Nyt studie: Træning gavner mennesker med seglcelleanæmi
Hidtil er fysisk træning blevet betragtet som for farligt for mennesker med seglcelleanæmi (SCD), men en ny undersøgelse viser, at træning ved lav til moderat intensitet ikke kun er sikkert, men også gavnligt for SCD-patienter.
”Når fysisk træning er skræddersyet til at være let til moderat i intensitet, er risikoen for problemer begrænset. Udført regelmæssigt kan denne type træning inducere gavnlige muskel-mikrovaskulære og funktionelle tilpasninger, der forbedrer patienternes fysiske evner og livskvalitet,” siger hovedforfatter Laurent Messonnier fra Université Savoie Mont Blanc, Frankrig, i en pressemeddelelse.
I studiet, som er publiceret i Blood, rekrutterede forskerne 40 patienter med SCD og tildelte dem tilfældigt til to grupper. Halvdelen fulgte deres normale livsstil, som omfattede ringe fysisk aktivitet, bortset fra hverdagens rutiner som at gå til busstoppestedet eller købmanden. Den anden halvdel deltog i et individuelt tilpasset regime med 40 minutters moderat intensitet på en stationær cykel tre gange om ugen. Forskere overvågede deltagernes anstrengelsesniveauer nøje under hver træningssession, fulgte cirkulerende ilt (mætning), blodlaktatniveauer og oplevet anstrengelse for at sikre, at deltagerne opretholdt et moderat intensitetsniveau.
Efter otte uger tog forskerne biopsier af muskelvæv fra deltagernes lår. Blandt de 32 deltagere, for hvilke komplette data var tilgængelige, afslørede muskelbiopsierne en betydelig stigning i tætheden af små blodkar (kapillærer), antallet af kapillærer omkring muskelfiberen og det overfladeareal, hvorigennem ilt og næringsstoffer kan strømme mellem blod og muskler hos deltagere, der havde trænet.
Tidligere undersøgelser har fundet, at SCD kan få blodkar i muskler til at blive færre. Ændringerne, der er observeret i denne undersøgelse, antyder, at træning ved moderat intensitet kan hjælpe med at modvirke nogle af disse virkninger, hvilket burde forbedre blod- og iltlevering til væv, mener forskerne bag studiet.
Deltagere i træningsgruppen havde også markante forbedringer i deres muskelfunktion og samlede fysiske evne. Nogle rapporterede også om forbedringer i søvn, koncentration og sociale interaktioner. Der forekom ingen bivirkninger, der krævede hospitalsindlæggelse i træningsgruppen.
Laurent Messonnier understreger, at der er behov for yderligere forskning for at forstå fordelene, såvel som risiciene, ved motion hos patienter med SCD.
”Den nylige litteratur argumenterer for at fremme uddannelse af udholdenhedsøvelser for patienter med SCD. Vi er dog nødt til at være forsigtige. Før enhver øvelse skal personer med SCD testes og modtage professionel vejledning om, hvilket træningsniveau der er sikkert og passende,” siger han.
Forskerne bag studiet foreslår, at fremtidige studier kan undersøge brugen af træning i en større og mere forskelligartet gruppe af deltagere, bestemme virkningerne af en længere træningsperiode samt undersøge træningens påvirkning på en bredere vifte af kliniske resultater.
