Nedfrysning går ud over kvaliteten på stamcelleprodukter
Stamceller tåler ikke altid at blive nedfrosset. Det risikerer at gå ud over stamcelleprodukternes kvalitet og herved patienternes sikkerhed.
Det viser resultater fra et nyt studie i tidsskriftet Blood Advances.
Stamceller anvendes i behandling af en række hæmatologiske sygdomme, herunder leukæmi, myelomatose, talassæmi og seglcelleanæmi. Forud for covid-19-pandemien var det ikke almen praksis at nedfryse allogene stamceller forud for infusion, men grundet f.eks. kapacitetsudfordringer, og rejse- og transportrestriktioner har non-profit organisationen National Marrow Donor Program og flere behandlede hospitalsafdelinger anbefalet nedfrysning af stamcelleprodukter for at sikre, at produkterne bevares, og at de er tilgængelige for patienterne på det rette tidspunkt.
Studiet analyserede 305 samples af allogene stamceller, der blev nedfrosset fra 2015-2019. Studiet fandt, at recovery-raten for stamcelleprodukterne i gennemsnit var 74 procent, hvilket vurderes som acceptabelt og ikke forhindrende i forhold til at anvende stamcellerne til transplantation. 15 procent af produkterne havde imidlertid en recovery-rate på mindre end 50 procent, og nogle helt ned til seks procent. Et så signifikant tab af celler betyder, at der er for få celler eller for mange beskadigede celler tilbage i produktet efter optøning til, at produktet kan sikre patienternes knoglemarv bliver genopbygget hurtigt nok.
Studiet peger på tre mulige årsager til, at stamcelleprodukternes kvalitet blev forringet under nedfrysning og optøning. Det fandt, at en forlænget transport- og opbevaringstid var associeret med tab af kvalitet. En høj koncentration af hvide blodlegemer påvirkede ligeledes kvaliteten negativt. Endelig var der en lille andel af stamcellerne, som undergik kompleks manipulation forud for nedfrysning. Disse stamcelleprodukter var også særligt udsatte for kvalitetstab.
