IRD-kombi viser lovende effekt mod avanceret WM
Kombinationen af den mindre toksiske proteasomhæmmer Ninlaro (ixazomib) sammen med Mabthera (rituximab) og dexamethason (IRD) viser lovende effekt og håndterbar toksicitet hos patienter med relaps/refraktær Waldenströms makroglobulinæmi (WM).
Det viser resultater fra fase I/II-studiet HOVON124/ECWM-R2.
I HOVON124/ECWM-R2-studiet, hvis resultater er publiceret i Journal of Clinical Oncology, deltog i alt 59 patienter. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 69 år og havde gennemsnitligt modtaget to tidligere behandlinger. 70 procent havde en mellemliggende eller høj WM-IPSS score (internationalt prognostisk scoringsværktøj for WM).
Studiets fase I-del viste gennemførlighed af 4 mg Ninlaro. Fase II-delens primære endepunkt var samlet respons (ORR [≥ minimal respons]) efter induktion.
Efter otte cyklusser IRD-behandling var ORR 71 procent (42 ud af 59). 14 procent af patienterne havde meget god delvis respons (PR), 37 procent havde PR og 20 procent mindre respons. Responsdybden blev forbedret indtil måned 12 (bedste ORR 85 procent: 15 procent meget god PR, 46 procent PR og 24 procent mindre respons). Median varighed af responset var 36 måneder.
Det gennemsnitlige hæmatokritniveau steg betydeligt (0,33-0,38 L/L) efter induktion, og efter to cyklusser af Ninlaro og dexamethason faldt immunglobulin M-niveauet markant (median 3.700-2.700 mg/dL, P <.0001). Mediantiden til første respons var fire måneder.
Median progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS) blev ikke nået, men efter gennemsnitligt 24 måneders opfølgning var PFS og OS hhv. 56 procent og 88 procent.
Toksicitet omfattede hovedsageligt grad 2 eller 3 cytopenier, grad 1 eller 2 neurotoksicitet og grad 2 eller 3 infektioner. Der forekom ingen infusionsrelaterede reaktioner eller immunoglobulin M-opblussen ved brug af subkutan Mabthera. Derimod blev patienternes livskvalitet væsentligt forbedret efter induktion. I alt gennemførte 48 patienter (81 procent) mindst seks cyklusser af IRD.
