Kræftbehandlinger medfører reumatologiske sygdomme
Klinikere og forskere finder i stigende grad kræftpatienter, som har udviklet reumatologiske sygdomme efter at have modtaget immunterapi.
Forskere har gennem de seneste år påpeget en sammenhæng mellem kræft og autoimmune reumatiske sygdomme. Især hos patienter, der får diagnosticeret kræft, og som senere i forløbet udvikler en række traditionelle reumatiske sygdomme.
Men nu ser klinikere og forskere nogle tilsvarende sammenhænge mellem de nye immunterapeutiske behandlinger mod kræft, hvor en voksende mængde behandlede patienter viser sig at have udviklet en reumatologisk sygdom, der menes at være opstået som en bivirkning af behandlingerne.
"Nye data tyder på, at både kræft og kræftbehandling kan udløse udviklingen af autoimmune reumatiske sygdomme hos nogle patienter," sagde Ami Shah, MD, MHS, associeret professor, leder af Klinisk og Translationel forskning, Johns Hopkins Scleroderma Center.
Professor, Ami Shah, har netop fremlagt sine resultater på årets internationale kongres for reumatologer, ACR, i San Diego, Californien.
"Præliminære arbejder i sygdomme som sclerodermi og myositis viser, at naturligt forekommende antitumor-immunrespons kan føre til autoimmunitet. Spørgsmålet er, om de nye onkologiske behandlinger også kan føre til reumatisk sygdom gennem lignende mekanismer,” siger Ami Shah, som anbefaler, at man overvejer at igangsætte omhyggelige kræftundersøgelser hos i hvert fald nogle patienter med reumatisk sygdom:
"Vi har nu påvist, at i det mindste nogle af vores autoimmune sygdomme kan udløses af underliggende kræftsygdomme og de immunresponser, der udvikler sig som reaktion på kræft," siger hun og fortsætter:
"Og det kan have vigtige konsekvenser for, hvordan vi undersøger reumatiske patienter for kræft og behandler vores traditionelle reumatologiske patienters sygdomme.”
Og ifølge Laura Cappelli, MD, MHS, assisterende professor, John Hopkins University School of Medicine, er det nu ved at blive tydeligt, at der også er en gruppe patienter, hvor det er selve den immunterapeutiske kræftbehandling, som udløser sygdommen:
”Indtil nu er det kun relativt få reumatologer, som overhovedet har set disse patienter, eftersom immunterapien er en så forholdsvis ny mulighed i onkologien, men en ny klasse af kræftmidler, immune kontrolpunkthæmmere, som er antistoffer mod programmeret celledød-1 (PD-1), PD-1 ligand (PD-L1) receptorer eller cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen 4 (CTLA-4), kan forårsage reumatisk sygdom, og vi har minimal vejledning til såvel diagnosticering som behandling," siger Laura Cappelli og fortsætter:
"Nogle af konsekvenserne af disse nye agenter ligner vores mere klassiske reumatiske sygdom - fra reumatoid gigt til et Sjögren-lignende syndrom, vaskulitis, myosit og andre inflammatoriske bivirkninger."
De mest almindelige agenter med immundeficerede bivirkninger omfatter nivolumab og nembrolizumab (PD-1-antistoffer), atezolizumab, avelumab og durvalumab (PD-L1 receptor antistoffer) og Ipilimumab (CTLA-4-antistof).
”Men et stigende antal nye præparater indleveres til godkendelse, ligesom det også undersøges, om behandlingerne kan udvides til andre sygdomme, så vi har alle brug for at blive mere bekendte med de forskellige autoimmune syndromer, der kan opstå som følge af cancerimmunterapi, og med hvilken tilgang, vi vurderer og styrer disse patienters behandlingsforløb. Vi skal desuden også overveje effekten hos vores patienter med allerede eksisterende autoimmun sygdom,” siger Capelli, der opfordrer til samarbejde mellem onkologer og reumatologer:
”Onkologer kan have brug for lige så meget uddannelse i at håndtere immunmodulerede hændelser som reumatologer. Og heldigvis anerkender onkologer generelt, at uanset hvor meget de ved om kræft, så er de ikke uddannede til at evaluere eller styre muskulære problemer og andre reumatiske klager. Det er her, at reumatologerne kommer ind i billedet,” siger hun.
