, hvilket øger risikoen markant, forklarede Hind Bouzid til præsentationen.

“I vores undersøgelse så CHIP ikke ud til at have nogen effekt, hvis folk havde den beskyttende e2-form af genet. Men for bærere af e3 og e4 var den reduceret risiko forbundet med CHIP sammenlignelig med eller større end den for APOE e2," noterede forskeren bag studiet.

Forskerne undersøgte også hjernevævsprøver fra obduktioner udført på otte donorer, der havde CHIP, hvoraf seks var kognitivt normale, da de døde. De identificerede CHIP-mutationen i celler kendt som mikroglia, som er "hjernens immunceller", da tidligere studier har indikeret, at Alzheimers var en sygdom i hjernen.

"Vores hypotese er nu, at mikrogliaens opgave kan være at fjerne de giftige klumper af protein, som ophobes i hjernen hos mennesker med Alzheimers. Når vi bliver ældre, kan normale mikroglia gøre dette mindre godt, men noget ved CHIP-mutationen kan gøre det muligt for den muterede mikroglia at fortsætte effektivt og udføre denne opgave,” sagde Hind Bouzid. 

At bevise det - og finde ud af, hvad det er ved CHIP-mutationen, der udøver den beskyttende effekt kan i sidste ende føre til udvikling af nye behandlinger for Alzheimers sygdom, pointerede han til slut.

Hind Bouzid understregede samtidig, at selvom de nuværende resultater viser en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af CHIP-mutation og en reduceret risiko for Alzheimers sygdom, har han og hans team ikke bevist, at mutationen direkte forklarer potentialet for reduceret risiko.