Sekundær HLH skyldes nærmere inflammation end defekt cytotoksititet
Sekundær hæmofagocytisk lymfohistiocytosis (HLH) er ikke forårsaget af defekte NK celler men ser i stedet ud til at imitere andre hyperinflammatoriske syndromer forbundet med cytokinstorm.
Det konkluderer franske forskere, som har foretaget en systematisk analyse af de naturlige dræbercellers cytotoksititet hos voksne patienter med sekundær HLH.
HLH er en livstruende hyperinflammatorisk tilstand, som i sin primære form forekommer tidligt i livet, mens sekundær HLH oftest forekommer hos voksne i forbindelse med lymfomer eller reumatologisk sygdom, og i den sekundære har lymfocytternes cytotiksititet indtil videre være ukendt.
Men nu har forskere fra Frankrig i et prospektivt studie blandt andet analyseret lymfocyttal og -subtyper, NK-cellefænotyper og naturlig ADCC cytotoksititet hos 68 voksne HLH-patienter, og sammenlignet med tilsvarende analyser fra henholdsvis voksne med samme underliggende sygdom, men uden HLH og en rask kontrolgruppe. Deltagerne blev desuden systematisk screenet for variationer i cytotoksiske gener.
Hos HLH-patienterne viste analysen alvorlig lymfopeni, en aktiveret NK-celle-fænotype (forhøjet CD69, ICAM-1, HLADR, CCR5 ekspression) og en nedsat interferon gamma-produktion. Det gennemsnitlige perforin udtryk var normalt. Degranulations test og NK-celle-cytotoksititet adskilte sig ikke fra kontrolgruppen med sygdom, men uden HLH.
En monoalleisk variant af ukendt betydning blev observeret hos halvdelen af patienterne, men forskerne konkluderer, at de ikke har fundet væsentlige defekter i de cytotoksiske celler og ingen genvarianter, der kam forbindes med sygdommen.
Den aktiverede dræbercelle, som var forbundet med nedsat interferon gamma produktion, virker til at være lig andre hyperinflammatoriske sygdomme, som sepsis eller systemisk juvenil idiopatisk artrit, skriver forskerne.
