Forskere undersøger gastro-hepatologiske bivirkninger ved immunterapi
Immunterapi blev tidligere kun anvendt til behandling af enkelte kræftsygdomme. I dag har behandlingen bredt sig til at omfatte adskillige kræftformer. Men der er endnu ikke tilstrækkelig evidens-baseret viden om bivirkningerne og håndtering af dem.
Immunterapi blev tidligere kun anvendt til behandling af enkelte kræftsygdomme. I dag har behandlingen bredt sig til at omfatte adskillige kræftformer. Men der er endnu ikke tilstrækkelig evidens-baseret viden om bivirkningerne og håndtering af dem.
Et forskerteam vil nu se nærmere på nogle af de hyppigste auto-immune bivirkninger, nemlig de gastro-hepatologiske.
Siden 2011, hvor de første danske kræftpatienter blev behandlet med checkpoint-hæmmere, er der sket en hastig udvikling. Fra kun at være godkendt til at behandle enkelte kræftsygdomme, er de nu udbredt i behandlingen af adskillige kræftformer. I takt med udbredelsen til flere patienter, og introduktionen af kombinations-immunterapi, ser onkologerne også flere bivirkninger ved behandlingerne – især autoimmune reaktioner i form af inflammations-tilstande i lever og tarm-system er hyppige.
De immun-relaterede bivirkninger er i mange tilfælde milde, men de kan udvikle sig til at være alvorlige og behandlingskrævende, fortæller professor ved Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital, Inge Marie Svane:
”I de milde tilfælde kan vi nøjes med at behandle patienterne ambulant med prednisolon – men i de mere alvorlige tilfælde indlægger vi patienten og giver prednisolon i drop. Der findes dog en lille undergruppe af patienter, hvor behandlingen med prednisolon ingen effekt har – og det er netop den behandlings-resistente undergruppe af patienter, som vi nu i CCIT sammen med gastroenterologer fra Herlev og Rigshospitalet nu ønsker at se nærmere på i et pilot-studie.”
To stoffer kan modarbejde hinanden
Hos den undergruppe af kræftpatienter, som bliver behandlet med check-point-hæmmere og som udvikler de alvorlige og nogle gange livstruende bivirkninger, er der i dag mulighed for at behandle med samme immunhæmmende stoffer, som man eksempelvis giver ved organdonation for at sikre, at patienten ikke afstøder det nye organ. Men det er ikke nødvendigvis den bedst tænkelige behandling, forklarer Inge Marie Svane:
”Det er en meget skrap behandling, og desuden er vi bange for, at det kan gå ud over check-point-hæmmernes effekt på kræftsygdommen, fordi de to stoffer muligvis kan modarbejde hinanden.”
Brug for evidens-baseret viden
Indtil videre har man ikke kunnet påvise, om der er nogle særlige genetiske karakteristika, som gør sig gældende for netop den gruppe af patienter, som udvikler de alvorlige bivirkninger.
Nogle gange ser man, at der opstår alvorlige bivirkninger i form af en opblussen i betændelsestilstanden hos patienter, som lider af en autoimmun tarmsygdom, eksempelvis colitis ulcerosa eller Crohns – men det er ifølge Inge Marie Svane en forværring, som typisk er mulig at håndtere på normal vis. Man kan på den anden side ikke påvise, at der for den gruppe patienter er større risiko for andre autoimmune bivirkninger end hos patienter, som ikke i forvejen lider af en autoimmun sygdom.
I pilotstudiet vil forskerne blandt andet udtage vævsprøver fra de patienter, som udvikler alvorlige gastro-hepatologiske bivirkninger. Dette for at forsøge at afdække, om der er nogle særligt signifikante karakteristika, som man kan bruge til at belyse, hvad årsagerne mere præcist er til bivirkningerne, og hvorfor nogle har effekt af prednisolon, mens andre ikke har nogen effekt. På sigt kan det hjælpe med at forudsige, hvem der tåler behandlingen, og hvem der kan udvikle alvorlige bivirkninger.
Der findes altså et udtalt og stigende behov for at udvikle evidens-baseret viden om, hvorfor nogle patienter får alvorlige bivirkninger og andre ikke - og om hvordan man mest effektivt håndterer dem, fastslår Inge Marie Svane:
”Den viden, vi har, er overvejende baseret på eksperternes erfaring. Men fordi behandling med immunterapi nu breder sig ud til stort set alle kræftformer, er det i stigende grad nødvendigt, at eksperterfaring understøttes af evidensbaseret viden.”
Der vil i første omgang være tale om et mindre pilot-studie, hvor der vil blive fokuseret på en målrettet håndtering af de gastro-hepatologiske bivirkninger. Såfremt forskningen viser positive resultater, er der planer om at udvide studiet. Midlerne til at gennemføre studiet håber Inge Marie Svane at få tildelt via Finanslovsmidler til forskning i immunterapi – og midlerne forventes at blive udløst i denne måned.
Om bivirkninger relateret til check-point-hæmmere
Ifølge Immuntox.dk ses grad 3-4 bivirkninger til CTLA4 antistoffer hos cirka 22 procent af de behandlede, og for PD-1/PD-L1-antistofferne er det cirka fem procent. Det er samme type bivirkninger, man ser for begge stofgrupper – men det er ofte ikke samme bivirkninger, man ser ved patienter som konsekutivt får de to behandlingstyper. Ved kombination af anti-CTLA4 og anti PD-1 øges risikoen for grad 3-4 bivirkninger til cirka 55 procent.
Ved anvendelse a anti-CTLA4 umiddelbart efter ophør med anti-PD1 er der beskrevet øget risiko for bivirkninger på niveau med risikoen ved kombinationsbehandling.
Patienten kan godt få bivirkninger fra flere organsystemer. Det ses især hyppigt ved kombinationsbehandling - og bivirkninger kan opstå sent i behandlingsforløbet.
