EU godkender Inrebic mod nydiagnosticeret eller relapseret myelofibrose
Europa-Kommissionen har godkendt den meget selektive JAK2-hæmmer Inrebic (fedratinib) til behandling af symptomer voksne patienter med nydiagnosticeret eller tidligere behandlet myelofibrose. Fedratinib er den første myelofibrose-behandling, der bliver godkendt inden for EU i mange år.
Helt præcis er fedratinib blevet godkendt til behandling af sygdomsrelateret miltforstørrelse eller symptomer i voksne patienter med myelofibrose, post-polycytæmia vera myelofibrose og post-essentiel trombocytose myelofibrose, som ikke tidligere er blevet behandlet med JAK-hæmmere eller som har fået ruxolitinib. Det oplyser medicinalfirmaet bag fedratinib, Bristol Myers Squibb, i en pressemeddelelse.
Europa-Kommissionens godkendelse af fedratinib er den første godkendelse af et nyt behandlingsalternativ til patienter med myelofibrose i mange år. Godkendelsen baserer sig på resultater fra studierne JAKARTA og JAKARTA2, som har vist, at patienter med myelofibrose responderer klinisk meningsfuldt på behandling med fedratinib. Det gælder for patienter, der ikke tidligere har været i behandling med en JAK-hæmmer. Og det gælder for patienter, som tidligere har modtaget behandling med ruxolitinib, men som enten ikke havde effekt eller ikke tålte denne behandling. I JAKARTA og JAKARTA2 viste fedratinib en signifikant reduktion af miltstørrelsen og en signifikant reduktion i den samlede symptombyrde.
Fedratinib er godkendt af de amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndigheder FDA til samme indikation.
Lægemiddel på nye hænder
I JAKARTA og JAKARTA2 var de mest almindelige ikke-hæmatologiske bivirkninger diarré, kvalme og opkast, mens de mest almindelige hæmatologiske bivirkninger var anæmi og trombocytopeni. Der blev observeret flest alvorlige tilfælde af diarré og anæmi. I det kliniske udviklingsprogram for fedratinib, som i alt inkluderer 608 patienter med myelofibrose, er der blevet observeret et alvorligt tilfælde af encefalopati med dødelig udgang.
I tidligere studier på fedratinib har midlet været associeret med alvorlige bivirkninger. Bivirkningsprofilen var således årsagen til, at den tidligere producent, medicinalfirmaet Sanofi, tilbage i 2014 valgte at skille sig af med fedratinib. Udviklingen af fedratinib fortsatte herefter i regi af det dengang nystiftede medicinalfirma Impact Biosciences, som firmaet Celgene siden opkøbte (sidenhen er Celgene blevet opkøbt af Bristol Myers Squibb). Netportalen Medwatch, der skriver om medicinalindustrien, oplyser i en nyhed, at handlen mellem Impact Biosciences og Celgene indebar en milepælsbetaling på otte milliarder kroner, hvis fedratinib fik en FDA-godkendelse. Det skete i august 2019.
To studier til grund for godkendelse
Det pivotale fase III-studie JAKARTA inkluderede i alt 289 myelofibrose-patienter med intermidiær-2 eller højrisiko sygdom (post-polycytæmia vera myelofibrose eller post-essentiel trombocytose myelofibrose) med miltforstørrelse, der ikke tidligere var blevet behandlet med en JAK-hæmmer. Patienterne blev randomiseret 1:1:1 til én daglig oral dosis fedratinib á 500 mg (n=97), eller á 400 mg (n=96) eller placebo (n=96).
Fase II-studiet JAKARTA2 inkluderede 97 patienter med myelofibrose med intermediær-1, intermediær-2 eller højrisiko myelofibrose. Patienterne havde tidligere fået behandling med ruxolitinib. JAKARTA2 var et enarmet studie, og samtlige patienter blev behandlet med fedratinib én gang dagligt (400 mg).
De to studiers primære endepunkter var reduktion i miltvolumen defineret som andelen af patienter, der opnåede en reduktion i miltvolumenet på minimum 35 procent fra baseline og frem til afslutningen af sjette behandlingscyklus. Sekundære endepunkter inkluderede andelen af patienter med minimum 50 procents reduktion i den samlede symptombyrde.
