Henrik Frederiksen håber, at forskningen vil kunne udpege de forhold, der afgør, om patienterne får et mildt eller et kompliceret forløb med coronasygdom.
Forskere vil følge alle coronapatienter med blodsygdomme
På rekordtid har danske læger startet et landsdækkende forskningsprojekt blandt patienter med blodsygdomme, primært kræft, som får infektion med coronavirus.
Målet er at få viden, som kan bruges til at vejlede læger og sundhedsvæsen i at træffe de bedste valg for patienterne. Det skriver Kræftens Bekæmpelse, og forskningen er også støttet af foreningen med 150.000 kroner.
Patienter med blodsygdomme – herunder kræft – er blandt dem, som er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med coronavirus. For det, at patienterne er syge i forvejen, kan i nogle tilfælde øge risikoen for at infektionen udvikler sig alvorligt.
Endnu ved man imidlertid kun lidt om, hvad der har betydning for, hvordan infektionen udvikler sig. Derfor har danske læger startet et forsøg, hvor de følger alle de patienter i Danmark, som har sygdomme i blodet, og som bliver indlagt på grund af coronavirus.
Ved at følge dem, håber lægerne at blive klogere på, hvilke kendetegn hos patienten der har betydning for, hvordan deres forløb bliver. Det kan eksempelvis være patientens alder, om de lider af andre kroniske sygdomme, hvor stærkt eller svækket deres immunforsvar var, da de blev syge på grund af coronavirus, og meget mere.
"På den måde håber vi at kunne udpege de forhold, der afgør, om patienterne får et mildt eller et kompliceret forløb. Det er viden, som forhåbentlig kan fortælle os eksempelvis, hvem der har behov for særlig beskyttelse, og hvor vi skal sætte ind hos patienterne for at sikre den bedste behandling," siger formand for Dansk Hæmatologisk Selskab, professor Henrik Frederiksen fra Syddansk Universitet, til Kræftens Bekæmpelse.
Han tog initiativ til den nye forskning, som har fået opbakning fra hæmatologer landet over, og initiativet er på rekordtid blevet godkendt af de danske myndigheder.
Det nye forsøg er designet, så det hurtigst muligt kan give svar, der kan komme patienterne til gavn. Det betyder eksempelvis, at lægerne ikke bruger ressourcer på at indsamle materiale til en biobank i form af eksempelvis blodprøver, som man ellers ofte ville gøre i denne type forsøg.
Henrik Frederiksen siger, at det er for tidligt at at sige, hvornår undersøgelsen kommer med resultater, der direkte kan bruges som led i forebyggelse eller behandling.
Foruden den direkte viden om patienternes forløb håber forskerne, at den nye undersøgelse kan give viden, der kan vise, hvilken betydning organiseringen af sundhedsvæsnet har for, hvordan en udsat gruppe patienter klarer en epidemi som den nuværende.
