Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæge: Individuel behandling handler også om antal af hospitalsbesøg

Henrik Gregersen

I behandlingen af myelomatosepatienter på Aalborg Universitetshospital har patientens livskvalitet høj prioritet.

I dagligdagen arbejdes der bevidst med at individualisere behandlingen og f.eks. tage hensyn til, hvis patienten ikke orker de mange hospitalsbesøg, der følger med nogle behandlinger.

Overlæge Henrik Gregersen tager hensynet til livskvaliteten og patientens prioriteter så bogstaveligt, at han f.eks. kan finde på at fravælge behandling, der kræver, at en ældre patient skal ofte på hospitalet.

”Vi opvejer fordele og ulemper, f.eks. når det gælder bivirkninger. Nogle af behandlingerne adskiller sig også ved antallet af besøg på hospitalet. Vi har muligheder lige fra tabletbehandling, til behandlinger, der kræver et hospitalsbesøg en gang om måneden og til de værste af dem, der kræver 72 besøg i løbet af det første år,” siger han.

”Det er klart, at 72 besøg på et år griber voldsomt ind i ens hverdag. Det er jo ikke bare, at man skal bruge tid på hospitalet, der kan hurtigt gå det meste af en dag med transport og man skal måske ulejlige en pårørende. Hvis patienter kommer langvejs fra, vil jeg aldrig anbefale de mest tidsmæssigt krævende behandlinger, og især med ældre patienter skal man tænke sig om. Man skal tænke på patientens reelle tidsforbrug, og det er bestemt en vigtig overvejelse, når vi afvejer fordele og ulemper,” siger han.

Overlæge Henrik Gregersen, Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, opfatter patientens livskvalitet som et bredt emne med mange aspekter. Hans kodeord for behandlingen af myelomatosepatienter er, at vi alle er forskellige – også når vi får en alvorlig sygdom.

Valget af den rette behandling er for ham påvirket af rigtig mange overvejelser, herunder bl.a. om behandlingen er for krævende for patienten.

Selvom det er Henrik Gregersens oplevelse, at patienter er meget forskellige og tackler deres sygdom meget forskelligt, hvilket også påvirker behandlingsvalg, kan han opdele sine patienter i to hovedgrupper.

”De yngre patienter har muligheden for at få højdosisbehandling, hvilket vil være ærgerligt at vælge fra, fordi man tager hensyn til tidsforbruget i forbindelse med behandlingen. Til gengæld har disse patienter håb om at leve længere tid.

Med hensyn til de ældre patienter kan både tabletbehandlinger og skønsomme behandlinger være oplagte valg. Her er det vigtigt for mig, at de ikke vælger behandlingen fra bare fordi de er blevet ældre. Vi har lempelige tabletbehandlinger, hvor vi helt sikkert ikke gør mere skade end gavn, og vi har højpotente tabletbehandlinger, som man jo også bør forsøge for nogle patienter.

Jeg siger altid til patienten, at det er et forsøg værd. Her prøver vi at overtale patienten til ikke at fravælge behandling, jeg siger, at de jo altid kan stoppe igen.

Mit argument er, at det kan aldrig gå værre, end at de kan trække sig ud af behandlingen,” siger han.

”Det er vigtigt, at de ikke vælger behandlingen fra, fordi de frygter, at det bliver for strabadserende og fordi de vil bruge deres liv på andet end at gå i behandling. Det er nok ikke så ofte, at patienten selv nævner det med de mange og lange transporter til behandlingen er nok. Den snak skal nok komme fra lægen, fordi vi jo ved, at muligheden er der. Og hvis vi synes, det er synd at sende en 80-årig ud på landevejen, hvis det kan undgås, så er det nok op til os. De færreste patienter ønsker jo også en behandling, som lægen ikke selv anbefaler,” siger han.

For Henrik Gregersen er det også et vigtigt argument overfor patienterne, at man ikke har valgt behandling for altid.

”Vi er jo så heldige, at vi bare indenfor de seneste to år har fået fire nye behandlinger. Der er så mange muligheder nu. Men vi ved dybest set ikke, hvilken rækkefølge, vi bør bruge behandlingerne i. Så vi er i gang med at indhente vores egne erfaringer, og det åbner mulighed for at forsøge med en behandling og så gemme en anden behandling til senere. Og her kan overvejelser om de mange hospitalsbesøg spille ind. Jeg oplever, at det betyder rigtig meget for mange af patienterne,” siger han.

”For patienterne kan det være overordentligt svært at overskue med alle de nye muligheder, det går simpelthen så hurtigt for tiden. Vi venter stadig på flere studier og på selv at opbygge egne erfaringer, især med hensyn til hvilken rækkefølge vi skal behandle i,” siger han.

Det er dog også Henrik Gregersens opfattelse, at den tryghed, der ligger i at komme jævnligt på hospitalet, også betyder meget for nogle patienter.

”Patienter er meget forskellige,” gentager han.

”For nogle er der en tryghed i at de kommer hos os som en slags stamkunder. Mange af dem ser ikke lægen, men de kommer hos sygeplejersken. Og der er altså nogle patienter, der hygger sig ved det.”

For Henrik Gregersen er det også et vigtigt budskab til patienten, at man ikke har valgt behandling for altid.

”Vi har ligesom de fleste andre hæmatologiske afdelinger en indledende samtale, når diagnosen er afklaret. Her kommer patienten ind og bliver informeret om sygdommen og behandlingsmulighederne. Og her har vi sat en time af, og det er en rigtig god lejlighed til at tale om også patientens prioriteter. Men mange er overvældet og skal lige sunde sig, selvom også mange har fornemmelsen af, hvad det drejer sig om.

Nogle patienter vil gerne starte behandlingen næste dag, andre har behov for en samtale mere. Denne indledende samtale er vigtig for et godt forløb. Derefter er det et spørgsmål om den modning, der skal til undervejs, hvor patienten forliger sig med diagnosen og hvor kontakten mellem læge og patient bygges op.

Indenfor hæmatologien har vi et godt kontaktlægesystem og vi har små afdelinger med tæt patientkontakt, så vi lærer dem rigtig godt at kende, som gør, at vi kan tage fat om patientens ønsker og prioritering af livskvalitet, når vi har opfølgende samtaler.

F.eks. når førstelinjebehandlingen har svigtet er det et godt tidspunkt at tale om, hvad der er vigtigt i patientens liv.”

FORSIDEN LIGE NU

Beslutning om Revlimid udskudt igen-igen

16. juli 2018 Myelomatose Signe Juul Kraft
Danske myelomatosepatienter må stadig se langt efter en afklaring om, hvorvidt Revlimid (lenalidomid) bliver indført som standard-vedligeholdelsesbehandling.…

Medicinrådet godkender behandlingsvejledning for hæmofili B

16. juli 2018 Hæmofili Signe Juul Kraft
Medicinrådet har godkendt en behandlingsvejledning vedrørende hæmofili B, som omfatter valg af rekombinant faktor IX-præparat (rFIX).

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift