Jakavi har god effekt mod steroidrefraktær akut GVHD

EHA: Patienter med steroidrefraktær akut graft-versus-host sygdom (GVHD), som behandles med Jakavi (ruxolitinib) efter fejlslagen andenlinjebehandling, opnår høje responsrater.

Det viser en analyse af data fra fase III-studiet REACH2, som præsenteres (abstract #S236) på årets virtuelle EHA-kongres.

REACH2 sammenligner effekten af ruxolitinib med den bedste tilgængelige behandling (BAT) hos patienter med steroidrefraktær akut GVHD efter knoglemarvstransplantation. Studiet er designet sådan, at patienter i BAT-armen, som ikke opnåede respons efter 28 dage, kunne overgå til behandling med ruxolitinib.

I denne crossover-gruppe var den samlede responsrate 67,3 procent 28 dage efter crossover. 46,9 procent opnåede komplet respons.

Den primære analyse af REACH2-studiet, som blev udgivet i New England Journal of Medicine sidste år, viste, at responsraten var 39,4 procent i BAT-armen og 62,3 procent i ruxolitinib-armen.

”Vi har manglet en dokumenteret effektiv behandling til patienter med akut GVHD, som ikke har effekt af binyrebarkhormon. Nu har vi et godt, randomiseret fase III-studie, som viser, at ruxolitinib har bedre effekt og responsrater end de øvrige behandlinger. Yderligere kan vi se, at patienter, som grundet manglende effekt af BAT overgår til ruxolitinib, har samme responsrater som patienter, der indledningsvis blev behandlet med ruxolitinib. Det tyder på, at patienter, som ikke opnår effekt af førstelinjebehandlingen af steroidrefraktær akut GVHD, med fordel kan blive behandlet med ruxolitinib” siger læge Brian Thomas Kornblit, som er chefforsker på REACH2-forsøget i Danmark.

”Vi kan endnu ikke bruge ruxolitinib som standard til disse patienter i Danmark, men jeg forventer, at behandlingen bliver godkendt af Medicinrådet på et tidspunkt.”

Forventer forbedret overlevelse

REACH2-studiets primære endepunkt var samlet respons efter 28 dage. Som det fremgår af både den primære analyse og analysen af crossover-gruppen, var der en betydelig responsfordel med ruxolitinib sammenlignet med bedste tilgængelige behandling. Om det kan konverteres til en overlevelsesfordel er endnu uvist.

I den primære, indledende analyse var medianoverlevelsen 11,1 måneder i ruxolitinibgruppen og 6,5 måneder i kontrolgruppen, men data er endnu ikke modne nok til at konkludere, om der er en reel overlevelsesfordel med ruxolitinib.

Brian Thomas Kornblit forventer dog, at man på længere sigt vil se en større overlevelsesrate i ruxolitinibgruppen.

”Hvis man ikke responderer på behandling af steroidrefraktær akut GVHD, er overlevelsesraten efter 50 måneder kun 20 procent. Med resultaterne fra REACH2-studiet forventer vi at kunne løfte overlevelsen betydeligt,” siger han.

Akut GVHD er den hyppigste bivirkning efter allogen knoglemarvstransplantation. Førstelinjebehandlingen er binyrebarkhormon, og andenlinjebehandlingen, som er baseret på dokumentation fra forskellige fase II-studier, varierer meget fra land til land. I det internationale REACH2-studie var de hyppigste andenlinjebehandlinger anti-thymocytglobulin (20,4 procent) og TNF-hæmmeren etanercept (20,4 procent). REACH2 er det første studie, hvor man har forsøgt at randomisere andenlinjebehandlingen til akut GVHD.

I alt 309 patienter blev randomiseret til enten ruxolitinib (154 personer) eller BAT (155 personer). 49 patienter i BAT-armen overgik til ruxolitinib grundet manglende respons.

Medianalderen i crossover-gruppen var 54 år og 53,1 procent af patienterne var mænd. 38,8 procent havde akut GVHD grad II og 61,2 procent havde grad III/IV.

56 dage efter crossover var den samlede responsrate 42,9 procent, hvilket svarede til resultater fra den primære analyse af ruxoloitinib-armen. Den helbredsrelaterede livskvalitet (EQ-5D-5L-score) steg hos patienter, som overgik til ruxolitinib (51,5 ved crossover og 80,2 24 uger efter crossover).

Efter crossover var median-behandlingsvarigheden 61 dage. De fleste patienter modtog 20 mg ruxolitinib dagligt. Bivirkninger førte til dosisafbrydelse for 61,2 procent af patienterne. Bivirkningsprofilen efter crossover fra BAT til ruxolitinib var tilsvarende bivirkningsprofilen i ruxolitinib-armen. De mest almindelige bivirkninger var anæmi, trombocytopeni, hypokaliæmi og neutropeni.