Moderkageceller skal reducere dødelighed ved blodstamcelletransplantation
Forskere fra det svenske hospital Akademiska leder den første nordiske undersøgelse, hvor der gives moderkageceller til patienter, som oplever akut livstruende graft-versus-host sygdom (GvH) i forbindelse med blodstamcelletransplantation.
Forskerne er af den overbevisning, at moderkageceller kan helbrede akut livstruende GvH med få bivirkninger.
Erfaring med behandlingen på Karolinska Universitetshospitalet og laboratorieforsøg har vist, at moderkageceller har en meget bedre evne til at holde immunsystemet tilbage end andre vævsceller. På Karolinska Hospital har cirka 40 patienter fået behandlingen med gode resultater, og over 70 procent har overlevet.
Målgruppen for det nye randomiserede forsøg, som begynder senere på året, er børn over 12 år og voksne med akut livstruende GvH i forbindelse med blodstamcelletransplantation, der ikke reagerer på standardbehandling med kortison. Patienterne opdeles i to grupper, hvoraf den ene får den bedste tilgængelige behandling, der bevarer immunsystemet, mens den anden gruppe modtager stromaceller (bindevævsceller), der dyrkes fra postnatale moderkager. Disse celler beskytter fosteret mod afvisning under graviditeten og kan f.eks. beskytte moderens immunsystem via fosteret.
Der vil blive inkluderet cirka 70 patienter i forsøget. Udover patienter fra Akademiska og Oslo Rikshospital er planen, at flere sygehuse i Sverige, Danmark og Finland vil deltage.
Der er endnu ikke en etableret behandling for alvorlig akut GvH, hvor overlevelsen efter et år kun er ti-30 procent. Målet er, at behandling med moderkageceller skal stoppe GvH og dermed øge overlevelsen for både børn og voksne. På længere sigt kan effekten også være øget livskvalitet for patienterne, reducerede sundhedsomkostninger og mere sikker behandling, mener de svenske forskere bag undersøgelsen.
Blodcellerne angriber patienten
Blodstamcelletransplantation er efterhånden en etableret behandling mod forskellige blodsygdomme, ikke mindst leukæmi, men også ved alvorlige blod- og immundefektsygdomme samt metaboliske sygdomme som thalassæmi. Før transplantation modtager patienten kemoterapi og/eller stråling.
Udfordringen ved blodstamcelletransplantation er, at de transplanterede blodceller kan angribe patientens hud, slimhinder eller leveren, i en graft versus host-reaktion (GvH). Det skyldes, at immunceller i det donerede blod ser modtageren som fremmed, hvilket forårsager en eskalerende skadelig inflammatorisk proces.
Det mest almindelige under GvH er, at huden påvirkes, f.eks. i form af alvorlige forbrændings-lignende sår. Den næsthyppigste komplikation er skader på mave-tarmkanalen og leveren.
Patienter, der lider af GvH, modtager indledende behandling med antiinflammatoriske lægemidler, såsom kortison, men trods dette lider omkring 40 procent af moderat til alvorlig akut GvH, og omkring ti procent dør af reaktionerne.
