Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Genterapi med CRISPR-teknologi kan øge risikoen for kræft

CRISPR-Cas9-baseret genterapi kan føre til en øget risiko for kræft, viser to uafhængige undersøgelser, som er udgivet i Nature Medicine. Forskerne understreger, at flere undersøgelser er nødvendige for at slå fast, om genterapien er sikker for patienterne.

CRISPR-Cas9 er et genredigerings-værktøj, som kan programmeres til at ’klippe’ DNA ud et bestemt sted i genomet. 'Gen-saksen' kan bruges til at korrigere defekte dele af DNA’et og er ved at blive evalueret i kliniske forsøg i USA og Kina til behandling af kræft. Inden for kort tid starter også forsøg inden for arvelige blodsygdomme og seglcelleanæmi.

Den ene af de to undersøgelser i Nature Medicine stammer fra et samarbejde mellem ​Karolinska Instituttet og Helsinki Universitet og viser, at terapeutisk anvendelse af CRISPR-Cas9 kan øge risikoen for kræft.

I laboratorieforsøg med humane celler viser forskerne, at CRISPR-Cas9 aktiverer et protein kaldet p53, der virker som cellens ’førstehjælp’ ved DNA-beskadigelse. Når p533-proteinet er aktivt, bliver CRISPR-Cas9’s genredigering mindre effektiv. Celler, der mangler p53, eller kan ikke aktivere proteinet, får derfor bedre resultater fra genredigeringen. Desværre er mangel på p53 også kendt for at hjælpe celler til at vokse ukontrollabelt og blive omdannet til kræftceller.

”Ved at fjerne celler ved hjælp af CRISPR-Cas9-teknologi, som lader os reparere beskadigede gener, kan vi uforvarende komme til at udvælge celler uden funktionel p53. Hvis cellerne derefter transplanteres i en patient, kan de forårsage kræft, hvilket skaber bekymringer om sikkerheden af ​​CRISPR-baseret genterapi,” siger en af førsteforfatterne på undersøgelsen Emma Haapaniemi, som er forsker ved Institut for Medicin ved Karolinska Instituttet, i en pressemeddelelse.

På trods af den tilsyneladende øgede kræftrisiko, som CRISPR-Cas9 medfører, understreger de svenske forskere, at metoden er et kraftfuldt værktøj med et stort terapeutisk potentiale.

”Som alle medicinske behandlinger kan CRISPR-Cas9-baserede terapier have bivirkninger, som patienter og behandlere bør være opmærksomme på. Vores undersøgelse tyder på, at det fremtidige arbejde vedrørende mekanismer, som udløser p53 som reaktion på CRISPR-Cas9, vil være afgørende for at forbedre sikkerheden i behandlingen,” siger en anden af studiets ledende forfattere Bernhard Schmierer, som er forsker ved Institut for Medicinsk Biokemi og Biofysik ved Karolinska Instituttet og chef for High Throughput Genome Engineering Facility (HTGE) ved Science for Life Laboratory (SciLifeLab).


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 647

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 649

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 647

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/haematologisktidsskrift.dk/public_html/modules/mod_raxo_allmode/helper.php on line 649

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler Adynovi til hæmofili A-behandling

11. oktober 2018 Hæmofili Signe Juul Kraft
Medicinrådet anbefaler Adynovi (rurioctocog alfa pegol) som mulig standardbehandling til behandling af hæmofili A hos patienter fra 12 år og opefter, som har…

Medicinrådet godkender behandlingsvejledning for hæmofili B

11. oktober 2018 Hæmofili Signe Juul Kraft
Medicinrådet har på et møde i går, 10. oktober, godkendt en behandlingsvejledning for hæmofili B. Behandlingsvejledningen omfatter valg af rekombinant faktor…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift