Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

"COVID-19 er en sygdom, der kan gå rigtig galt i løbet af nogle få dage, men det er stadig rigtig vigtigt både for patienten og de pårørende, at man får talt om, hvad der skal ske,” siger læge ved Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme Stine Novrup Clemmensen (th).

Ny guide hjælper samtaler om døden på vej i en tid med Covid-19

Når en patient er kritisk syg, er det sundhedspersonalets opgave at hjælpe patienten og de pårørende med at være så forberedte, som muligt. Med akut syge Covid-19-patienter kan man stå med en patient, hvor samtalen om behandling og pleje i den sidste tid skal tages hurtigere end vanligt.

Men det er stadig vigtigt, at samtalen indledes med stor omsorg og respekt for patientens grænser.

Det understreger læge Stine Novrup Clemmensen, der er medforfatter til en ny guide fra Klinik for Blodsygdomme. 

Coronaepidemien har i nogle tilfælde ændret vilkårene for patientsamtaler om den sidste tid af livet. I de fleste forløb med hæmatologiske patienter, er der mulighed for at få afklaret patientens ønsker og behov i god tid, så den sidste tid kan foregå i overensstemmelse med patientens og de pårørendes ønsker. Hos patienter, der smittes med Covid-19 kan sygdommen imidlertid meget hurtigt blive alvorlig, og derfor har Klinik for Blodsygdomme ved Rigshospitalet udgivet en kort guide med forslag til, hvordan man kan indlede en samtale med akut syge patienter og deres pårørende uden at overvælde dem.

”Hvis vores mest skrøbelige patienter får Covid-19 og bliver svært syge, kan vi stå i en situation, hvor samtalen skal tages her og nu. Det er en sygdom, der kan gå rigtig galt i løbet af nogle få dage, men det er stadig rigtig vigtigt både for patienten og de pårørende, at man får talt om, hvad der skal ske,” siger læge ved Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme Stine Novrup Clemmensen.

Hun er medforfatter på den nye guide og en af hovedkræfterne bag et koncept for samtaler, som Klinik for Blodsygdomme har afprøvet det seneste halve års tid, hvor formålet er at tilbyde patienter og pårørende en åben drøftelse af deres prognose og deres ønsker for behandling og pleje.

Beskeden om, at afslutningen nærmer sig, er svær at give, men det er vigtigt at fortælle patienter, når de kan være ved at dø, fortæller Stine Novrup Clemmensen. Nogle har noget, de skal nå at få ordnet, eller nogle, de skal nå at tale med. Tilgangen bør være ”Vi håber på det bedste, men forbereder os på det værste,” og i de forberedelser kan det være meget vigtigt at få talt med patienten om, hvor meget patienten ønsker at gå igennem til gengæld for muligheden for at leve længere. Er patienten for eksempel indstillet på overflytning til intensivafdeling ved forværring?

”Under normale forhold tages denne samtale bedst i en rolig fase, hvor sygdommen er stabil, men den tid har vi ikke nødvendigvis under den nuværende epidemi. Det kan opleves som voldsomme spørgsmål, der kræver mod at tage op og en god fornemmelse for patientens grænser, for at kunne tale om det på en god måde. Derfor indeholder guiden helt konkrete forslag til formuleringer, som læger og sygeplejersker kan bruge, når skal åbne samtalen.

”Vi har ønsket at give personalet nogle sætninger, man kan bruge til at indlede samtalen på en respektfuld måde, uden at overvælde patienten. Man skal formulere sig, så man hele tiden spørger om patientens accept og respekterer det informationsniveau, patienten er interesseret i. Det er ikke alle, der ønsker at vide, at de skal dø,” siger Stine Novrup Clemmensen.

Initiativet er lægens men patienten bestemmer

Guiden anbefaler, at den læge eller sygeplejerske, der tager samtalen, spørger sig frem, istedet for at informere, og samtalen skal give plads til usikkerhed om prognosen. Ønsker patienten at vide, hvor lang tid han har igen, er anbefalingen at angive et interval for, hvordan sygdommen forventes af udvikle sig, i stedet for et tidspunkt, for som der står i guiden: ”ingen patienter ønsker en udløbsdato”.

”Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen, der skal føle sig opgivet eller forladt. Patienterne skal vide, at selv om vi ikke lægger dem i respirator og selv om vi måske ikke kan redde deres liv, så gør vi stadig alt, hvad vi kan her hos os for at lindre deres symptomer og tage os godt og omsorgsfuldt af de pårørende,” siger Stine Novrup Clemmensen.

Et af de vigtige spørgsmål at få afklaret er, om patienten ønsker at tage imod et tilbud om respiratorbehandling, hvis det bliver aktuelt:

”Ikke alle er villige til at lægge sig i respirator med risiko for, at dø der. Nogle af vores patienter har allerede taget stilling til, at det vil de ikke. Derfor er det vigtigt, at vi får talt med patienten og de pårørende om deres ønsker, så vi alle er enige om, hvad der skal ske, og vi ikke overskrider deres grænse for, hvad de ønsker at tage imod af behandling,” siger Stine Novrup Clemmensen.

Den nye guide er et redskab, som sundhedspersonalet kan bruge til at lægge op til samtalen på en måde, der lader patienten bestemme, hvordan den skal forløbe.

Patienter med hæmatologiske sygdomme er i forhøjet risiko for et alvorligt forløb, hvis de smittes med Covid-19, men ind til videre ser det ud til at kun få af patienterne ved Klinik for Blodsygdomme været smittet, oplyser Stine Novrup Clemmensen.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift