DHS-formand: Vi skal diskutere hensigtsmæssig medicinbrug og prioritering

ASH 2017: En af de største udfordringer inden for hæmatologien lige nu er, hvordan de mange behandlinger, der efterhånden er til rådighed, bliver brugt på en hensigtsmæssig måde i forhold til de omkostninger, der er ved dem. Det mener formand for Dansk Hæmatologisk Selskab Henrik Frederiksen.

”Vi står over for en stor udfordring i forhold til, hvordan vi skal bruge de behandlinger, vi har, på en måde, så vi kan se patienterne, os selv og samfundet i øjnene i forhold til de ressourcer, der bliver brugt. Det, er jeg sikker på, bliver noget vi kommer til at snakke om de næste år, for jeg forestiller mig ikke, at man bare kan blive ved med at lægge oven på af udgifter. Der må være et loft,” siger Henrik Frederiksen, som er overlæge på Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.

Han mener, at udfordringen skal tackles gennem dialog med alle hæmatologiens interessenter.

”Dialogen skal tages både på sygehusafdelingerne, i vores selskab, i DMCG’erne og i Medicinrådet. Og så skal vi selvfølgelig også tage den med beslutningstagerne, det vil sige politikerne, regionerne osv., og ikke mindst med patientforeningerne. Herudover kommer snakken med den enkelte patient om vedkommendes ønsker og tanker om deres liv, når deres liv har en udløbsdato, som vi kan begynde at få øje på,” siger Henrik Frederiksen.

Han mener, at prioritering er en nødvendig del af den dialog, der skal tages, og i den forbindelse er det ikke altid hæmatologien, der skal komme først.

”Der findes andre dele af sundhedsvæsnet end det hæmatologiske. Selvom de hæmatologiske patienter er vigtige, er der også rigtig mange andre mennesker, der har brug for behandling, udvikling og omsorg. Det skal der også være penge til. Så en af de udfordringer, vi står med lige nu, bliver at have en åben og fri dialog om, at det ikke nødvendigvis er alt det, vi kan, som vi også skal. Det kommer til at give nogle gnister af og til, men sådan må det være,” siger Henrik Frederiksen.

Også inden for hæmatologien bør man se på, om vægten rent forskningsmæssigt bliver lagt det rette sted, mener Henrik Frederiksen. Han giver som eksempel sygdommen seglcelleanæmi, som fylder meget set i forhold til antallet af patienter, men ikke i forhold til lægemiddeludvikling, slet ikke når det gælder behandlinger, som den tredje verden har råd til.

”Maligne hæmatologiske sygdomme betyder meget for de mennesker, der har sygdommen, og deres familier, men globalt set er antallet af mennesker, der har seglcelleanæmi, meget stort, og deres betydelige morbiditet og korte levetid helt utilstrækkeligt forsørget. Alligevel er det på det maligne område, at de største udviklinger har været, blandt andet drevet af kommercielle interesser, men også af ildsjæle og ihærdige forskere – stor respekt for det,” siger Henrik Frederiksen og fortsætter:

”I vores del af verden er volumen af patienter med seglcelleanæmi størst i de lande, som har en stor del af befolkningen, som er indvandrere eller efterkommere, først og fremmest USA og England. Men den største del af de mennesker, der har sygdommen, lever i Afrika. De får sjældent glæde af nye behandlinger, fordi de er for dyre.”

Henrik Frederiksen glæder sig over, at ASH har seglcelleanæmi som en mærkesag og dedikerer penge til forskning i området.

”Det hilser jeg meget velkomment. For det første, fordi det er et hjertebarn for mig, for det andet, fordi jeg synes, det er rigtig godt, at man giver sig i kast med noget, som betyder så meget på verdensplan,” siger han.