Kristian Lunds blog

Eksplosiv interesse for fælles beslutningstagning

ASCO: Et af de hotteste emner inden for patientinddragelse lige nu er fælles beslutningstagning, som ifølge leder af Center for Fælles Beslutningstagning professor Karina Dahl Steffensen i øjeblikket får en nærmest eksplosiv interesse, både internationalt og i Danmark.

Patientinddragelse er et af fokusområderne på årets ASCO-kongres, illustreret med overskriften for mødet: Caring for every patient. Learning from every patient.

”I kraft af politiske krav og nationale mål for patientinddragelse er fælles beslutningstagning kommet på sundhedsvæsenets dagsorden. Det er blevet italesat, og der er kommet penge at søge til projekter inden for området. Det skaber noget aktivitet og er medvirkende til, at flere har fået øjnene op for, hvor spændende fælles beslutningstagning er, og hvor meget mening det giver i dagligdagen,” siger Karina Dahl Steffensen, der er overlæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus.

”Patienterne bliver mere tilfredse, klager mindre og fortryder mindre en behandling. I og med, at flere finder ud af, hvad der egentlig er gevinsten kontra bagsiden af en behandling, er der også flere, der siger nej tak.”

Kræftplan IV blev det sat som nationalt mål, at mindst ni ud af ti kræftpatienter i 2020 oplever, at de deltager i beslutningerne om deres egen behandling. Et af de otte nationale sundhedsmål, som Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL kom med i 2016, er også øget patientinddragelse.

I 2016 satte Sundhedsstyrelsen desuden penge af til projekter på området med puljen ’Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer der skal støtte fælles beslutningstagning mellem patient og sundhedspersoner’, ligesom Kræftens Bekæmpelse har givet Knæk Cancer-midler til området.

Den simple årsag til, at fælles beslutningstagning er så vigtigt et område, er, at det føles rigtigt, mener Karina Dahl Steffensen.

”Selvfølgelig skal man inddrage patienterne i beslutninger omkring deres behandling. Hvis du skal låne penge til et hus, snakker kreditforeningen med dig om afdragsfrit lån, hvilken type rente du skal have osv. – afhængigt af din holdning til risiko, og hvad du vil bruge dine penge på. Hvorfor er beslutninger i sundhedsvæsenet anderledes? Hvorfor skal man som patient bare overlade sine beslutninger omkring behandling til lægen uden at vide, at der er forskellige muligheder med forskellige risikoprofiler og udbytte,” spørger hun og tilføjer:

”Der er to eksperter i rummet. Den ene er lægen, der er ekspert i alt det faglige, behandlingerne og mulighederne. Den anden er patienten, som er ekspert i sit eget liv, værdier og præferencer. Hvis man som læge ikke inddrager patientens viden om sig selv, risikerer man at træffe en dårlig beslutning."

Kræver uddannelse og viden

En af barriererne i forhold til at få udbredt fælles beslutningstagning er, at mange klinikere tror, at de allerede praktiserer fælles beslutningstagning, fortæller Karina Dahl Steffensen.

”De fleste tænker, at det gør de i forvejen Men mange forveksler fælles beslutningstagning med informeret samtykke. De tænker måske: ”Jeg har jo fortalt, hvad behandlingen går ud på, udleveret den rette brochure og telefonnummer til afdelingen osv.” Men de har ikke fremlagt forskellige muligheder for patienten og forsøgt at finde ud af, hvilke muligheder der passer bedst til det konkrete menneske, der sidder over for dem,” siger hun.

Der skal mere uddannelse og mere viden til, hvis fælles beslutningstagning skal implementeres mere bredt, mener Karina Dahl Steffensen. Hun fremlægger en skabelon for, hvordan fælles beslutningstagning foregår, f.eks. når der skal træffes beslutning om en behandling:

  1. Først har man en valgsnak. Her taler lægen med patienten om, at vedkommende sidder i en situation, hvor han eller hun skal træffe en beslutning. Mange patienter har ikke opdaget, at de har fået et valg, men føler, ifølge Karina Dahl Steffensen, at de er ”steget på et tog, som de ikke kan komme af igen".
  2. Efter valgsnakken følger en mulighedssnak. Her præsenteres patienten for, hvilke muligheder der er, og hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder.
  3. Herefter følger en præferencesnak, hvor lægen forsøger at finde ud af, hvad der er vigtigt for patienten, og hvordan de enkelte behandlinger vil passe i forhold til det.
  4. Til sidst kommer en beslutningssnak, som er her, hvor lægen hjælper patienten med at træffe selve beslutningen. Her er lægen en slags facilitator og coach, som sammen med patienten når frem til den beslutning, der er bedst for patienten.

Vinder på den lange bane

Udover manglende viden om, hvad fælles beslutningstagning er, er en af barriererne for implementeringen af fælles beslutningstagning fordommen om, at processen stjæler for meget af den tid, der i den grad er en mangelvare i sundhedsvæsnet.

Nogle studier viser, at fælles beslutningstagning er tidsneutralt, men en del andre studier viser, at det tager to-tre minutter længere per samtale. Det er dog vigtigt ikke at forfalde til silotænkning, men derimod se på de større perspektiver, mener Karina Dahl Steffensen.

”Det kan godt være, at fælles beslutningstagning tager lidt længere tid, men bagefter ringer patienterne mindre ind med tvivlsspørgsmål, og de passer deres behandling bedre, når de selv har været med til at vælge den. Så det, man mister ved gyngerne, kan man meget vel vinde ved karrusellerne lidt længere nede,” siger hun og fortsætter:

”Og som læge gør man bare sig selv en helt enorm tjeneste ved at involvere patienterne i beslutningen og etablere et trygt og tillidsfuldt forhold til de patienter, man ser igen og igen. Man får et langt mere realistisk og varmt forhold til patienterne.”

Handler også om små beslutninger

Fælles beslutningstagning er relevant for alle de medicinske specialer, men for onkologien falder det særligt naturligt, mener Karina Dahl Steffensen.

”I onkologien handler det ofte om svære beslutninger – om liv og død, behandling eller ikke behandling, hvor man vil afslutte sit liv henne osv. Det er en lavere hængende frugt end mange andre områder,” siger hun.

Selvom fælles beslutningstagning er oplagt inden for de store beslutninger, handler det også om alle de mindre valg, patienten skal træffe.

”Fælles beslutningstagning er alle steder i sundhedsvæsnet. Det kan f.eks. være, hvilken mad patienterne vil have, hvilken madras de vil sove på, hvornår det passer dem bedst at blive udskrevet osv. Fælles beslutningstagning er både de store beslutninger, men også dem, der gennemsyrer vores kliniske hverdag overalt i sundhedsvæsnet. Der er en milliard beslutninger hver eneste dag,” siger Karina Dahl Steffensen.

Selvom patientinddragelse er i fokus på ASCOs årsmøde, er der ikke mange abstracts på mødet, der handler om fælles beslutningstagning. Men i starten af juli finder kongressen International Shared Decision Making Conference sted for tiende gang. Der er sendt omkring 500 abstracts ind til kongressen, der alle handler om fælles beslutningstagning. Center for Fælles Beslutningstagning står for tre orale præsentationer på kongressen.

Fakta om fælles beslutningstagning

Fælles beslutningstagning er en systematisk proces for samarbejdet mellem patient og sundhedsprofessionel, hvor den sundhedsprofessionelle deler sin sundhedsfaglige viden med patienten, og patienten deler sin viden om sit liv med sygdommen og sine præferencer med den sundhedsprofessionelle. Gennem dialog skal de to parter sammen finde frem til, hvilken behandling der er bedst for patienten.

Formålet med fælles beslutningstagning er, at patienter og eventuelt pårørende får mulighed for at reflektere over, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan et behandlingsvalg kan passes sammen med deres værdier og ønsker for livet. Målet er, at disse præferencer er med til at forme beslutningen, når parterne sammen vælger behandling. 

Man taler overordnet om fire grundprincipper for fælles beslutningstagning:

  1. Både patient og behandler skal være aktivt involveret i beslutningstagningen.
  2. Begge parter skal dele deres viden.
  3. Begge parter skal dele deres præferencer.
  4. Parterne skal nå til enighed.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift