Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

EMA: Zynteglo øger ikke risiko for akut myeloid leukæmi

Genterapien Zynteglo (betibeglogene autotemcel) mod beta-thalassæmi øger ikke risikoen for at udvikle akut myeloid leukæmi (AML), sådan som man ellers har frygtet.

Det konkluderer eksperter fra hhv EMAs sikkerhedskommité PRAC og kommité for avancerede terapier CAT efter at have gennemgået to konkrete cases, hvor patienter med sygdommen seglcelleanæmi har udviklet AML efter at være blevet behandlet med det eksperimenterende lægemiddel bb1111. Selvom de to lægemidler behandler to meget forskellige sygdomme, bruger bb1111 og Zynteglo samme modificerede virus - en såkaldt viral vektor - til at bringe midlet ind i cellerne.

Det udløste i foråret bekymring om, hvorvidt det var den virale vektor, der var kilden til AML i de to patientcases. Men efter at have gennemgået data fra de to sager konstaterede udvalget i juli, at den virale vektor ikke var til stede i den ene patients kræftceller. Hos den anden patient var vektoren kun at finde ved VAMP4-genet, som ikke er involveret i udviklingen af nogen form for kræft. På den baggrund konkluderer udvalget, at Zynteglo (betibeglogene autotemcel) ikke i sig selv ser ud til at øge risikoen for at udvikle den frygtede blodkræft-sygdom. Udvalget finder det mere sandsynligt, at de to patienter fik AML, fordi de som optakt til behandlingen med bb1111 fik fjernet den syge knoglemarv.

Andreas Glenthøj, overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme, fortæller at det længe har været kendt, at patienter med seglcelle-anæmi i sig selv har en øget risiko for at blodkræft.

Derudover er det allerede dokumenteret, at kemoterapien busulfan, som man bruger til at eliminere knoglemarven hos seglcellepatienterne som optakt til behandling med Zynteglo, også øger risikoen for at udvikle blodkræft.

Risikoen størst ved seglcelle-anæmi

Da Zynteglo-behandlingen af beta-thalassæmi også er betinget af en indledende behandling med kemoterapi til at udslette den syge knoglemarv, er det nærliggende at tro, at disse patienter har samme risiko. Til gengæld ser beta-thalassæmi i sig selv ikke ud til at være en kilde til kræft.

“Behandlingerne for beta-thalassæmi og seglcelleanæmi er identiske - men patienter med seglcelleanæmi har faktisk en øget risiko for at få leukæmi-sygdomme af årsager, som vi ikke helt er sikre på. Så man kan godt forestille sig, at risikoen for at få leukæmi af behandlingen alt i alt er højere hos seglcelle-patienterne,” siger Andreas Glenthøj.

Han peger på, at man på nuværende tidspunkt ikke kan adskille behandlingen med kemoterapi og Zynteglo - et problem, som dog snart kan ændre sig.

“I det øjeblik, vi bliver i stand til at fjerne den gamle knoglemarv på anden vis, kan vi give Zynteglo uden denne risiko. Den slags midler er allerede på vej” siger Andreas Glenthøj

I erkendelse af, at patienter med beta-thalassæmi ikke kan undgå kemoterapien og dermed risikoen for at få blodkræft, har CHMP valgt at opdatere sine anbefalinger således at det nu klart fremgår, at patienterne indledningsvist bør informeres om risikoen før de beslutter, om de vil takke ja til behandlingen. Det samme gælder den løbende monitorering af patienter, der nu opfordrer til, at patienterne screenes for kræft mindst én gang om året i 15 år.

Kom trængte patienter til undsætning

Zynteglo fik i maj 2019 kun en betinget markedsføringstilladelse eftersom at producenten havde indsendt et sparsomt datamateriale og endnu afventede data fra pågående forsøg. Men da agenturet vurderede, at midlet dækkede et umødt behov hos patienter, hvis behandlingsmuligheder var yderst sparsomme, kom midlet på markedet mod, at firmaet løbende indsendte yderligere dokumentation for effekt og skadevirkninger. Allerede dengang fik agenturet mistanke om, at brug af lægemidlet potentielt kan udløse blodkræft. Derfor valgte det også at monitorere patienternes brugen af lægemidlet. Den nye risikovurdering af Zynteglo blev indledt 18. februar 2021. CHMP offentliggjorde sit review i slutningen af juli. Reviewet er nu sendt ind til Europa-Kommisionen, der vil afgøre, om BlueBird kan genoptage produktionen. Firmaet satte produktionen af lægemidlet i bero mens undersøgelsen stod på.

Mennesker med beta-thalassæmi kan ikke producere tilstrækkeligt beta-globin, der udgør en vigtig byggesten af hæmoglobin. Konsekvensen er, at de bliver anæmiske og har brug for hyppige blodtransfusioner for at overleve. 

Zynteglo er tilpasset til hver enkelt patient ved hjælp af patientens egne blodstamceller. Ved at indsætte funktionelle kopier af beta-globingenet cellerne, kan patienten producere mere beta-globin og dermed også øge sin samlede mængde af hæmoglobin. Det reducerer eller eliminerer den syges behov for blodtransfusioner og forbedrer livskvaliteten. Genterapien er en engangsbehandling for beta-thalassæmi i patienter på voksne og unge ned til 12 år, som har brug for jævnlige blodtransfusioner.

 

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift