Ingen er bedre end Danmark til børne-ALL

Når det kommer til behandling af børnekræft, er det svært at komme uden om Danmark. Det vidner især en markant forbedring i overlevelsen hos børn med kræft om.

I dag overlever fire ud af fem danske børn en kræftsygdom. Det er knap 20 procent mere end for 20 år siden. Især danske børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL), som er den mest udbredte børnekræftdiagnose, har udsigt til overlevelse i en grad som ikke findes bedre. 91 procent lever fire år efter diagnosetidspunktet, og det tal ligger helt i top på verdensplan, fortæller overlæge på BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet, Thomas Leth Frandsen.

”Der findes ingen steder i verden, der har bedre resultater, når det kommer til ALL hos børn. Der findes enkelte steder, som har samme resultater, men ingen der har bedre resultater end os,” siger Thomas Leth Frandsen.

Den kraftige forbedring i den danske børnekræftoverlevelse skyldes især de måder, lægerne gennem årene, i samarbejde med deres nordiske kolleger, har afprøvet forskellige sammensætninger af de stoffer, man har haft til rådighed. Herudover er et særligt fokus i behandlingen med årene blevet rettet mod bivirkninger og mod at undgå, at børnene eksempelvis får hjerneskader, nedsat frugtbarhed eller en ny kræftsygdom, fortæller Thomas Leth Frandsen:

”En af de ting, der har flyttet sig, er, at vi er blevet bedre til at levere støttebehandling. Vi har fået opmærksomhed på alle de bivirkninger, man kan dø af, når man får så alvorlige behandlinger, som de her børn gør. Det kan f.eks. dreje sig om infektioner og andre komplikationer, der kan komme i forløbet, som man skal kunne håndtere.”

Mere aggressiv behandling

En anden afgørende faktor for den forbedrede overlevelse er, at der er lavet om på intensiteten af behandlingen.

”Vi er blevet relativt aggressive i behandlingen og er blevet bedre til at definere, hvem der skal have den hårde behandling. Samtidig er vi blevet meget skarpere til at få adskilt de forskellige risikogrupper og behandle dem derefter. Det er et af de steder, hvor vi har flyttet os meget. Vi er på det seneste også blevet rigtig gode til at følge tæt, hvordan behandlingen virker, så vi kan flytte risikogrupper undervejs,” siger Thomas Leth Frandsen.

Den positive udvikling på børnekræftområdet skyldes også en målrettet forskningsindsats, særligt inden for bedre behandlingsformer, håndteringen af bivirkninger samt hvad der kan gøres for at mindske sociale og psykiske problemer, som opstår, når et barn får kræft og dette især i kraft af markant øget støtte fra BørneCancerFonden som nu har eksisteret i 20 år. Det har ændret forudsætningerne for forskning i børnekræft i Danmark fuldstændigt.

Centralisering og samarbejde

En vigtig forklaring på, at Danmark er nået så langt med børnekræftbehandling er, at man har samlet ekspertisen i få centre, mener Thomas Leth Frandsen. I alt behandler fire hospitaler i Danmark børnekræft: Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

I Holland har de taget skridtet fuldt ud og for nylig besluttet at samle al børnekræftbehandling i ét nyt, stort børnekræftcenter. Det, mener Thomas Leth Frandsen, er en god ide.

”Holland er tre gange større end Danmark, og nu samler de det hele ét sted. Der er aktuelt ingen planer om at gøre det samme i Danmark, men der er ingen tvivl om, at centralisering har været en af fordelene for vores børnekræftbehandling. På sigt kan man godt forestille sig, at Danmark skal have endnu færre centre end nu, og det kunne sagtens være en fordel også for os at nøjes med et enkelt center,” siger han.

Udover at samle den danske ekspertise inden for børnekræft er en forudsætning for gode resultater at arbejde tæt sammen med andre børnekræftcentre rundt om i verden, understreger Thomas Leth Frandsen.

I Danmark rammes årligt omkring 200 børn og unge under 18 år af kræft. Kun tre til fem børn om året får den samme diagnose inden for en del af børnekræftområderne, og det internationale samarbejde er vigtigt for at udvikle nye former for behandling og få mest mulig viden om kræft hos børn, understreger Thomas Leth Frandsen:

”Inden for børnekræft har det altid været en nødvendighed at have et bredt internationalt samarbejde. Vi ser det også nu, i det fase 1-2 samarbejde vi har med andre centre i Europa, at der er et meget tæt samarbejde og en meget åben udveksling af resultater. Den tradition har der altid været, og den ser ud til at fortsætte, og øges yderligere.”

I øjeblikket overvejer BørneUngeKlinikken, hvordan den skal udvide sit internationale samarbejde og har i øjeblikket en række møder omkring planlægning af en fælles leukæmibehandling i samarbejde med Storbritannien, Holland og Norden og enkelte amerikanske centre. Målet er at få den samme opbygning af børnekræftbehandlingen på tværs af landegrænserne, fortæller Thomas Leth Frandsen.