Proteiner i blodet kan afsløre kræft hos patienter med uspecifikke symptomer
Forskere fra en række svenske hospitaler og forskningsinstitutioner har udviklet en metode til at identificere kræftsygdom hos patienter med uspecifikke symptomer. De har kortlagt en specifik kombination af proteiner i plasma, der kan være forbundet med en kræftdiagnose.
Forskerne har publiceret fundene i Nature Communications. Det er en bred gruppe af forskere fra Karolinska Instituttet, Danderyd Hospital, Örebro Universitet, KTH Royal Institute of Technology & SciLifeLab på Uppsala Universitet, der står bag den nye metode.
I studiet har forskerne analyseret blodprøver fra knap 700 patienter tilknyttet de diagnostiske centre ved Danderyd Hospital og Örebro Universitetshospital. Heraf havde 456 patienter uspecifikke symptomer såsom fatigue, smerte og vægttab. Prøverne var indsamlet, inden den diagnostiske udredning blev påbegyndt.
Gennem systematisk kortlægning og analyse af proteiner i blodprøverne (proximity extension assay-baseret proteomics) identificerede forskerne 1.463 forskellige proteiner i plasma. De påviste, at 29 af disse proteiner var associeret med en ny kræftdiagnose. På baggrund heraf udviklede forskerne en model, der var i stand til at stratificere 160 kræfttilfælde og 296 ikke-kræfttilfælde med et areal under kurven (AUC) på 0,80, og som bevarede sin præstation (AUC 0,82) i en uafhængig replikationskohorte udgjort af 238 patienter.
”Studiet viser, hvordan storskala proteomics har potentiale til at ekstrahere relevant klinisk information fra små mængder blod,” udtaler Mikael Åberg i en artikel på Karolinska Instituttets nyhedsside.
Han er lektor ved Uppsala Universitet og leder af SciLifeLab Affinity Proteomics Uppsala, som har gennemført proteinanalyserne.
Ikke klar endnu
Forskerne udviklede efterfølgende en model, som med høj præcision var i stand til at skelne kræftpatienter fra patienter med anden alvorlig sygdom såsom inflammatorisk -, autoimmun – eller infektionssygdom. Disse sygdomme kan manifestere sig med kliniske symptomer, som er vanskelige at skelne fra symptomer på kræft, hvorfor det kan være vanskeligt at få stillet en korrekt diagnose tidligt.
Forskerne påpeger, at metoden ikke kan stå alene, og at den ikke må erstatte billeddiagnostik og biopsier. Den skal snarere tjene som et værktøj, der kan understøtte prioriteringen af, hvilke patienter det er relevant at undersøge og udrede yderligere med eksempelvis PET-CT, og hvilke patienter, der med fordel kan undvære at skulle igennem yderligere undersøgelser.
Metoden er endnu ikke klar til at blive taget i anvendelse i klinisk praksis. Der er behov for flere studier til at validere dens potentiale. Næste skridt er at afprøve metoden i primær sektoren, hvor incidensen af kræft er lavere end i hospitalsvæsenet.
