Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Opdaterede resultater bekræfter Zynteglos potentiale mod hæmoglobinsygdomme

ASH: Genterapien Zynteglo (betibeglogene autotemcel) fortsætter med at kaste flotte resultater af sig. På ASH er flere opdateringer af igangværende Zynteglo-studier blevet præsenteret, og de peger alle på, at genterapien har kurativt potentiale for en betydelig andel af patienter med β-talassæmi og seglcelleanæmi.

Zynteglo afprøves aktuelt til transfusionsafhængig β-talassæmi og seglcelleanæmi i flere kliniske studier. Bl.a. i fase III-studiet Northstar-2 HGB-207, der lå til grund for, at de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA i april 2019 godkendte genterapien til unge og voksne patienter med transfusionsafhængig β-talassæmi, som ikke har en β0/β0-genotype, og for hvem transplantation med hæmatopoietiske stamceller er relevant, men hvor en stamcelle-donor ikke er til rådighed. Det er således også data fra dette studie, som indgår i Medicinrådets vurdering af Zynteglo til β-talassæmi. En vurderingsproces, der er påbegyndt.

De opdaterede data fra Northstar-2 HGB-2017 viser, at 17 ud de 19 (89 procent) evaluerbare patienter efter en median opfølgningsperiode på 19,4 måneder ikke længere var transfusionskrævende. Om end der fortsat mangler langtidsdata, så tyder disse data på, at patienternes knoglemarv er i en normaliseringsproces.

”Det er en meget spændende behandling, og data er enormt flotte. Patienterne opnår samme resultat, som ved en knoglemarvstransplantation, og bivirkningerne er færre. Og så er det jo også en stor fordel, at de her er deres egen donor. Da vi ikke har set langtidsdata endnu, så kan jeg ikke med sikkerhed sige, at effekten af genterapien varer ved. Men i og med, at de gamle blodcelleproducerende stamceller er fjernet og erstattet med nye genterapeutisk korrigerede stamceller, så er risikoen for at effekten ebber ud lille” siger Andreas Glenthøj, speciallæge og leder af det danske center for hæmoglobinsygdomme.

Rigshospitalet er klar til at behandle

Hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet er godkendt til at kunne behandle med Zynteglo. I Danmark er der 65 patienter med β-talassæmi i betydende grad, og heraf er ca. 50 procent transfusionskrævende. Halvdelen af disse patienter har ikke en β0/β0-genotype, og vil derfor være potentielle kandidater til genterapi. Andreas Glenthøj forventer imidlertid ikke, at alle patienterne vil komme løbende og kræve behandling med det samme, hvis Zynteglo bliver godkendt i Danmark.

”Behandlingen er lovende på de hårde endepunkter. Men vi skal huske, at der er tale om patienter med en benign hæmatologisk sygdom, som formentlig ikke alle vil være trygge ved at skulle gennemgå et intensivt kemoforløb. Langt de fleste patienter, der får Zynteglo, vil blive frie for at skulle have transfusioner fremover, men der er nogle få, for hvem behandlingen ikke har effekt. Og som patient med en ikke akut livstruende sygdom kan alt under 100 procent virke skræmmende,” siger Andreas Glenthøj. 

Der er andre nye medikamentelle behandlinger på vej til hæmoglobinsygdomme, heriblandt Mitapivat til talassæmi og seglcelleanæmi, IMR-687 til talassæmi og seglcelleanæmi og Voxelotor til seglcelleanæmi. Sidstnævnte stof er godkendt af de amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndigheder FDA, men endnu ikke af EMA.

”Der er rigtige mange interessante nye præparater i pipelinen til hæmoglobinsygdomme. Tidligere havde vi kun mulighed for at behandle patienterne med blodtransfusioner, og nu har vi snart det luksusproblem, at vi har rigtig mange forskellige og effektive strategier at ty til. Så fremtidens behandling bliver nok mest af alt et spørgsmål om den enkelte patients præferencer. For nogle vil genterapi være det rigtige, mens det for andre vil være mere rigtigt at få en medicinsk behandling, som ikke omfatter kemoterapi,” siger Andreas Glenthøj.

Han tilføjer, at udbuddet af behandlinger naturligvis også vil afhænge af prisen på de enkelte behandlinger. Aktuelt er listeprisen på Zynteglo til β-talassæmi 11,6 mio. kr. pr. patient. En prissætning som Medicinrådet måske får svært ved at nikke ja til.

Behandling af børn ned til to år

I Northstar-2 HGB-207 blev Zynteglo testet på patienter i alderen fire til 34 år. Nortstar-3 HGB-212-studiet, der ligeledes afprøver Zynteglo til β-talassæmi, har inkluderet børn helt ned til to år. Studiet har desuden inkluderet patienter med mere alvorlig sygdom end patientpopulationen i Northstar-2 HGB-207. Også her har Zynteglo et stort potentiale, viser opdaterede data fra Nortstar-3 HGB-212.

”Patienter med β-talassæmi får typisk de første symptomer, når de er tre-seks måneder. Umiddelbart er der ikke nogen fast nedre grænse for, hvornår vi kan behandle dem med genterapi. Og det vil betyde, at vi kan behandle så tidligt, at patienterne måske aldrig får symptomer. Det vil formentlig ændre vores syn på sygdommens alvorsgrad. I Danmark lider relativt få mennesker af hæmoglobinsygdomme, men i globalt perspektiv har hæmoglobinsygdomme enorme menneskelig og ressourcemæssige omkostninger. Det kan give nogle etiske udfordringer,” siger Andreas Glenthøj.     

Det er ikke kun i β-talassæmi at Zynteglo viser stort potentiale. Også inden for behandling af seglcelleanæmi har genterapien vist lovende resultater. På ASH blev der bl.a. præsenteret data fra fase I/II-studiet HGB-206, som viser, at patienter i behandling med Zynteglo praktisk talt ikke længere oplever seglcelle-kriser. Quality of Life-data fra studiet indikerer ydermere, at patienter i behandling med Zynteglo rapporterer om forbedret livskvalitet.   

”Det her er helt tydeligt startskuddet til noget langt større. Vi har fået redskaber til at korrigere en lang række genetiske sygdomme i knoglemarven. Det bliver rigtig interessant at se, hvor det har taget os hen om ti år. At vi har setuppet til at kunne give genterapi i Danmark er meget positivt. Det giver os mulighed for at være med helt forrest, og bidrage med ny viden om genterapi,” siger Andreas Glenthøj.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift