Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Nyt eksperimentelt lægemiddel afhjælper pyruvate kinase-mangel

Andreas Glenthøj

EHA: Meget færre blodtransfusioner - det er, hvad patienter med pyruvate kinase (PK)-mangel kan opnå ved at komme i behandling med det eksperimentelle lægemiddel mitapivat, der er designet til at øge enzymaktiviteten i pyruvate kinase.

Det viser det ikke-randomiserede fase III-studie ACTIVATE-T, som er iværksat af producenten Agios Pharmaceuticals og gennemført af Andreas Glenthøj, overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet, og kollegaer fra 25 centre i 11 lande. Tilsammen inkluderedes 27 patienter med pyruvate kinase-mangel, som jævnligt får blodtransfusioner - hele syv af dem fra Danmark. Studiet gik ud på at sætte patienterne i vedvarende behandling med lægemidlet mitapivat på pilleform to gange dagligt og se, om det betød noget for antallet af blodtransfusioner. Og det gjorde det, pointerer Andreas Glenthøj.

Han og hans kolleger fandt ud af, at 37 procent af patienterne fik en betydelig reduktion i blodtransfusionerne. ni ud af de 27 patienter, dvs. godt 33 procent fik mere end halveret deres transfusionsbyrde. Af dem blev seks, det vil sige 22 procent, helt fri for blodtransfusioner. Tre opnåede endda en helt normal blodprocent. En patient opnåede en reduktion på mellem 33 procent og 50 procent. Resultatet er netop præsenteret (abstrakt #S271) af Andreas Glenthøj på den virtuelle europæiske hæmatologi-kongres EHA.

“Resultatet er bestemt på linje med, hvad vi havde forventet og håbet på på forhånd. Det giver os håb om, at mitapivat på sigt kan blive det første sygdomsændrende lægemiddel godkendt til PK-mangel,” siger Andreas Glenthøj.

Introduktionen af mitapivat til den type patienter kommer næppe foreløbig til at kunne ses på livslængden, da den lader til at være rimelig i forhold til baggrundsbefolkningen. Men den største gevinst vil være, at patienterne opnår større livskvalitet, da de vil få mere energi til at takle udfordringerne i hverdagen.

“Det, der har været vores fokus, har mere været, at patienter med en lav blodprocent har opnået en bedre kapacitet, både fysisk og hvad de kan overkomme. Det er sværere at tage en uddannelse, det er sværere at få et job, det er sværere at følge med i skolen og at vokse normalt.

Der er masser af ting, som gør, at de her patienter har en betydeligt lavere livskvalitet end gennemsnittet af baggrundsbefolkningen,” siger Andreas Glenthøj. Han ser et muligt paradigmeskift i behandlingen af PK-mangel set i lyset af, at den eneste reelle kur mod sygdommen aktuelt er en knoglemarvstransplantation, hvilket meget sjældent udføres grundet de mange bivirkninger. Har man ikke mod til at gå så drastisk til værks, kan man i stedet forsøge at pynte på sygdommen ved at give patienterne blodtransfusioner livet igennem plus medicin, der fjerner det overskydende og toksiske jern fra blodtransfusionerne. Men det binder patienterne til et liv med nedsat formåen og hospitalsbesøg med utallige blodtransfusioner.

Et lille ryk kan gøre underværker

Pyruvate kinase-mangel er en sjælden sygdom med aktuelt 37 patienter i den samlede patientpopulation herhjemme, hvoraf stort set alle voksne patienter - 18 stykker - kommer til behandling på Andreas Glenthøjs afdeling. Han fortæller, at enzymet pyruvate kinase spiller en nøglerolle i de røde blodlegemer ved at gøre dem i stand til at lave sukker om til energi (ATP) via en proces kaldet glykolyse. Uden glykolyse, ingen fungerende røde blodlegemer, intet liv. Er processen skruet ned på lavt blus på grund af PK-mangel, vil det komme til udtryk ved lav blodprocent, altså anæmi. Og det er en stor del af denne type patienter, som mitapivat ifølge studiet ser ud til at kunne hjælpe. Selv hos patienter med en ekstremt lav enzymaktivitet på kun fem procent vil behandling med mitapivat muligvis kunne fordoble den og dermed løfte de røde blodlegemers energiproduktion op på et niveau, der stadig er for lavt, men højt nok til at patienten kan leve med det.

“Behandlingseffekten ser ud til at være vedvarende. Vi har i hvert fald ikke observeret, at patienter, der indledningsvist fik en god effekt af behandlingen, faldt tilbage,” siger han.

Da ACTIVATE-T ikke havde en placebo-arm, har Andreas Glenthøj umiddelbart svært ved at sige, om patienternes oplevede sideeffekter var reelle bivirkninger til behandlingen. Men om det er tilfældet har han og hans kolleger alligevel kunnet spore sig ind på ved at skele til resultaterne fra søster-studiet ACTIVATE, der undersøgte lægemidlets effekt på patienter med samme sygdom uden at have brug for jævnlige blodtransfusioner. Her viste det sig, at de bivirkninger, som forskerne troede var udløst af behandlingen, blev observeret lige så hyppigt i placeboarmen. .

“Vi anser mitapivat for at være et veltolereret stof, hvilket understøttes af, at ingen af forsøgspersonerne i de to studier stoppede pga. bivirkninger tilskrevet behandlingen. For at være sikker på, at der ikke dukker uventede bivirkninger op på sigt, kører vi aktuelt en femårig forlængelse af ACTIVATE-studierne, hvor patienterne stadig får behandlingen, så vi kan følge, om de fortsætter med at have gavn af behandlingen,” siger han.

På sigt har forskerne også planer om at igangsætte et studie, der vurderer effekten af mitapivat på børn - et studie, som han forventer skal køre på Rigshospitalets børneafdeling.

“Vi er glade for at kunne tilbyde behandlingen til de voksne patienter. Men det, der er mindst lige så interessant, er at prøve det her til børn. Og det kan lade sig gøre fordi de hidtidige afprøvninger på voksne har vist, at mitapivat har en rigtig god sikkerhedsprofil,” siger han.

Det at kunne begynde at behandle patienter med mitapivat før, at de f.eks. får fjernet deres milt, vil betyde, at forældre ikke længere skal være nervøse for, at deres børn får nogle af de alvorlige bivirkninger, man risikerer at få ved ikke længere at have en milt.

“Hvis milten først er fjernet, så kan man ikke sætte den tilbage igen og patienter har derved en livslang øget risiko for infektioner og blodpropper  - så på den måde synes vi, at det at blive behandlet med mitapivat er et rigtigt interessant alternativ,” siger han.

Testes også mod thalassæmi

Konceptet med at give mere energi til de røde blodlegemer er åbenbart ikke kun et effektivt middel mod PK-mangel - det kan tilsyneladende også sættes ind i kampen mod andre hæmatologiske sygdomme. Det gælder f.eks. thalassæmi, som millioner af mennesker på verdensplan lider af. Også her er der aktuelt studier i gang, der tester, om midlet også i den sammenhæng kan bruges med foreløbige resultater, der tyder på succes.

Også for denne patientgruppe har Andreas Glenthøj store forhåbninger til kan få gavn af mitapivat.

“Vi forventer også, at vi til næste EHA-kongres kan præsentere opdaterede data på fase II-studiet AG348-C-010, der går ud på at give midlet til Alfa- og Beta-thalassæmi. Alle de patienter, der i det studie fik midlet mod alfa-versionen, opnåede en betydelig stigning i hæmoglobin.

Det gælder også langt hovedparten af dem med Beta-versionen” siger Andreas Glenthøj, der tilføjer, at de med præsentationen af disse resultater giver bolden op til et fase III-studie,  som Danmark også kommer til at deltage i.

Men lige nu og her handler det for ham om at få så meget som muligt ud af at lytte til den aktuelle virtuelle EHA-kongres, hvis program han dog endnu har til gode at nærlæse.

“Jeg er mest interesseret i sessions med nye resultater om de arvelige blodsygdomme i de røde blodlegemer. Og det gør der bestemt. Og man kan sige, at for mig handler EHA og ASH i høj grad om, at vi er begyndt at få et skift fra de her støttende behandlinger, hvor man i stedet for blot at give blod, har adskillige muligheder for at give patienterne medicin, som fjerner eller dulmer sygdommen ved at ramme den på sin biologi,” siger han.

 

Tags: ASH 2017

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift